2018 Lad Skat betale afgifterne i udlandet

Danskere kan lade Skat betale benzinen på ferien

30.07.2018
Der kan være noget at spare ved at tage firmabilen på ferie. Også selvom din arbejdsgiver ikke vil dække benzinkøb i udlandet.
Der er mange der kan få Skat til at betale en del af benzinregningen, hvis sommerferien står på kør selv-ferie til udlandet. I hvert fald hvis de har en firmabil.

Skattereglerne for firmabiler betyder, at man kan spare tusindvis af kroner ved at tage firmabilen på ferie. Beskatningen af firmabilen er nemlig ens, uanset hvor meget man kører privat, og uanset om man kører på danske veje eller tager en tur ned gennem Europa.

Det siger Niels Sonne, skatteekspert ved Deloitte.

Beskatning af firmabil omfatter alle såkaldte driftsmæssige udgifter ved brug af bilen. Det vil sige f.eks. forsikring, reparationer, ejerafgift og vedligeholdelse til benzin, sprinklervæske og vask.

Arbejdsgiveren kan dække disse udgifter, uden at man som medarbejder skal beskattes yderligere - ud over den i forvejen høje skat på 27% af bilens værdi fra ny af.

Reglerne gælder også, hvis man selv har lagt ud og efterfølgende afleverer kvitteringerne. Men arbejdsgiveren skal naturligvis sige ja..

Hvis man selv har afholdt ordinære driftsudgifter til firmabilen, f.eks. benzinkøb i udlandet, kan man efterfølgende få det refunderet af ens arbejdsgiver uden skattemæssige konsekvenser. Det kræver blot, at man afleverer sine kvitteringer og får dem dækket som udlæg efter regning.«

 

Op til 200.000 danskere har teoretisk mulighed for at få firmabil via jobbet. Og selv hvis arbejdsgiveren ikke vil dække benzinkøb i udlandet, er der penge at spare.

I det tilfælde skal man blot aflevere kvitteringerne for f.eks. benzinkøb og bede ens arbejdsgiver om at anse dem som en egenbetaling. Derved kan arbejdsgiveren modregne beløbet i bilens skattepligtige værdi, således at man stadig får fuldt fradrag for udgifterne..

Til gengæld skal man altid betale skat, hvis ens arbejdsgiver dækker udgifter til parkering, færge og biltog, afgifter til motorveje og broer, og der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel.