2001 sygeplejerske får fradrag - fuld løn under uddannelse

Befordringsfradrag - sygeplejerske - efteruddannelse - orlov med fuld løn

 

Dokumentets dato 30 maj 2001
Dato for offentliggørelse 24 apr 2002 15:09
SKM-nummer SKM2002.234.LSR
Myndighed Landsskatteretten
Sagsnummer 2-1-1826-1136
Dokument type Kendelse
Overordnede emner Skat
Emneord Befordring, uddannelse, orlov, løn, sygeplejerske
Resumé

En sygeplejerske, der efter aftale med arbejdsgiveren deltog i en efteruddannelse på Sygeplejehøjskolen, og som oppebar fuld løn samt fastholdt optjent anciennitet og pension, kunne under disse omstændigheder fradrage befordringsudgifter mellem hjem og uddannelsessted.

Reference(r)

Ligningsloven § 9 C


A klager for indkomstårene 1995 og 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for befordring mellem hjem og uddannelsessted.

Det fremgår af sagen, at klageren er ansat som afdelingssygeplejerske ved sygehuset i X i modtagelsen ved skadestuen. Klageren var i perioden 1. oktober til 31. december 1993 konstitueret i stillingen som afdelingssygeplejerske, i perioden 1. januar til 1. februar 1994 ansat som vikar i stillingen og fra 1. februar 1994 ansat som afdelingssygeplejerske. Hun har i perioden 1. september 1995 til 26. juni 1996 haft uddannelsesorlov fra sygehuset i X for at tage sygeplejefaglig diplomeksamen på Danmark Sygeplejerskehøjskole i København med speciale i ledelse. Herefter vendte hun tilbage til sin stilling som afdelingssygeplejerske på sygehuset i X.

Klageren fik fuld løn fra sygehuset i X under hele orlovsperioden, ligesom hun bevarede sin ansættelsesanciennitet m.v. samt ret til at vende tilbage til den samme stilling efter afslutning af uddannelsen.

Arbejdsgiveren krævede ikke, at klageren gennemførte uddannelsen, og klageren har selv afholdt udgifter til bøger og transport.

Klageren har i forbindelse med uddannelsen foretaget følgende fradrag for befordring mellem hjemmet og uddannelsesstedet, idet afstanden tur retur er 261 km:

1995

71 rejsedage a 189,36 kr. 13.444 kr.

1996

112 rejsedage a 195,62 kr. 21.910 kr.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne befordringsfradrag, og skatteankenævnet har i den forbindelse bl.a. anført, at det uddannelsesforløb, der er beskrevet i TfS 1997.8 LSR og i den foreliggende sag er ens.

I den nævnte sag fandt Landsskatteretten, at studiet var en videreuddannelse og ikke blot en ajourføring  af den hidtidige erhvervede uddannelse som sygeplejerske. Der blev af Landsskatteretten herved henset til uddannelsens formål, varighed og indhold, som bl.a. omfattede organisation og ledelse. I afgørelsen blev der endvidere henset til, at sygehuset ved ansættelsen som afdelingssygeplejerske havde betinget deltagelsen i uddannelsen.

Skatteankenævnet finder ikke, at det sidstnævnte forhold kan tillægges selvstændig og afgørende betydning ved afgørelsen.

Skatteankenævnet har derfor været af den opfattelse, at der er tale om videreuddannelse set i forhold til grunduddannelsen som sygeplejerske, og der er derfor ikke godkendt fradrag for befordring i forbindelse med uddannelsen.

Klagerens repræsentant har henvist til Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 7. maj 1999  om genoptagelse af sager vedrørende fradrag for befordring til efteruddannelsessted under uddannelsesorlov og har i den forbindelse gjort gældende, at klagerens situation er ganske analog til situationen for sygehjælpere, der har fået godkendt fradrag for befordring i forbindelse med deltagelse i efteruddannelseskurser på social- og sundhedsskoler.  [diskriminering ? red.]

Klageren havde orlov med fuld løn med deraf følgende ret til ferie med løn, ligesom uddannelsestiden indgik i løn- og ansættelsesancienniteten. Klageren vendte også tilbage til samme stilling som afdelingssygeplejerske for skadestuemodtagelsen ved sygehuset i X. Denne stilling, som klageren havde tiltrådt nogle år tidligere, omfatter den sygeplejefaglige ledelse (forvaltning og udvikling), samarbejde med alle andre fagområder, den administrative og økonomiske ledelse af afdelingen, organisatorisk samarbejde med sygehusledelsen og forvaltningen, ansvar for kommunikation til brugere og pårørende samt ikke mindst ledelse af afdelingens ca. 30 ansatte.

