2014 Momstrusler - bøllemetoder (1)

Jurister undrer sig over blåstempling af kontroversiel praksis i Skat. Tvivlsomt om nogen vil tage slagsmålet, vurderer professor.

Flere fremtrædende juridiske skatteeksperter rejser alvorlig tvivl om Kammeradvokatens blåstempling af mere end 25 års lang kontroversiel praksis i Skat på momsområdet. [kammeradvokaten respekterer ikke selv Retsplejeloven!    se mere om  dette på linket her Martin Simonsen]

Som omtalt i JyllandsPosten mandag skruede Skat fra 1986-2012 bevidst virksomheders momsgæld i vejret, når virksomhederne ikke af sig selv indberettede momsregnskaber til tiden.

Det gjorde Skat for at presse virksomhederne til at indberette de rigtige tal.

Så sent som i december sidste år erkendte Skat i et hemmeligholdt notat over for daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF), at man formentlig havde overtrådt loven og derfor ville gå i gang med at finde de virksomheder, der var blevet ramt.

Men nu har Kammeradvokaten konkluderet, at manøvren var lovlig, og dermed slipper Skat for at genoptage virksomheders gamle momsansættelser.      Boris Frederiksen partner i Kammeradvokaten:

2019-Boris Frederiksen banditter i habitter

SKAT

Foreløbige fastsættelser

  • Når virksomheder ikke indberetter moms til tiden, fastsætter Skat selv tallet.
  • Skønnet foretages på baggrund af et gennemsnit af firmaets tidligere angivelser.
  • Fra 1986-2012 satte Skat bevidst momsgælden for højt.
  • Virksomhederne kan få genoptaget momsansættelsen ved at indberette de rigtige tal inden tre år.

Professor er uenig

Skatteprofessor Jan Pedersen fra Aarhus Universitet er forundret:

»Som du fremstiller det, er jeg overrasket. Og jeg er ikke enig i konklusionen,« siger han.

Skat afviser foreløbigt at lægge Kammeradvokatens juridiske vurdering frem, og ingen hos statens faste advokat vil kommentere sagen.

Ifølge Skat har Kammeradvokaten dog ræsonneret, at Skat rigtigt nok ikke må lægge ekstra på gælden for at tvinge virksomhederne til at reagere. Omvendt må gælden heller ikke sættes så lavt, at man kan spekulere i ikke at indberette sine momstal.

Og det hensyn er nok til at redde Skat over på den rigtige side af stregen, mener altså Kammeradvokaten.

Men Jan Pedersen peger på, at momsloven indeholder selvstændige straffebestemmelser, der kan bruges over for virksomheder, som ikke lever op til deres indberetningspligt. Derfor er det helt forkert at bruge momsansættelserne som adfærdsregulering.

De skal alene være udtryk for Skats bedste og mest kvalificerede bud på, hvordan virksomhedens reelle momsregnskab ser ud.

»Man må ikke lægge noget til for at fremtvinge det ene eller det andet,« siger Jan Pedersen.

Samme toner lyder fra Søren Engers Pedersen, der er momsrådgiver i firmaet Timetax, og som har været forfatter til flere lærebøger inden for momsret.

»Praksis ville formentlig have kunnet forsvares, hvis Skat hver gang lavede en individuel vurdering og derefter lagde sig i overkanten af sit skøn. Men det er jo ikke nogen skønsmæssig ansættelse, når man konsekvent lægger 25 pct. oveni,« siger Søren Engers Pedersen med henvisning til den ene af to metoder, som Skat har brugt til at pumpe virksomhedernes momsgæld.

»Det må jo fremgå af Kammeradvokatens redegørelse, hvilken praksis eller jura konklusionen bygger på, men jeg har svært ved at se, hvad det skulle være,« tilføjer Søren Engers Pedersen.

En svær vurdering

Eksperter rejser tvivl om Skats fifleri

 

Professor Søren Højgaard Mørup fra Aarhus Universitet har beskæftiget sig med både forvaltningsret og skatteret, og han er lidt mere forsigtig i sin konklusion.

»Jeg er umiddelbart enig i principperne (om at undgå risikoen for spekulation, red.), men jeg er mere usikker på resultatet, for der kan godt ligge nogle problemer i, at man bare har skåret alle over én kam,« siger han.

Hvis skattevæsenet har brudt loven, er Skat ifølge Jan Pedersen forpligtet til at genoptage sagerne for de virksomheder, det er gået ud over.

Omvendt er det fair nok, at Skat følger den rådgivning, som Kammeradvokaten har leveret og dermed ikke genoptager sagerne af egen drift.

»Så er der ikke andet at gøre for de pågældende virksomheder, end at de selv må bede om genoptagelse og få sagen afgjort gennem det klageretlige system,« siger han.

Er det sandsynligt, at nogen vil gøre det?

»Det ved jeg ikke, men ofte er der jo en årsag til, at en virksomhed ikke angiver moms. Det er jo den mere sjuskede del af erhvervslivet, og hvis man ikke kan finde ud af at indberette moms, så har man måske heller ikke overskud til at anlægge en sag,« siger Jan Pedersen.

Skat brugte metoden i forbindelse med de såkaldte foreløbige fastsættelser, der laves, når virksomhederne ikke indberetter moms til tiden.

Fastsættelserne tager udgangspunkt i et gennemsnit af virksomhedernes tidligere momsangivelser, men frem til 2012 lagde Skat konsekvent 25 pct. oveni.

Derudover kom det mandag frem, at Skat desuden så helt bort fra tidligere negative momsangivelser og 0-angivelser, når gennemsnittet blev beregnet.

Skat har endnu ikke kunnet svare på, hvor mange virksomheder der er kommet til at hænge på en kunstigt høj momsgæld, og Skat havde mandag i det hele taget ikke yderligere kommentarer til sagen.

2019-01-13 Kammeradvokaten indkasserer kr. 428.879 for notat.

Forsvarsministeriet har brugt 428.879 kr. på at få Kammeradvokaten til at udarbejde to notater om habilitetsproblemer hos de to topchefer, departementschefen og forsvarschefen.

Det fremgår af regningen fra Kammeradvokaten til Forsvarsministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.

I de to notater nåede Kammeradvokaten frem til, at både departementschef Thomas Ahrenkiel og forsvarschef Bjørn Bisserup havde overtrådt forvaltningslovens regel om, at de skal informere deres chef, når der opstår en situation, hvor de kan være inhabile.

Men overtrædelserne var ikke så grove, at der burde gøres mere ved det, konkluderede Kammeradvokaten.

Departementschefen havde i 2016 været med til at godkende, at hans kæreste, der var ansat som pressechef i ministeriet, fik et engangsvederlag på 75.000 kr. og en månedlig lønforhøjelse på 1.500 kr.

Forsvarschefen havde i 2010 aflyst en besparelse på Hærens Officersskole. En beslutning, som betød, at hans søn fik en plads på officersuddannelsen, som han ellers ville have mistet.

Begge notater, der samlet er på 48 sider, blev udarbejdet i rekordtempo af Kammeradvokaten og afleveret samlet 12. november, en god uges tid efter at Kammeradvokaten var sat i gang med opgaven.  Altså 'bare' kr 10.000 per side - jo det er dyr rådgiver for skatteborgerne.

Arbejdet var så presserende, at Kammeradvokaten satte seks advokater og to advokatfuldmægtige på opgaven. Samlet brugte Kammeradvokaten 171 timer på opgaven, fremgår det af fakturaen fra 3. december