2018 Kørt helt over af Skat.

2018 Kørt helt over af Skat

Hej Redaktør

Jeg har livslang erfaring med skattesnyd, forstået på den måde at jeg hele livet er blevet snydt og bedraget af Skat.

 

-      Iværksætter: Jeg var bare 16 år første gang det skete. Jeg havde i min fritid efter skoletid, og efter mit job som bydreng, lavet et lille vinduespidser firma, hvor jeg tog ud og pudsede vinduer for folk.  Inden jeg startede pudseforetagendetsøgte jeg hjælp hos Hr. Bertelsen, der dengang var den overordnede hos Skat i Skælskør. Jeg spurgte ham om hvilke krav Skat havde?. Han var meget venlig og sagde, at jeg skulle bare skrive regninger ud og hver gang gemme en part til skattevæsenet. Når året var omme skulle jeg lave en sammentælling og komme med det hele til ham. Jeg gjorde som han sagde og skrev bilag på alle job, jeg ville under ingen om stændigheder snyde skattevæsenet.

14 dage efter jeg havde afleveret bilagene og sammentællingen, fik jeg et brev fra hr. Bertelsen, heri stod at jeg jo havde pudset vinduer, og så vurderede han, at halvdelen nok var sort, så han fordoblede min indtægt, og satte mig i skat til 50%. På den måde måtte jeg aflevere hele min indtægt til Skat det år - konfiskeret. Jeg burde nok være gået i rette med sagen, men jeg var kun et barn, og derfor syntes jeg ikke, det ville blive en ligeværdig kamp. [Det kan det aldrig blive Skat har uendelige ressourcer og trækker sagerne ud i det uendelige ]

Siden den tid har skattevæsenet altid krævet mere i skat end de beløb jeg omsatte for retfærdiggjorde. Dette har gjort det totalt umuligt at betale de høje beløb som Skat skønnede  og opkrævede.

 

I 1988 blev det for meget for mig og jeg oprettede et firma (Silver Fox, på Ulrikkenborg Alle 38-40 i Lyngby). Det kørte rigtig godt i en del år, fordi jeg selv var udrejst til Tyskland, og jeg var kun i Danmark i Sommerferien.

Pludselig skal jeg gøres personlig skattepligtig i Danmark

Efter 10 år lavede Skat nogle fixfaxerier, så jeg skulle betale personlig skat i Danmark, og ikke kun selskabsskat. Min revisor opdagede de ny regler for sent, og tilbød at hans forsikring kunne betale, hvilket jeg ikke havde samvittighed til at tage i mod, så jeg lukkede firmaet og oprettede et i udlandet, som kørte rigtig pænt i endnu 10år.

Vi havde i mellemtiden fået en søn, der meget gerne ville flytte til til Danmark, og gå i dansk skole, han syntes Danmark var et eventyrland, hvor han kunne forstå alle. Han var rejst med os rundt og var vant til alle de mærkelige sprog, han ikke forstod ret meget af. Vi flyttede til Gørlev 18 km nord for Slagelse.

Jeg henvendte mig på Holbæk skattekontor og blev ekspederet af en flink dame, der meget grundigt undersøgte, om jeg stadig skyldte fantasiskat fra tidligere - altså for ca. 20 år tilbage, og hun bekræftede, at der intet var tilbage. [Forventelig nok ville det være et forældet krav]

Derfor oprettede jeg et firma med cvr. nr. så jeg kunne starte i Danmark. I løbet af 14 dage var jeg rigtig godt i gang, jeg havde før i tiden fotograferet i børnehaver og vuggestuer, og de ansatte kunne stadig huske mig, så jeg fik hurtigt en masse aftaler.

Men så starter ulykkerne igen. Der kom brev fra Skat, jeg skulle omgående betale kr. 250.000 i fantasiskat. Nederst i brevet stod der, at når jeg havde betalt det krævede beløb, ville der komme yderligere krav?

Jeg opgav, lukkede min nystartede virksomhed og gik til Holbæk skattekontor og sagde, at når jeg ikke kunne stole på Skat, var der ingen mening i at forsøge at starte noget op, og jeg fortalte, at jeg ikke længere ville arbejde, men kun hjælpe min kone. Hun havde lavet en tøjbutik i Gørlev, der kørte rigtig fint.

