2000 Uddannelse - skattefrit i henhold til EU regler

Uddannelse, skattefri i henhold til EU-regler

EU-regler gav skattefri uddannelse

Praksisændring: Landsskatteretten har i en nylig offentliggjort afgørelse ændret en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. 
Landsskatterettens kendelse må anses for at være en praksisændring for arbejdsgiverbetalte universitets- eller business school-uddannelser i udlandet før 1. januar 2000.
Af advokat (L) Christian Bachmann


En civilingeniør, som arbejdede som virksomhedskonsulent, deltog i 1998/99 i et MBA-kursus på INSEAD i Frankrig.

Kurset indeholdt 22 fag med et samlet timeforbrug på 1.600 timer.
Under kurset var ingeniøren fortsat ansat i konsulentvirksomheden, men hans månedsløn var reduceret til 14.500 kr. i uddannelsesperioden.

Ingeniørens arbejdsgiver tilbød at betale undervisningsafgift, bolig, lærerbøger, transport og sygeforsikring under uddannelsesopholdet i Frankrig og forhørte sig derfor efter det særlige bindende forhåndsbeskedsinstitut først hos Ligningsrådet for at høre, om arbejdsgiverens betaling af disse ydelser ville være skattepligtig for den ansatte. 

Ligningsrådet besvarede den bindende forhåndsbesked negativt, hvilket betød, at den ansatte som udgangspunkt herefter var skattepligtig af de modtagne ydelser fra arbejdsgiveren. 

Ligningsrådet:

Ligningsrådet begrundede afgørelsen med, at der var tale om en kompetencegivende videreuddannelse, som efter praksis var skattepligtig, idet der var blevet lagt vægt på, at der var tale om et heltidsstudium, som strakte sig over ti måneder, og at kurset på grund af ingeniørens lønnedgang primært måtte anses for at blive tilbudt i ingeniørens egen interesse.

Ved Landsskatteretsbehandlingen kom det frem, at der kunne påvises en fast administrativ praksis hos skattemyndighederne vedrørende fri undervisning, bl.a. vedrørende revisorers skattefri deltagelse i HD-studier, hvortil kom, at det kom frem under sagen, at ingen tidligere eller nuværende studerende i MBA-programmet ved Copenhagen Busines School var blevet anset for skattepligtige af en evt. arbejdsgiverbetaling af sådan undervisning.


Derfor blev der i sagen procederet på, at såfremt de danske skattemyndigheder i deres praksis foretog en forskelsbehandling ved at godkende MBA-uddannelsesforløbet i Danmark som skattefrit, sammenholdt med at arbejdsgiverbetalte MBA-uddannelsesbeløb i udlandet blev anset for skattepligtige, ville dette indebære en traktatstridig forskelsbehandling i strid med EF-traktatens artikler om fri udveksling af tjenesteydelser. Der blev videre procederet på, at Danmark netop havde tabt den såkaldte Bent Vestergaard-sag om afholdelse af kurser i udlandet, hvor skattemyndighederne havde foretaget en forskelsbehandling af danske og udenlandske kursussteder set i relation til fradragsret for afholdte kurser.

Landsskatteretten indrømmede skattefrihed for ingeniøren, idet det blev lagt til grund, at han deltog i kurset på foranledning af sin arbejdsgiver med henblik på at arbejde i arbejdsgiverens tjeneste, ligesom det også blev tillagt vægt, at han i øvrigt havde haft en tæt arbejdsmæssig tilknytning til virksomheden i den periode, hvor kurset havde været afholdt.

Endvidere fastslog Landsskatteretten, at MBA-programmet under hensyn til hans allerede erhvervede uddannelse som civilingeniør måtte antages ikke at være kompetencegivende. 

Landsskatterettens afgørelse illustrerer på overbevisende måde, at EU-retten får stadig større indflydelse på den nationale danske skatteret, og at Landsskatteretten bliver stadig mere lydhør over for EU-retlige argumenter om forskelsbehandling i sager vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser mv. 

Afgørelsen kan bruges som en løftestang for de tilfælde, hvor skatteydere har modtaget arbejdsgiverbetalte uddannelsesbeløb til ophold i udlandet, hvor disse beløb er blevet anset for skattepligtige for modtageren, idet ansatte, som har arbejdet under lignende vilkår som ingeniøren i landsskatteretssagen, må antages at kunne få medhold i genoptagelse af ældre skatteansættelser inden for den tre-årige forældelsesfrist. 

Fra og med indkomståret 2000 er der indført en særlig hjemmel, som medfører, at arbejdstagere, der som led i et ansættelsesforhold modtager fri undervisningsydelser, som ikke udelukkende kan anses for at have privat karakter for modtageren, ikke er skattepligtige af dette gode.

Landsskatteretskendelsen for ingeniøren har derfor alene betydning for indkomstår før indkomståret 2000, hvor denne lovhjemmel om skattefrihed ikke fandtes.

se også uddanelse - revisorer EU-domstol