2003 værdi af 16 år gammel bil?

Uklare skattelove, FRR går til angreb.

12-10-2002

Af Jørgen Larsen

Uklare love øger retsusikkerheden Front mod dårligt arbejde
Revisorerne klager over dårlig lovgivning
Normalt er de modstandere.
Men nu gør de registrerede revisorer (FRR) og skattevæsenets egne skatterevisorer fælles front over for skatteminister Svend Erik Hovmand (V) med en barsk kritik af skattelovenes kvalitet.
Det er første gang nogensinde, at de private revisorer, som erhvervslivet betaler for at slippe billigst muligt om ved skatten, protesterer mod skattesystemet sammen med skatterevisorerne, hvis opgave er at kradse flest mulige penge hjem til det offentlige. 

»Uklare og upræcise skattelove er årsag til, at der skal bruges uforholdsmæssigt mange kræfter blandt rådgivere og skatterevisorer på at håndtere lovmaterialet.
Det svækker retssikkerheden, og skatteyderne går rundt med en ofte berettiget tvivl, om de nu også har fået en fair og rigtig behandling. 

Det er noget, både vi og de rådgivende revisorer har tæt inde på kroppen«, siger skatterevisorernes formand, skattechef i Hobro Kommune, Mogens Elgaard.
Han har sammen med formanden for FRR's skatteudvalg, Agnete Dahlmann, underskrevet kravet til skatteministeren om en opstramning af lovkvaliteten. 

Udsigt til boom i skattesager
Baggrunden for henvendelsen til ministeren er udsigten til et boom i antallet af skattesager, fordi både FRR og skatterevisorerne er usikre på, hvordan man i praksis håndterer en række nye love. 
Det er love om dækning af omkostninger ved at føre retssager, om loftet over ejendomsværdibeskatningen, om skattefriheden for arbejdsgiverbetalt internetopkobling i medarbejderens private hjem og om de nye fradragsregler for virksomheders køb af kunst. 

Organisationerne foreslår som noget nyt, at skattelove testes på udvalgte firmaer eller i bestemte egne af landet, inden de vedtages. Der er i dag for langt mellem teori og virkelighed. 

De uklare skattelove er årsag til, at antallet af klager fortsat ligger på et højt niveau med ca. 10.000 til ankenævn og over 4000 årligt tilLandsskatteret

»Men de tal er kun en del af sandheden«, mener afdelingsleder hos FRR, Henrik Friis. 

»Masser af mindre tvister, som de private revisorer anser for at være oplagte vindersager, når aldrig frem til klagesystemet. Firmaerne mener, det er for dyrt og for tidkrævende at føre skattesager gennem flere år for at få medhold.
De opfordrer revisor til at droppe sagen - selv om det ofte har principiel interesse at få en klar afgørelse, som senere tvister kan baseres på«, siger Henrik Friis.
Ukendskab til lovenes virkning.
Ingen ved hvordan nye skattelove vil fungere ude i det virkelige liv, når de bliver vedtaget. Det er en svaghed, der giver anledning til mange tvister og belaster klagesystemet helt op på domstolsniveau, mener de registrerede revisorer FRR og de offentligt ansatte skatterevisorer, der nu opfordrer skatteminister Svend Erik Hovmand (V) til at sikre, at der stilles højere kvalitetskrav til fremtidige skattelove. 

Samtidig opfordrer de til en revision af eksisterende love med henblik på at gøre dem mere overskuelige og dermed nemmere at arbejde med - i retssikkerhedens navn. 

Ønsker test

De to organisationer, der repræsenterer hver sin side af skattesystemet - nemlig private rådgivere og offentlige kontrollanter - foreslår i deres historiske fælles opfordring til skatteministeren, at nye skattelove må blive testet, inden de vedtages.

»Det er helt fint, at man vurderer samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenserne af nye skattelove. Det er indlysende rigtigt, at man ser på dem i miljøsammenhæng og tager højde for, at de er i harmoni med EU-retten. Det er også godt, at de sendes til høring i de organisatoriske led, som skal leve med dem.

Men vi savner en vurdering af, hvordan de vil fungere, når områdets aktører skal arbejde med dem i praksis, fastslår de to organisationer i henvendelsen til skatteministeren.
Uklar tale
Skatterevisorernes formand Mogens Elgaard siger, at der er alt for mange eksempler på uklar tale i lovene.
Han nævner som eksempel, at der i i forbindelse med reglerne om repræsentation nævnes, at »udgiften skal være strengt erhvervsæssig«. 

»Hvor er forskellen på strengt erhvervsmæssigt og erhvervsmæssigt«, spørger han, og tilføjer, at det bugner med den slags vendinger, der forudsætter subjektive afgørelser på line med: »Hvad er bedst - kød eller fisk«?

Afprøvning
Han har flere bud på, hvordan man kan teste skattelovene inden de vedtages endeligt. Man kan udvælge en gruppe virksomheder til at afprøve en ny lov. Eller tage et geografisk område som Bornholm eller Vendsyssel og lave forsøg der. 

Bare man får afprøvet, hvordan loven virker i praksis, vil jeg være tilfreds, for det er nok den eneste vej til at få love, som ikke udløser tvister mellem skattevæsen og skatteyder.
Slagsmål
De registrerede revisorers afdelingschef Henrik Friis har også eksempler på emner, der giver anledning til slagsmål mellem skatteyder og skattevæsen.
»Området straksafskrivning på mindre aktiver er et af dem. Et aktiv kan straksafskrives, hvis det koster under 10.400 kr. Men hvis det nu kan bruges i sammenhæng med et bestående system - det kan være en del af et EDB-anlæg eller blot et banalt reolsystem - så er der pludselig lagt op til en strid om, hvorvidt det hører til det system, der allerede findes i virksomheden eller er en selvstændig enhed. 

Når skattevæsenet frem til, at det er en del af det bestående system, skal det nyindkøbte aktiv afskrives over en årrække, mens det kan afskrives her og nu, hvis parterne kan blive enige om, at det ikke hører til i et bestående anlæg. 

Men det er hver gang en hårfin vurdering, der afgør sagen. Og der er masser af den type sager hvert år, som giver anledning til irritation over, at man skal strides om sådanne bagateller«, siger Henrik Friis.
Kontakt

Email