2004 dobbelt husførelse - fradrag nægtet

Dobbelt husførelse, fradrag nægtet.

07-04-2003

Af Jørgen Larsen

Lovens bogstav underkendes igen Voldsomme krav til bevisførelse
Vestre Landsret har for nylig afsagt en dom om fradrag for dobbelt husførelse.

Dommen, der går skatteyderen imod, illustrerer, hvilke krav der grundlæggende stilles som betingelse for at opnå fradrag for dobbelt husførelse.

Afgørelsen

Skatteyderen fik i 1999 ansættelse hos en virksomhed beliggende i en anden landsdel.
Den daglige befordring til og fra arbejde ville udgøre ca. 465 km.
Skatteyderen anskaffede sig derfor i løbet af 1999 en lejlighed i nærheden af arbejdspladsen. Den oprindelige bopæl blev opretholdt.
Skatteyderen fratrak i den forbindelse ca. kr. 20.000 for udgifter til dobbelt husførelse på selvangivelsen.

De kommunale skattemyndigheder og Skatteankenævnet nægtede fradrag, og sagen endte i Landsskatteretten.
Ved sin afgørelse lagde Landsskatteretten vægt på, at et krav for at opnå fradrag for dobbelt husførelse er, at der er tale om en midlertidig ansættelse på op til to års varighed.

Skatteyderen, der var ansat på almindelige funktionærvilkår, fremlagde under sagen en er-klæring fra arbejdsgiveren, hvoraf det fremgik, at skatteyderen faktisk var projektansat, og at der ikke kunne påregnes beskæftigelse ud over det pågældende projekt, hvis tidshorisont på aftaletidspunktet var 11/2 - 2 år.

Landsskatteretten lagde imidlertid vægt på ordlyden af den indgåede ansættelseskontrakt, som ikke var tidsbegrænset, men tværtimod indeholdt almindelige opsigelsesvarsler efter funktionærloven, med det resultat at fradrag blev nægtet.

Landsretten nåede i lighed med Landsskatteretten frem til, at der ikke var tale om nogen tidsbegrænset ansættelse, da der måtte lægges vægt på den indgåede ansættelseskontrakt.
Landsretten fandt heller ikke, at den indhentede er-klæring fra arbejdsgiveren gav grundlag for at antage, at ansættelsesforholdet var af midlertidig karakter.

Den afsagte dom illustrerer, at skatteyderen for at kunne opnå fradrag for dobbelt husførelse overfor skattemyndighederne skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at kravet om midlertidig ansættelse er opfyldt.
Som midlertidig ansættelse anses efter praksis f.eks. tidsbegrænsede stillinger, forflyttelser, såfremt forflyttelsen er midlertidig, og lægers turnusstillinger.

Er der tale om en fast ansættelse med prøvetid, vil man kunne foretage fradrag for dobbelt husførelse indtil udløbet af prøvetiden.

Hvad skal der mere til?

Udover midlertidig ansættelse kræves det, at der er så stor afstand mellem hjem og arbejdsplads, at skatteyderen ikke med rimelighed kan henvises til dagligt at rejse frem og tilbage.

Opretholdelsen af den ekstra bolig skal være begrundet i udelukkende erhvervsmæssige forhold og ikke i f.eks. hensyn til børns skolegang, ægtefællernes personlige forhold mv.
Desuden skal der være tale om, at man har merudgifter til kost og logi som følge af dobbelt husførelse.

Såfremt alle de grundlæggende betingelser er opfyldt, er der adgang til at foretage et standardfradrag på kr. 400 om ugen uden dokumentation eller til at fradrage de faktiske udgifter mod dokumentation.
Der er kun fradrag for den del af beløbet, der overstiger bundgrænsen for lønmodtagerfradrag på kr. 4.700 (2003).
Fradraget kan efter praksis indrømmes i op til to år. 

Som et kuriosum kan det nævnes, at satsen for udokumenterede udgifter til dobbelt husførelse på kr. 400 om ugen af uforklarlige årsager ikke er blevet reguleret siden 1985. Henset til den almindelige prisudvikling og til at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag gradvist er blevet nedsat til ca. 33%, må standardfradraget siges efterhånden at være grundigt udhulet.

Når dertil tillægges, at det er næsten umuligt i praksis at få godkendt et fradrag, må loven og retssikkerheden siges at være grundigt udhulet.

Dette er igen et eksempel på at Skattevæsenet er fuldstændig ligeglad med om skatteborgerne får et arbejde. Det er uden betydning, at en skatteborger bliver skubbet ud i arbejdsløshed, mister kompetence og værdi for arbejdsmarkedet, og man tilsidesættter grundreglen om at udgifter til opretholdelse af en indtægt er fradragsberettiget.

Brutalt nok er de 400 kr per uge helt ude af proportioner med de diæter og særlige godtgørelser der i øvrigt indrømmes mange, for slet ikke at tale om de forhøjede fradrag for EU medlemmer og embedsvældet.