2004 Skattepligt firmabil - direktører og lign

Lettere bevisbyrde i sager om firmabiler.


En ny dom fra Østre Landsret gør det muligt at løfte bevisbyrden på anden måde end ved at have et præcist kørselsregnskab.

For direktører og hovedaktionærer kan det være en hård nød at knække at skulle bevise, at firmabilen ikke er brugt privat.

Men en helt dugfrisk dom fra Østre Landsret viser, at det bestemt ikke er umuligt, også selv om der er huller i kørselsregnskabet. I den konkrete sag var kørselsregnskabet efterfølgende lavet via et kort og en snor. Og der var langt fra redegjort for alle de kørte kilometer. Alligevel vandt sagsøgeren sagen over Skatteministeriet, og han fik derfor nedsat sin skattepligtige og personlige indkomst for 1998 med 61.334 kr.

Flere revisorer betegner dommen som et mindre skred i bevisbyrden. I ligningsvejledningen står der nemlig, at når en hovedaktionær får stillet en firmabil til rådighed antages det, at den også bliver brugt privat. Det er herefter hovedaktionærens opgave at bevise, at det ikke er tilfældet, så vedkommende kan slippe for at blive beskattet af fri bil.

- Med dommen kan man konstatere, at det godt kan lade sig gøre at løfte bevisbyrden på anden måde end ved at have et præcist kørselsregnskab. Alene det formelle forhold at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende kan ikke i sig selv medføre en beskatning, hvis realiteterne kan dokumenteres og sandsynliggøres på anden vis i tilknytning til regnskabet, siger partner i KPMG Hans Henrik Bonde Eriksen. Han understreger dog, at et kørselsregnskab stadig er et meget vigtigt redskab i bevisvurderingen i lignende sager. 
Lavet med snor
Den nævnte sag drejer sig om en direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der havde stillet en bil til rådighed for ham. Der er tale om en Audi stationcar på gule plader, der stod parkeret i firmaets kælder cirka 600 meter væk fra direktørens private bolig. I løbet af året blev der flere gange kørt mellem firmaets adresse og den private bopæl. Familien havde rent privat en bil til rådighed i form af en BMW, mens firmabilen ikke blev brugt til privatkørsel. Beviset herfor er blandt andet det traditionelle kørselsregnskabet, som er blevet lavet på baggrund af forskellige bilag som eksempelvis hotelregninger. Afstandene blev målt op med en snor og de egentlige afstandene er derved større end de beregnede.

Men det var ikke nok til at først skatteankenævnet og senere hen Landsskatteretten fandt det bevist, at bilen kun var brugt til erhverv. Skatteankenævnet fremhæver, at direktøren har bestemmende indflydelse i selskabet, og det stiller skærpede krav til dokumentationen. Derfor blev hovedaktionæren præsenteret for en ekstra skatteregning. Den ankede han til Landsretten, hvor han fik medhold. Modsat Landsskatteretten fandt Landsretten mente ikke, at det mangelfulde kørselsregnskab var af afgørende betydning.

Hans Henrik Bonde Eriksen mener, at dommen ligeledes kan få betydning for firmabiler på hvide plader. Siden den omtalte sag startede er der nemlig kommet nye regler, så der ikke længere skal laves kørselsregnskaber for gulpladebiler. Mens skattekonsulent i BDO Scanrevision Lars Jacobsen fremhæver, at et vigtigt element i dommen er, at den pågældende firmabil stod parkeret ved firmaets adresse og ikke ved den private bopæl.

- Hvis der er tale om hovedaktionærer slår skattemyndighederne normalt hård ned på alle, der ikke har et kørselsregnskab. Men dommen viser, at man i nogle tilfælde godt kan bevise, at bilen ikke har været brugt privat, selv om kørselsregnskabet ikke er helt i orden. Man kan bestemt ikke afvise, at der med dommen er tale om en opblødning, siger Lars Jacobsen. Skattekonsulent i Foreningen Registerede Revisorer Mads Grønnegård er helt enig. Han fremhæver, at der har været flere afgørelse i Vestre Landsret, som peger i samme retning.