2002 EU dom mod diskriminering - pension

EU afgørelse om forskelsbehandling i Holland

 

EU og dansk beskatning.


Der er for nylig blevet offentliggjort en interessant dom fra EU Domstolen.

Den fastslår endnu en gang, at medlemsstaterne skal respektere EU regler på skatteområdet, selvom den direkte beskatning - i modsætning til den indirekte såsom moms m.v. - kun hører under medlemsstaternes egen kompetence.

Medlemsstaterne skal f.eks. overholde forbudet mod at diskriminere.


Dommen fra EU Domstolen drejer sig om en fortolkning af skattelovgivningen i Holland.

Dommen fastslår, at det er strid med princippet om den fri etableringsret, at kun personer, der er fuldt skattepligtige til Holland, kunne fratrække indskud på en hollandsk selvpensioneringsreserve. 
Fradraget kunne ikke opnås af personer, der var begrænset skattepligtige i Holland. 
Danmark har nogle lignende regler, hvorefter kun personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, kan fratrække indskud på en privat pensionsordning.

Det vil blive interessant at se, om dommen vil få konsekvenser for dansk skattelovgivning, og om der vil blive taget initiativer til ændring af lovgivningen. Dommen kan få betydning for personer, der bliver begrænset skattepligtige, når de arbejder i Danmark.

Den konkrete sag


Sagen drejede sig om en belgier, der praktiserede som fysioterapeut i Holland.

Han var bosiddende i Belgien. Han oppebar sin samlede indtægt fra Holland, hvor han også blev beskattet af sin indtægt som begrænset skattepligtig. 
Han havde fratrukket bidrag til en hollandsk selvpensioneringsreserve, der var en frivillig ordning for selvstændige erhvervsdrivende.
Ordningen gik ud på, at de selvstændige erhvervsdrivende kunne henlægge en del af overskuddet i deres virksomhed til oprettelse af en selvpensioneringsreserve.
Henlæggelsen til selvpensioneringsreserven var fradragsberettiget. Selvpensioneringsreserven bortfaldt, når den skattepligtige fyldte 65 år.
Derefter blev der opkrævet skat enten som et engangsbeløb af den samlede kapital eller i takt med udbetaling af periodiske ydelser.

Afvist


De hollandske skattemyndigheder havde afvist, at belgieren kunne fratrække bidrag til den hollandske selvpensioneringsreserve.
Efter hollandsk skattelovgivning kunne en begrænset skattepligtig ikke fratrække henlæggelser til selvpensioneringsreserven ved opgørelsen af den indkomst, der var skattepligtig i Holland.
En begrænset skattepligtig blev alene beskattet af de samlede indkomster opnået i Holland med fradrag af tab, og bidrag til selvpensioneringsordningen kvalificerede ikke til fradrag.

EU Domstolen høres


Belgieren anlagde derefter sag mod de hollandske skattemyndigheder ved en hollandsk domstol.
Han rejste spørgsmålet, om den hollandske skattelovgivning var forenelig med den etableringsfrihed, der er beskrevet i EF-Traktatens artikel 52.
Ifølge EF-Traktatens artikel 52 skal en borger i en medlemsstat således have adgang til »at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.... på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.« Den hollandske domstol benyttede sig af muligheden for at lade EU Domstolen afgøre spørgsmålet og stillede EU Domstolen nogle spørgsmål om rækkevidden af artikel 52.

Den hollandske domstol ville bl.a. have belyst, om artikel 52 ville forbyde, at en medlemsstat kun tillod personer hjemmehørende på dets område fradrag for bidrag til selvpensioneringsreserven.
Kunne en medlemsstat afvise at yde denne begunstigelse til borgere med bopæl i en anden medlemsstat, og som oppebar hele eller næsten hele deres indtægt i medlemsstaten? Kunne en sådan forskelsbehandling begrundes med den manglende beskatningsadgang for medlemsstaten, når pensionen kom til udbetaling? Ifølge dobbeltbeskatningsaftalen mellem Holland og Belgien ville kun Belgien som bopælsland kunne beskatte udbetalinger.

Synspunkter


Under sagens behandling havde de hollandske myndigheder fremhævet princippet om sammenhæng i beskatningsordningen.

Der skulle være sammenhæng mellem de beløb, der blev fratrukket i beskatningsgrundlaget og de beløb, der blev beskattet.

Hvis en ikke-hjemmehørende person i Holland kunne oprette en selvpensioneringsreserve og erhverve ret til pension, ville Holland ikke kunne beskatte pensionen på grund af dobbeltbeskatningsaftalen med Belgien. Synspunktet fandt ikke støtte hos EU Domstolen.

I Domstolens præmisser blev der bl.a. henvist til Generaladvokatens indlæg om dobbeltbeskatningsaftaler, og bl.a. anført følgende: »Sammenhængen i beskatningsordningen er således ikke tilvejebragt i tilknytning til den enkelte skattepligtige person ved en streng sammenhæng mellem adgang til fradrag af bidrag og beskatning af pensionsudbetalinger, men tilvejebringes andetsteds, dér hvor de anvendelige regler i de kontraherende stater er gensidige.«

I strid med traktat



Domstolen fandt, at forskelsbehandlingen ikke kunne begrundes med den indgåede dobbeltbeskatningsaftale mellem Holland og Belgien. 

EU Domstolen fandt derfor, at forskelsbehandlingen var i strid med Traktatens artikel 52.

 

Link til disputats om de danske afvigelser og ulovligheder.

2007 dom 30 juni EU mod Danmark, som taber nu 5 år forsinket i forhold til Holland!

ÅbningssLandenkrivelsen  fra EU er fra 1991.  Landene kan altså med fordel spekulere i systemets forsinkelser her ca 16 år!

Første hevendelse kommer til Danmark i 1997.

Den nye PBL findes i lovbekendtgørelse 2006-11-10 nr. 1120, hvor ændringen ved L 2007-12-19 nr. 1534 er af betydning her. Den blev vedtaget med lovforslag 9 og 10, fremsat ved Folketingets 2. samling den 14. december 2007. Der blev også vedtaget en ny PAL ved L 2007-12-19 nr. 1535, som træder i kraft fra og med 2010.

Konklusion:  "citat fra disputatsen"

5.4 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGERSammenfattende kan det derfor siges at pensionsreglerne er i strid med EU-retten, fordi de afholder udenlandske pensionsinstitutter fra at udbyde ordninger i Danmark. Reglerne kræver at det enkelte europæiske institut satser på Danmark, og vil investere mange penge i at komme ind på det danske marked. Ser man på det i EU-perspektiv, og forestillede sig de andre lande indrette pensionsreglerne som Danmark, ville det kræve en større juridisk afdeling hos det europæiske institut at kunne løfte opgaven med blot at udbyde ordninger i en håndfuld af landene. Det ville ikke fremme konkurrencen på Fællesmarkedet.