Kørselspenge Parkering

Virksomheder må ikke dække medarbejdernes parkeringsudgifter samtidig med, at de udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse for turen.

Skat forstår virkelig at gøre sig lækker overfor skattyderne.

Juristerne elsker at lege kispus med borgerne. Fortolkninger indrettes til at tryne borgeren mest muligt.

Ifølge revisionsfirmaet BDO har det ellers været praksis hos arbejdsgivere i mange år, men det er ikke tilladt, ifølge Skat. Det fremgår af et svar, som Skat har sendt til BDO.

Udgifter til parkering er nemlig indregnet i kørselspengesatsen og kan derfor ikke dækkes skattefrit i forbindelse med f.eks. kundebesøg eller møder ude i byen.

Det er helt hen i vejret, mener BDO, der er overrasket over svaret fra Skat.

»P-udgifter i dag er af en helt anden størrelse end tidligere. Reglerne er dybt utidssvarende og bør laves om,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO.

I dag kan medarbejdere få 3,63 kr. pr. km i skattefri kørselsgodtgørelse. I det beløb er indregnet 10 øre til p-udgifter. Det vil sige, at en medarbejder, der kører 50 km., får 5 kr. til dækning af p-udgifter.

»Men udgifterne til parkering er i de fleste tilfælde væsentligt højere, f.eks. i lufthavne eller de større byer. Det eneste rigtige er at pille p-udgifter ud af kørselspengesatsen,« siger Henning Boye Hansen.

Hos revisionsfirmaet Ernst & Young mener man, at Skats juridiske vejledning på området er helt galt på den. I bemærkningerne til det lovforslag, som i 1997 indførte skattefrihed på arbejdsgiverbetalt parkering ved arbejdsstedet, fremgår det nemlig, at man godt kan refundere p-afgifter og samtidig udbetale skattefri kørselsgodtgørelse.

»Det står tydeligt i bemærkningerne, at det er uden betydning, om p-pladsen på arbejdsstedet er ejet af arbejdsgiveren eller ej. Det kan altså godt være en p-plads i f.eks. en lufthavn. Derfor kan arbejdsgiveren refundere udgiften særskilt,« siger Per Ørtoft Jensen, partner i Ernst & Youngs skatteafdeling.

BDO har spurgt Skat, om p-udgifter er omfattet af reglerne om goder, der har sammenhæng med arbejdet, og som derfor kun udløser beskatning, når summen overstiger 5.800 kr. om året.

Her er svaret nej; en arbejdsrelateret p-udgift er ikke et personalegode, men en erhvervsmæssig udgift. Derfor skal medarbejderen beskattes af p-udgiften.

»Det vil sige, at arbejdsgiveren har pligt til at indberette udgiften. Og fordi der ifølge Skat er tale om A-indkomst, bliver der afregnet skat allerede fra den første krone,« siger Henning Boye Hansen.

Han mener, at reglerne er med til at pålægge virksomheder en »voldsom administrativ byrde.« Samtidig kalder han det »urimeligt,« at medarbejdere risikerer at skal betale for arbejdsrelateret parkering af egen lomme.

Dansk Erhverv opfordrer til, at man får kigget satserne for skattefri kørselsgodtgørelse igennem. Skattepolitisk chef Jacob Ravn er desuden enig i, at reglerne indtil nu har været uklare - og dermed er blevet misforstået af både arbejdsgivere og arbejdstagere.

»Hvis man skal til et møde i udlandet og parkerer i lufthavnen, kan det udgøre en betydelig udgift. Der ved mange nok ikke, at det skal beskattes. Og det kan være ret massivt,« siger Jacob Ravn.

Det er Skatterådet, der fastsætter satsen for skattefri kørselsgodtgørelse, og som bestemmer, hvad den skal dække. Formand for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen, vil ikke kommentere BDO's forslag om at fjerne p-udgifter fra kørselspengesatsen.

»Men jeg vil bede sekretariatet om at forelægge forslaget for Skatterådet, når satserne for 2017 skal vedtages. Det sker normalt på rådsmødet i november,« skriver hun i en mail til Finans.