Værdipapirer

Mere skattebøvl og uforståelig lovgivning.

Fra den 1. juli skal mindst 80.000 danske investorer bøvle mere med selvangivelsen.Det bliver konsekvensen af lovforslag L 123, som ventes vedtaget torsdag, fortæller Nordea Invest.

Lovforslaget har til formål at lukke to potentielle huller i reglerne om udbytteskat, og det vil ramme 60.000 kunder hos Nordea Invest og formentig 20.000, som er kunder andre steder.

»Det kunne se ud som om Folketinget er gået i panik før ferien 'feberedning'  og generer man investeringsfondsbranchen.

De nye skatteregler betyder, at investorer skal selvangive til Skat, hvad deres andel af en eventuel salgssum har været. Derefter skal investoren justere opgørelsen over lagerskat på selvangivelsen.

Nordea arbejder lige nu på at finde en løsning på de nye regler, eventuelt vil banken rykke sine investeringsfonde til udlandet.

Hvorfor vælger danske fimaer at gå på børs i Sverige.

I forbindelse med Lauritz.coms offentliggørelse af virksomhedens planer om at lade sig børsnotere i Sverige for nylig, udtalte Claus Gregersen, formand for Børsmæglerforeningen, sig til Finans omkring, hvorfor nogle virksomheder rykker mod det svenske aktiemarked. En af årsagerne er ifølge ham, at der er komplicerede skatteregler for investorerne i Danmark.

Statsskatteloven siger at alle udgiftre, der angår vedligehold og fastholdelse af inkomsten er fradragsberettiget:

Frem til 1990 var der skattemæssig fradragsret for udgifter til administration af værdipapirer efter reglerne om driftsomkostninger. Retsstillingen blev knæsat i en dom fra 1942, hvor Højesteret anerkendte fradragsret for et sagførersalær for forvaltning af en post offentlige obligationer.

Efter fast praksis var der herefter fradragsret for udgifter til bestyrelse af formue, herunder udgifter til boksleje og depotafgift, gebyrer til banker m.v. for forvaltning af værdipapirer m.v., gebyrer for rådgivning om omplacering af værdipapirer samt honorarer til en investeringskonsulent for værdipapirpleje, herunder administration og investeringsservice.

I 1989 blev den skattemæssige fradragsret imidlertid ophævet, da Folketinget vedtog den særregel, at Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt rådgivning og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ej heller kan man fradrage nødvendige udgifter til investeringsanalyser som hos Vikingen og InvestTechnic eller til rådgiver som Fisher Invest der kræver 1,5% af hovedstolen og der skal dertil tillgges moms altså 1,8% før der er et afkast.

Sidenhen, i 1998, blev reglen udvidet til også at omfatte administrationsomkostninger m.v. i forbindelse med erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af aktieindkomst.

Fradragsbegrænsningen gælder kun for privatpersoner. Eksempelvis har selskaber, fonde m.v. således fortsat fradragsret for denne type udgifter.

Ophævelsen af reglerne om privatpersoners fradragsret for formueadministrationsudgifter er ikke nærmere uddybet i lovforslaget fra 1989. Af lovforslaget fremgår således blot, at ophævelsen af fradragsretten var et led i finanslovsaftalen af den 30. november 1989, og at ophævelsen skønnedes at give et merprovenu på 500 mio. kr. Som allerede nævnt beror ophævelsen således på et politisk valg i strid med Staskatteloven.

Endnu et skridt frem mod bruttobeskatning af al indkomst uden hensynt il kort og langtidsvirkning.

Et andet goft eksempler er renteudgifter der for private kun kan fratrækkes i begrænset omfang 25%.

Bag hver rente indtægt, er der en renteudgift.  Långiveren bliver beskattet med ofte den maksimale grænsskat på 56% for nogen pensionister med 78% meden sfradragsværdien kun er 25%. Dette er ikke et nulsumsspil men et roulette system der giver de fleste penge til casino holderen - her Staten.