2013 Ulovlig tvang - udlæg i hus

2013 maj Ulovlig tvang - Skat gør udlæg i sommerhus

23. maj 2013

Chokerende sagsbehandling i Skat: Tog sommerhus for gæld, der var betalt.

Skat indkrævede 109.732  kr. fra en skatteyder og tog pant i sommerhus, selv om regningen var betalt to år før.

Skat krævede i 2010, at 56-årige Mette Bacher fra Bagsværd betalte 109.732 kr. i retsskat, og, da det ikke skete, tog Skat pant i hendes og kærestens ejendom. Det betød, at sommerhuset ikke kunne sælges, ligesom der ikke kunne tages lån i huset.

Men skattegælden var allerede betalt to år før i 2008 - i øvrigt efter aftale med Skats foged ved samme afdeling i Skat.

En mail fra lederen af Skattecenter Høje-Taastrups Inddrivelse Jens Lund Marxn, viser, at dokumentationen for udlægget ganske enkelt var bortkommet i Skat. På det tidspunkt havde sommerhuset været pantsat i næsten to år. Af et internt notat fra Skat fremgår det, at 'vor dokumentation er bortkommet sandsynligvis pga. vandskade'.

- Jeg skal bekræfte, at kravet på den tidligere virksomhed på 109.732 kr. vil blive afskrevet, da dokumentationen for udlægget er bortkommet, skriver skattechefen i en mail til Mette Bachers revisionsselskab KPMG den 11. september 2012.

Mette Bacher beder her efter Skatteministeriets borgerambassadør undersøge, hvor længe papirerne har været væk.

Retssikkerhedschefen konstaterede i sin undersøgelse af sagen 26. september 2012, at Skat allerede i 2009 kunne konstatere, at dokumenterne om gælden var pist væk. Alligevel tog Skat altså pant i sommerhuset uden at ane, om gælden var afviklet eller ej.

- Jeg kan oplyse, at i et af inddrivelsescenterets journalsystemer kan se, at der allerede har været tvivl om grundlaget tilbage i december 2009. På det tidspunkt bad Inddrivelsescentret Skattecenter Nærum om at sende oplysninger (fogedblad) om gælden, skriver Retssikkerhedschefens sekretær Gert Bigum og fortsætter:

Gældsbrevet dukkede aldrig op, men det stoppede ikke fogeden.

- Materialet kom tilsyneladende ikke senere til stede, men Skat gennemførte alligevel fogedforretningen den 29. april 2010 og foretog udlæg for den omhandlede virksomhedsgæld i din ejendom på Bornholm, skriver Gert Bigum.

Skatteekspert, lektor, ph.d. Thomas Rønfeldt fra Aalborg Universitet mener, at Skat alene er fokuseret på at få så mange penge som muligt inddrevet.

- Det ser næsten ud til, at de ikke bekymrer sig om love og regler i øvrigt, blot der kommer penge i statskassen. Jeg synes, der begynder at tegne sig et billede, og det er ikke et glansbillede, men et skræmmebillede af Skat, siger han.

TAX Manager hos KPMG Per Nedergaard Nielsen som førte Mette Bachers skattesag for 2007, fik først adgang til disse oplysninger først efter at havde bedt om aktindsigt i sagen hos SKAT , er chokeret over sagsbehandlingen.

- Man har åbenbart holdt fast i et udlæg i flere år i mit og min kærestes sommerhus, uden at sikre, at der var hold i det. Der har haft alvorlige konsekvenser for mig og min familie, og Skat har end ikke beklaget forløbet, siger hun.

Nu vokser sagen om Skat Københavns stærkt kritiserede behandling af den 56-årige iværksætter Mette Bacher.

Et dagblad afslører, at Skat København den 21. maj 2010 afgjorde, at Mette Bacher skulle betale en restskat på 2,8 mio. kr. for skatteåret 2006 uden at have undersøgt sagen til bunds og skaffet afgørende dokumentation for skatten. På det tidspunkt havde Skat ellers haft over et år til at vurdere sagen.

Chokerende sagsbehandling i Skat: Tog sommerhus for gæld, der var betalt

Et hidtil ukendt telefonnotat i sagen viser, at sagsbehandleren i Bacher-sagen angiveligt var så usikker på, om afgørelsen var korrekt, at vedkommende den 10. juni 2010 kontaktede både Herlev Kommune og Tinglysningen for at skaffe såkaldte 'kontroloplysninger' om sagen. Det vil sige tre uger efter skatteregningen var sendt af sted til Mette Bacher.

