1994 Bil - beskatning af 2 biler?

Beskattes det skal man, uanset bevis.

Dom: H.D. 23. november 1994 i sag 5/1993 Per Ernst Kaare Sørensen (adv. Peter Langager) mod Skatteministeriet (Km.adv. v/ adv. Hans Chr. Vinten).

 

Beskattet for at kunne have benyttet firmabil privat.

Skattevæsenet er uden hæmninger, ikke skygge af sandsynliggørelse.

Indkomstskattepligtig af værdi af privat kørsel i selskabs to personbiler.

Som indehaver af 98% af aktiekapitalen i et selskab havde appellanten haft rådighed over selskabets to Mercedes personbiler, og der var ikke i indkomståret 1986 ført noget kørselsregnskab for disse personbiler.

Heroverfor havde appellanten ikke sandsynliggjort, at han ikke havde anvendt nogen af personbilerne til privat kørsel, eller at omfanget af sådan kørsel alene havde haft en helt bagatelagtig karakter.
Der var i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over privatkørslens skattepligtige værdi.

Højesteret følger T&S, men der er dissens.

... uddrag af domsudskriften...

Dommer Mona Kastrup (kst.) udtaler:

Mod sagsøgerens benægtelse findes det ikke godtgjort, at sagsøgeren på møderne i 1988 med skattemyndighederne har erkendt privat kørsel i selskabets 2 personbiler i 1986, og indholdet af sagsøgerens klage til ligningskommissionen kan heller ikke opfattes som en erkendelse heraf.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgeren i 1986 boede ved virksomheden, hvor både han og ægtefællen var ansat, og at der derfor ikke har været nogen kørsel mellem hjem og arbejde. Det må endvidere lægges til grund, at sagsøgeren siden 1983 har været ejer af en privatbil i nogenlunde samme prisklasse som selskabets 2 personbiler. Det må i den forbindelse lægges til grund, at selskabets anskaffelse af de 2 biler i 1986 var begrundet i selskabets omstilling fra at være en hjemmemarkedsvirksomhed til at blive en eksportvirksomhed. 

Det findes herefter ikke sandsynliggjort, at sagsøgeren har foretaget privatkørsel i selskabets biler, hvorfor der ikke findes at have været grundlag for at forhøje indkomstfastsættelsen som sket. Denne dommer stemmer derfor for at tage sagsøgerens påstand til følge. 

Der afsiges dom efter stemmeflertallet. - - - Sagens omkostninger betaler sagsøgeren til sagsøgte med 9.000 kr.

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Vestre Landsret. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Kiil, Else Mols, Hornslet, Riis og Poul Sørensen. 

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Appellanten, Per Ernst Kaare Sørensen, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne. 
Der er til brug for Højesteret afgivet nye forklaringer af Per Ernst Kaare og Marianne Sørensen.

Højesterets bemærkninger.

Som indehaver af 98% af aktiekapitalen i Miomatic A/S har appellanten haft rådighed over selskabets to Mercedes personbiler, og der er ikke i indkomståret 1986 ført noget kørselsregnskab for disse personbiler.

Heroverfor har appellanten ikke sandsynliggjort, at han ikke har anvendt nogen af personbilerne til privat kørsel, eller at omfanget af sådan kørsel alene har haft en helt bagatelagtig karakter. Idet det i øvrigt tiltrædes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over privatkørslens skattepligtige værdi, stadfæster Højesteret herefter dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Per Ernst Kaare Sørensen, betale 9.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage fra denne højesteretsdoms forkyndelse.
Adresse

">Email

Hjælp