2014 Ulovlig tvang -oplysninger

2014 Ulovlig tvang- Skat kræver oplysninger uhjemlet

Ligesom Skat har taget sig 234 undtagelser fra almindelige regler om privatlivets fred og ejendomsret, holder Skat sig heller ikke tilabge med at kræve oplsyninger vidt og bredt.

SKM2014.216.LSR 26 marts 2014

Emneord Udlevering af oplysninger, fremmede udenlandske selskaber

Resumé

 

 

 

 

Landsskatterettens afgørelse

Et pålæg fra SKAT til et selskab om udlevering af oplysninger om regnskaber m.v. for udenlandske selskabers og en udenlandsk virksomhed blev ophævet. Skattekontrolloven hjemlede ikke ret til at pålægge et pligtsubjekt om at udlevere andet materiale end selskabets egne dokumenter.

 

Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet H1 ApS (herefter benævnt selskabet) at udlevere oplysninger om udenlandske selskabers og en udenlandsk virksomheds regnskab og bogføring mv.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har pålagt selskabet at udlevere oplysninger i form af regnskaber for to udenlandske selskaber samt skatteregnskab med kontospecifikationer for en udenlandsk virksomhed tillige med dokumentation for overdragelse af et varelager mellem et udenlandsk selskab og en udenlandsk virksomhed.

Landsskatteretten ophæver SKATs pålæg om, at selskabet skal udlevere de omhandlede oplysninger.

Skattestyrelsesloven
Teleaflytning EU stridigt
Udgifter i skattesager

Noter til Skats anvendelse af ulovlige metoder.

Den afgående skatteminister Morten Østergaard havde retssikkerhed som sin mærkesag, og lagde godt fra havn. Efter kun få dage på posten lukkede han SKATs såkaldte stikkerlinje. Derudover har han nedsat et udvalg, der skal bistå med en modernisering af skattekontrolloven, og senest slog han bremsen i, da SKAT ville begrænse borgernes aktindsigt i egne skattesager.

På under 6 måneder tog den snart forhenværende skatteminister altså initiativ til flere retssikkerhedsmæssige forbedringer, end VK-regeringen gjorde i 10 år.

Balancen er tippet helt over
Balancen mellem hensynet til borgernes retssikkerhed på den ene side og hensynet til SKATs kontrol på den anden er svær. På skatteområdet hedder det hensynet til den kollektive retssikkerhed; altså, at de få eksperter ikke snyder de mange lægfolk.

Men i perioden 2006-2014 har der ikke været søsat ét eneste politisk initiativ til forbedring af borgernes retssikkerhed. Der har kun været forringelser. Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelser for selskaber og fonde, samt SKATs kontroladgang på privat ejendom, er eksempler herpå. Det samme er sidste års forringelse af klagestrukturen på skatteområdet, som ingen havde efterspurgt - bortset fra "regnedrengene" i Finansministeriet.

Lovkompleksitet er en trussel mod retssikkerheden

Én af udfordringerne er, at skatteområdet er kendetegnet ved en stor grad af kompleksitet: Lovgivningen består af ca. 50 love og mere end 1.400 bestemmelser. Dertil kommer op mod 1.000 praksisændringer og ca. 100 nye love og bekendtgørelser årligt. Siden regeringsskiftet i 2011 har hvert 3. lovforslag oven i købet har haft en høringsfrist på under 2 uger.

Det går så stærkt, at politikerne har svært ved at udøve politisk censur på den regeljungle, som kun SKAT selv kan finde rundt i. Er det, hvad de vil? Vil de være systemets håndlangere, eller vil de være dem, der laver systemet?

Ét af de vigtigste tiltag for at forbedre retssikkerheden på skatteområdet er derfor, at der skabes ro og stabilitet omkring lovgivning, lovgivningsproces og praksis. Fire ugers høringsfrister bør være et krav, ligesom Danmark bør lade sig inspirere af Sverige, hvor lovprocessen er baseret på ordentlige udredninger og involvering af eksterne. Det vil være nye toner i et ministerium, som sidst inviterede eksterne eksperter med i et lovarbejde i 2004.

Klagestrukturen skal forbedres.