Repræsentanten har endvidere henvist til en definition af efteruddannelse i "Sygeplejersken" nr. 27 fra 1999, der er udgivet af Dansk Sygeplejeråd, hvor efteruddannelse defineres som et kort eller langt kursus (over eller under 100 timer), hvor der eventuelt udstedes et bevis. Det kan være et lederkursus, kontaktsygeplejerskekursus, edb ? kursus, diplomuddannelse fra Danmarks Sygeplejeskehøjskole eller enkeltstående universitetsfag. En efteruddannelse er ikke nødvendigvis kompetencegivende. En videreuddannelse er kompetencegivende inden for det universitære system.

Repræsentanten har henvist til Told- og Skattestyrelsens ligningsvejledning 1999, afsnit A.F.3.1.3.2, s. 492, hvor det er anført, at som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager undervisning i uddannelsesøjemed som et led i arbejdet. I øvrigt henvises der samme sted til, at en lærers deltagelse i årskursus på Danmarks Lærerhøjskole måtte anses for at have karakter af efteruddannelse og ikke videreuddannelse. Udgiften til befordring i forbindelse hermed blev anset for fradragsberettiget, jf. TfS.1987.338 samt TfS.1990.136.

Repræsentanten gør herefter gældende, at der ikke synes at være belæg for de stedlige skattemyndigheders begrundelse for ikke at godkende de selvangivne befordringsfradrag. For det første kan det ved bedømmelsen af, om der er tale om efteruddannelse eller videreuddannelse ikke alene være afgørende, hvilken grunduddannelse, der oprindeligt er gennemført. Det afgørende er som i sagen med sygehjælperne, at der er tale om uddannelse, der kan siges at være gennemført som et led i arbejdet. Klageren har før og efter deltagelsen i kurset en stilling, hvori som ansvarsområde indgår alle de områder og emner, der indgår i undervisningen.

Sygeplejerskernes egen organisation betegner kurset som efteruddannelse. Kurset er ikke kompetencegivende. Der er ikke i X Amt noget krav om, at afdelingssygeplejersker eller oversygeplejersker skal have gennemgået kurset, ligesom der ej heller er noget lovfæstet herom. Chefsygeplejersker skal have en højere uddannelse, normalt en akademisk uddannelse eller grad.

Klageren har bevaret sin stilling og tilknytning til arbejdsgiveren, ligesom efteruddannelsen er valgt i fuld overensstemmelse med arbejdsgiveren, der som udgangspunkt bevilger orlov og foretager indstillinger, såfremt der er flere, der ønsker efteruddannelse.

Der er endvidere ingen ændringer i klagerens ansættelses- og lønforhold. X Amt har i forbindelse med indførelsen af "ny løn" i det offentlige udbetalt vederlag til alle sygeplejersker, der har forskellige efteruddannelseskurser, herunder det som klageren har gennemgået. Det er i overenskomsten ikke et ultimativt krav, at disse tillæg skal gives.

Repræsentanten har endelig gjort gældende, at Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999 ? 17 om genoptagelse i forbindelse med fradrag for befordring til uddannelsessted "gør op" med skattemyndighedernes hidtidige fortolkning af området, og at der således ikke kan trækkes en parallel til TfS 1997.8, som skatteankenævnet har henvist til.

Landsskatteretten skal udtale:

Lønmodtagere, der har fået bevilget orlov af arbejdsgiveren, er som udgangspunkt ikke berettigede til fradrag for befordring mellem bopælen og uddannelsesstedet.

Kun i tilfælde, hvor de pågældende lønmodtagere i orlovsperioden opnår løn eller lønindkomstlignende indtægt fra deres arbejdsgiver, er det muligt at indrømme fradrag efter ligningslovens § 9 C.

Da uddannelsen må anses for efteruddannelse, og klagerens deltagelse i undervisningen på Danmarks Sygeplejeskehøjskole i København er sket efter aftale med arbejdsgiveren, og hun i orlovstiden har oppebåret fuld løn samt bevaret sine øvrige rettigheder, herunder optjent anciennitet og pension, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til de selvangivne befordringsfradrag.