Vandt i Skatteankenævnet

I 2011 vandt Mette Bacher i Skatteankenævnet og fik restskatten på 2,8 mio. kr. sløjfet.

Skatteekspert Thomas Rønfeldt fra Aalborg Universitet mener, den nye oplysning gør Skat Københavns sagsbehandling endnu mere grotesk.

- Det er dybt kritisabelt, at Skats medarbejder ikke har undersøgt sagen til bunds inden afgørelsen. Ifølge skatteforvaltningsloven skal Skat have grundlaget for afgørelsen i orden, inden akterskrivelsen sendes til borgeren, og det er tydeligvis ikke sket her, siger Thomas Rønfeldt.

Helt konkret drejede skattesagen sig om, at Mette Bacher havde selvangivet et salg af sin families grund som erhvervssalg, og dermed skulle hun blot beskattes med 25 procent af gevinsten. Men den gik ikke. Skats sagsbehandler ville ikke anerkende salget som erhverv, men som en personlig indkomst med en langt højere skatteprocent.

Bebygget eller…

Skat henviste til, at grunden var ubebygget, og i en tidligere sag er det blevet slået fast, at salget af en ubebygget grund ikke er en erhvervs-indkomst.

Mette Bacher og hendes revisor havde dog inden afgørelsen 21. maj 2010 fremvist både BBR-meddelelser og fotos, der dokumenterer, at der inden salget var bebyggelse på grunden. En grund Bachers far i øvrigt havde brugt til erhverv siden 1946.

Men tre uger efter afgørelsen var taget om restskatten, ringede sagsbehandleren alligevel til Herlev Kommune og Tinglysningen for at undersøge matrikelnumrene på grunden. Af telefonnotatet fremgår ikke, hvad Herlev Kommune oplyser til Skat, men Tinglysningen oplyser, at der ikke er en særskilt bygning på grunden. Men det fremgår ikke, om kommunen eller Tinglysningen har undersøgt, hvordan forholdene var i 2006, da Mette Bacher solgte grunden.

Da Skatteministeriets borgerambassadør halvandet år efter undersøger hele sagsforløbet, kommer det ligeledes frem, at sagsbehandleren havde holdt det 'hemmeligt', at det var nødvendigt at efterkontrollere, om afgørelsen var korrekt.

Registreret et år for sent

Borgerambassadøren kunne i Skats sagsbehandlingssystem se, at det først var registreret den 4. juli 2011 - altså et år for sent. I øvrigt under en uge efter Bacher havde klaget til skattedirektør Erling Andersen.

Thomas Rønfeldt mener, det er åbenlys fejlagtig sagsbehandling.

- Når sagsbehandleren ikke noterer telefonnotatet i sagsbehandlingssystemet, så har borgeren jo ingen muligheder for at få aktindsigt i sin egen sag. Det er meget kritisabelt, siger Thomas Rønfeldt.

Erling Andersen har igennem Skats presseafdeling sendt en mail, hvor han oplyser, at sagsbehandlerne i Skat København har fået indskærpet, at de skal 'følge retningslinjerne for korrekt sagsbehandling', 'overholde sagsbehandlingstiderne', og 'sagligt og grundigt vurdere sagen, hvis skatteyder ønsker en ny sagsbehandler'.

Ellers har Erling Andersen ingen kommentarer.

Note:

Redaktørens observationer.

Et stort problem med Skats mange afdelinger og Skats selvbestaltede beføjelser er, at sådan noget som ikke må ske, desværre sker alt for let.

Som påpeget, kan en civil borger ikke få Fogeden til at håndhæve retten og få skyldige penge halet ud af Skat.

Med de rette dokumenter burde det jo have været en smal sag i dete tilfælde. Jeg har selv prøvet med fogeden i Roskilde ret, men til trods for, at der er dokumentation for forholdet nægter fogeden at medvirke.