Skatterettens kompleksitet gør, at den udøvende magt - nemlig SKAT - sidder med al ekspertisen og hverken kan matches af den lovgivende eller dømmende magt. Det er ingen kritik, men en advarsel. At SKAT vinder 9 ud af 10 sager ved domstolene, er således ikke nødvendigvis udtryk for, at systemet fungerer. Det er et sygdomstegn.

I hvert fald kan man undre sig over, at danskernes medholdsfrekvens i skattesager er så lav, når nordmændene vinder 40 pct. af skattesagerne i den norske Højesteret. Helt sundt ser det heller ikke ud, når professor Jan Pedersen, Aarhus Universitet, i en undersøgelse vurderer, at der i perioden 2011-2013 er afgjort 8 Højesteretsdomme, som med skatteretlige briller er "overraskende".

Faktum er, at Domstolsreformen i 2008 og den nye klagestruktur på skatteområdet i 2013 har forringet klagestrukturen på skatteområdet markant. Fx kan man ikke længere klage over en afgørelse fra Landsskatteretten til Landsretten, men skal forbi en af de 24 byretter, som gennemsnitligt behandler 4-9 skattesager hver pr. år. Det er alt for lidt set i forhold til skatterettens kompleksitet, og betyder rigtig dårlig kvalitet. Man oplever at Kammeradvokaten bestemmer forlbet og at samme hundser met Retassessoren.

Kun Skat er tjent med, at der opstår mange tvivlsomme domme. Kritikken af klagesystemet vil tage til, og tilliden til domstolene svigter. Derudover vil udsigten til en økonomisk tung og langstrakt sag, hvor statistikken indikerer, at man vil tabe til sidst, få mange til at droppe forsøget på at gøre sin ret gældende. Risikoen er, at den funktion som domstolene skal udføre i medfør af Grundlovens § 3, bliver en indholdsløs skal.

Derfor bør byretterne tilføres skattesagkyndige dommere, ligesom man bør genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde. Ingen, der vinder en sag over SKAT, bør risikere at stå tilbage med et økonomisk tab. Er det ikke fair? Det skulle man mene.

Der burde også indføres strenge straffe af Skat for lovovertrædelser. Som det er i dag er det helt uden risiko at træde love og regler under fode.

Dertil kommer, at SKAT ikke længere efterlever den legalitetskontrol, som Skatteministeriet indførte i 1998, og som stillede krav om, at SKAT skal have "klar hjemmel til beskatning" og ikke må "fortolke i skærpende retning, udover hvad lovtekst og lovmotiver berettiger til".

Samme konklusion er professor Jan Pedersen, nået frem til i Ugeskrift for Retsvæsen:

"Under alle omstændigheder er det utvivlsomt, at Skatteministeriets sammenfatning af legalitetskontrollen [….] ikke er dækkende for de senere års praksis."

Derudover operer SKAT med omvendt bevisbyrde. Det er sagerne mod fotomodellen Camilla Vest og violinisten Nikolaj Znaider eksempler på. Begge blev anklaget for at have overtrådt den såkaldte 180-dages regel - et skatteteknisk omdrejningspunkt i "tilflyttersager" - men i sagen mod Camilla Vest kunne SKATikke løfte bevisbyrdenfor, at hun havde overtrådt 180-dages reglen,mens Nikolaj Znaider modbevisteSKATs påstand.

I de to sager var SKATs opgørelse altså enten mangelfuld eller decideret fejlagtig, hvilket kan undre, når SKAT som forvaltningsvirksomhed har pligt til at undersøge, hvordan de faktiske forhold er, ligesom de har bevisbyrden i tilflyttersager. SKATs sager skal bygge på uangribelig dokumentation ikke på skøn og gætværk.

Retssikkerhed er en vindersag

Derfor bør politikerne overveje, om det i en sag - som den mod Jesper Kasi Nielsen - er nok, at SKAT siger undskyld, eller om SKATs fejl bør have konsekvenser?

Andre overgreb:

I en anden sag blev Skat beskyldt for at være på kant med menneskeretten, da det forsøgte at gøre udlæg i 200.000 kroner, som en pensionist havde indbetalt på sin advokats klientkonto.

Advokaten skulle forsvare kvinden mod et skattekrav på 27 mio. kr.