Nu gik 8 år godt for os, og vores søn var blevet stor og ville gerne på efterskole på Fyn Korinth efterskole. Her så jeg på papirene, at jeg tjente kr. 170.000 om året, hvorfor jeg straks kontakter Skat og fortæller, at jeg overhovedet ingen indtægt har. Familien lever af min kones butik. Skat indvilliger i at slette indtægten 2 år tilbage, men Skat vil ikke slette de første seks år. Jeg får fat i en dygtig advokat fra København, der kan se, at jeg er blevet behandlet så urimeligt, at han vil føre sagen gratis. Han starter med skriftligt at spørge Skat, hvorfra de har oplysningerne om min indtægt, og Skat svarer skriftligt, at disse oplysninger har Ruben selv indtastet med Nem-ide og kode.

[Redaktøren har helt aktuel erfaring med at Skat selv gør ændringer direkte uden at dokumentere baggrund og kopi af det udførte ændringer]

Heldigvis har jeg aldrig haft Nem-id, så det var meget let at bevise, at Skat er fulde af løgn. Min advokat jublede og sagde, når de lyver, så kan vi kun vinde i ankeretten. Det tog nu flere år før sagen kom for retten. Under retsmødet var der en repræsentant for Skat, der kun sagde to ting:" Du har brugt penge på havneleje, og du har brugt penge på vedligehold af den båd du bor i".

Jeg fortalte, at båden lå for anker på åbent vand, det betaler man ikke for i Danmark, og at jeg ikke havde haft råd til vedligehold i den periode. Forbavsende nok var disse to usandheder nok til, at Skat vandt sagen. Siden da har vi haft sagen hos Ombudsmanden

og fået afslag. Min advokat siger, at det er en af de ansatte, der har haft sagen, og at Ombudsmanden højst sansynligt ikke har set sagen, da den er så selvfølgelig og ligetil, at han ikke selv ville kunne give afslag.

[Nu foreligger der ikke i det hele taget eksempler på at Ombudsmanden nogensinde har fået ændret nogen af Skat's uhyrlgheder - red.]

Min advokat har udfærdiget en skrivelse, som vi gerne vil have i Pressen, men jeg er nervøs for, at det vil hidse Skat så meget op, at Skat kommer og tager pant i båd og andre ejendele.

 

Jeg har dårlig erfaring fra tidligere, hvor vi boede i et lejet hus ved Bogense (Nyhavehus i vandkanten mod Lillebælt), vi var helt uden penge, og havde ikke fået noget at spise i 3 dage. Huset vi havde lejet, var helt tomt ingen møbler, fjernsyn, radio eller noget som helst. Vi havde en gammel madras på gulvet. Vi havde en gammel trailer stående udenfor, så kom Skat med fogeden og gik bare ind og undersøgte alle gulve vægge og lofter med metalsøger, så tog Skat pant i traileren. Jeg syntes stadig, at det er urimeligt, at Skat kan behandle fattige mennesker på så grov og hensynsløs måde.

 

I dag er jeg 65 år og har fået 3/4 dele pension, på grund af at jeg har været ude af Danmark i 20 år. De tager ikke hensyn til, at jeg i de første 10 år havde virksomhed i Danmark, og denne periode regnes på samme måde, som hvis man boede i Danmark. [Dette strider med at Skat gjorde skatteyderen personlig skattepligtig i Danmark se tidl.- men nu er det jo Skat der osgå administrer borgernes folkeregisteradresser -selvtægt].

Hvis jeg skulle fortælle om alle de gange, jeg er blevet snydt og bedraget af Skat, ville det fylde en hel bog, derfor begrænser jeg mig til nogle markante udpluk.

 

Er det rimeligt at man vælger enkeltpersoner og forfølger dem resten af livet lige som Mafiaen gør det? Min kone er blevet behandlet pænt af Skat, (og det er mig der har lavet alt regnskabet og haft al kontakt med Skat). Men hun har i en periode også kunnet betale en meget høj skat, det har jeg ikke.

 

Vedhæfter artiklen som min advokat har skrevet.  link