Sådanne sager som 'åbenbart kan ske' burde selvfølgelig føre til reciprokke paragraffer, der sikrer borgeren fuld kompensation og en stor erstatning for tort. Det er i den grad krænkelse af menneskerettigheder.

se mere under Ulovlig tvang - oplysninger

__________________________________________________________________________

EFI systemet med tanke på dette eksempel:

Ulovlig inddragelse i kontanthjælp.

01-09-2003

Af Jørgen Larsen

Pantefogeden skeler ikke til velfærd Ulovlig tilbageholdelse selv på lavniveau
Skatteborgere med gæld trækkes i bistand. Pantefogederne har fornylig slået til lyd for, at det skal være lettere at tilbageholde penge fra skyldnere ligesom de har ønsket at hæve grænserne. Dette synes helt uden behov, når man studerer de faktiske forhold. I forvejen har det offentlige så mange modkrav og oplysninger, at det findes helt uden berettigelse.

Ser vi på de aktuelle forhold kan det nævnes, at man regner med at kontant hjælp skal give mindst kr. 3.770 til husholdning mv. efter bolig er betalt.

Ikke desto mindre er det ifølge advokat Bjarne Overmark, Randers, helt almindeligt, at kommunerne trækker i kontanthjælpen hos folk med langt mindre rådighedsbeløb, hvis de skylder i f.eks. skat. »Jeg har set eksempler på, at man har trukket en kontanthjælpsmodtager med et rådighedsbeløb på 2700 kr. og 3000 kr. Det er klart ulovligt, for så er man under de 3770 kr., som Beskæftigelsesministeriet opererer med som det almindelige rådighedsbeløb, og så må man ifølge Højesteret ikke trække i lønnen,« siger advokat Bjarne Overmark. 

Alene i Randers Kommune, hvor Bjarne Overmark fører sager for kontanthjælpsmodtagere mod kommunen og samtidig sidder i byrådet for Beboerlisten, blev hver fjerde på kontanthjælp - 580 - trukket i lønnen i oktober sidste år. Tallet er stort set det samme i dag. 

Det store tal foruroliger konstitueret landsdommer i Vestre Landsret, Torben Østergreen-Johansen. »Spørgsmålet er, om det ikke er i strid med Højesterets forudsætning om, at det er undtagelsen, at der skal kunne foretages lønindeholdelse. Mit indtryk er, at myndighederne i praksis foretager lønindeholdelse i langt videre omfang end forudsat af Højesteret,« siger Torben Østergreen-Johansen.

Vore politikkere hævder løbende, at den høje skat er til for at hjælpe og give en god velfærd det er svært at se i praksis. Det ser snarere ud til at alle pengene forsvinder i systemet til personale og andre udgifter.

Et andet groft eksempel: 'En arbejdsløs der røg helt ud af arbejdsløshedskassen og derefter var henvist til kontant hjælp i 2 år medens en indstilling til førtidspension var under behandling, fik alle de udbetalte kontanthjælpspenge fuldt modregnet i førtidspensionen. Ifølge udtalelser er dette også i strid med gældende bestemmelser. Bl.a. Århus kommune har fremturet på denne måde men altså også kommuner i Storkøbenhavn.
Se også sagen fra Års.

Pantefogeder skrappe i København.

Og kommuner bryder loven, når de trækker i kontanthjælpen hos personer med gæld til det offentlige, advarer jurister.

I strid med to principielle afgørelser fra Højesteret trækker landets kommuner i stor stil i kontanthjælpen hos personer med gæld til det offentlige. 

Højesteret fastslog for fire år siden, at kommunerne som hovedregel ikke må trække i kontanthjælpen for at inddrive gæld. Alligevel sker det, ifølge en advokat og en dommer, i vidt omfang. 

Ifølge Højesteret må der alene trækkes i kontanthjælpen hos folk, som har "et væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed" f.eks. som følge af lav husleje eller særlige skattefradrag. 

Ifølge Beskæftigelsesministeriet har kontanthjælpsmodtagere normalt 3.770 kr. til rådighed til mad, tøj og fornøjelse, når bolig og skat er betalt.

Som kuriosum kan det nævnes at en understøttelse næppe opfylder kravet til minimum kr 3.700. Et aktuelt eksempel: Understøttelse er på kr. 13.100 minus skat giver 4.360 og bolig kr 5.000 giver det kr 3.925 til at leve for. Her skal der dog også betales til AF kr. 775 altså netto: 3.150.