2019 tab på fordring til ægtefælle ikke fradragsberettiget

2019-jnui

Skatteyder kunne ikke få fradrag for tab på en regresfordring i sin skattepligtige indkomst, da der ikke var lidt et fradragsberettiget kurstab.

Sagen angik, om en skatteyder kunne få fradrag for kurstab på en regresfordring efter kursgevinstlovens § 14, jf. § 26, stk. 2.

Skatteyderen indfriede i 2015 et boliglån, som han og hans tidligere ægtefælle hæftede solidarisk for. Han fik derfor en regresfordring mod sin tidligere ægtefælle. På dette tidspunkt var den tidligere ægtefælle insolvent.

Skatteyderen ønskede at fratrække sit tab på denne regresfordring i sin skattepligtige indkomst.

Efter kursgevinstlovens § 14 sammenholdt med § 1, stk. 1, nr. 1, kan kurstab på en pengefordring trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

Tabet opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Anskaffelsessummen udgør som udgangspunkt kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb end kursværdien, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Sagens hovedspørgsmål var, om skatteyderen i relation til regresfordringen havde lidt et fradragsberettiget kurstab. Herunder drejede sagen sig primært om regresfordringens anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Domstolene har ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om opgørelse af en regresfordrings anskaffelsessum i et tilfælde som i denne sag. Da sagen derfor angik en principiel problemstilling, blev den henvist til behandling ved landsretten som første instans.

VESTRE LANDSRETS DOM

Vestre Landsret har nu afsagt dom i sagen den 10. maj 2019.

Landsretten lagde efter forklaringerne til grund, at skatteyderen ikke betalte gælden med henblik på at erhverve en fordring mod sin tidligere ægtefælle, men som følge af den solidariske hæftelse for boliglånet.

[Retten bruger altså en besynderlig formodning som begrundelse -  jura er lavet for at Statsmagten kan snyde borgerne]

Landsretten fandt, at regresfordringen først blev erhvervet ved indfrielsen af det fælles boliglån i 2015. Da den tidligere ægtefælle på dette tidspunkt var insolvent, udgjorde kursværdien kr. 0. Landsretten
fandt videre, at sagsøgeren ikke havde godtgjort at have erhvervet regresfordringen for et højere beløb end kursværdien.

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Steffen Sværke med bistand fra advokatfuldmægtig Liv Teilgård.