2000 Personalegode beskattet -vildt skøn

Personalegode beskattet

Hvor er den sunde fornuft?

Den sociale dimension og domstolssager.


Statsautoriseret revisor Otto Johansen, oktober 2000.

Den omvendte bevisbyrde florerer i skattesager.
Hvorfor pålægger Landsretten en skatteyder at dokumentere en fast skattepraksis for skatteyderens opfattelse?
Når Skatteministeriet ikke selv kan finde ud af hvilken lovhjemmel, der gælder, hvordan skal skatteborgeren så kunne?
Hvorfor skal der i det hele taget indføres omvendt bevisbyrde? Hvorfor skal skatteyderen betale skat efter en af Skatteministeriets fiktive opfattelse af markedsværdi? Hvorfor kan Danmark ikke finde ud af at beskatte af den værdi godet har for modtageren, sådan som man gør det i Frankrig og andre civiliserede lande.
Hvorfor pålægger Landsretten ikke Kammeradvokaten at dokumentere den af Kammeradvokaten og dermed Skatteministeriets påberåbte skattepraksis? Hvorfor skal lotteriparagraffen pludselig bringes i anvendelse?. Dette er åbenbar forskelsbehandling. Invalidepensionisten beskattes af en fiktivt højt sat værdi, således at der er endelig tale om ren konfiskation, medens Klasselotteriet og andre lotterier slipper med 15% beskatning?
Hvorfor tog Skatteministeriet ikke bekræftende til genmæle i stedet for unødigt at trætte retssystemet med en petitessesag? Hvorfor blev de øvrige lotterideltagere i virksomheden ikke beskattet som invalidepensionisten? (De bor ikke i Roskilde kommune)
Hvordan kan vi seriøst påtage os et socialt ansvar i virksomheden for ansatte og tidligere ansatte, når et "held" bliver konverteret til en ulykke? Hvordan kan de lærde i det hele taget komme frem til en værdi af en halv gris og lidt oksekød på kr. 4.225. Enhver der følger bare lidt med i noteringen kan se at en halv gris afregnes til 10 kr. kg, hvilket giver 350 Kr. En kvart ko løber op i lidt mere; 20 kr pr Kg * 75 kg. eller 1500 kr. i alt 1850 Kr.

Det er jo kun dommerne ved de høje retter, der supplerer lønnen op med en indtægt af samme størrelse som den faste løn. Dette er ikke forundt almindelige borgere og invalidepensionister.

Sagen

Invalidepensionisten i Roskilde kommune havde arbejdet for sin tidligere arbejdsgiver i 15 år. Han fortsatte derfor som led i et socialt ansvar efter sin pensionering i den årlige julekomsammen. (Sådan som det i øvrigt sker i mange store virksomheder, der påtager sig et sådant ansvar, jeg tør ikke nævne deres navne).
Der var 20 deltagere. Hvert år afholdes der lotteri over 8 halve grise og en ko til udlodning blandt de heldige vindere. 
Invalidepensionisten havde ind imellem en heldig plade. Så i 1992 , 1994 og i 1995 havde han vundet.
Allerede for 1992 sker der i december 1995 en forhøjelse af indkomsten som følge af heldet. Denne forhøjelse bortfalder dog senere, da Skattevæsenet indrømmer, at nytteværdien er under bagatelgrænsen. 
I 1994 og 1995 går Skattevæsenet dog til den. Nu skal der statueres et eksempel. [Skattepakken blev i 1993 ændret til at markedsværdi princippet skulle gælde i stedet for nytteværdiprincippet].
Invalidepensionisten får indkomsten forhøjet for 1994 med Kr. 4.225.- og for 1995 med Kr. 4.445.-.
Hjemmel for dette sker med henvisning til Statsskatteloven §4 litra f (beskatning af lotterispil) og til Ligningsloven § 16 (personalegoder).

Det er ikke i overensstemmelse med skattepraksis at beskatte personalegoder efter lotteri paragraffen.

Bruges §16 om personalegoder tillægges værdien af godet, den direkte udgift, der ligger til grund for godet, altså arbejdsgiverens omkostning. Dette er heller ikke sket.
Nu kunne Skatteministeriet anføre, at invalidepensionisten ikke er omfattet af regel §16, da han ikke længere er ansat. Men denne regel er først indført i 1996.

Igen ser vi, at Skatteministeriet bruger regler med tilbagevirkende kraft (når det gælder til egen fordel). 
Uanset lovhjemmel kan det overraske, at Skattemnisteriet anvender så store ressourcer på en bagatelsag med et så tvivlsomt retsgrundlag.
Mine erfaringer lyder på et honorar til Kamemrmadvokaten på ikke under 150.000. Invalidepensionisten har i øvrigt haft en tilsvarende udgift.
Hvis nogen undrer sig over den lange ventetid ved vore retsinstancer kan de her se hvorfor.
Der anvendes meget store ressourcer på at tryne en invalidepensionist, og stort set ingen på de mange tyverier og voldtægter.

2017 Skatterådet.

Skattepligtige solbriller

Skatterådet kunne i et bindende svar bekræfte, at piloters udlæg til uniformsgenstande og arbejdsredskaber kunne refunderes skattefrit. Udlæg til solbriller og briller med styrke var ikke omfattet.

I sagen ønskede en arbejdsgiver at refundere udlæg foretaget af ansatte piloter. Udlæggene var til uniform, sko og solbriller/briller med styrke. Derudover modtog piloterne en flightbag på hjul.

Modtager en ansat som led i ansættelsen et formuegode af pengeværdi i en anden form end penge, er der tale om et personalegode. Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige. Er godet arbejdsrelateret, er der dog en årlig skattefri bagatelgrænse på 5.900 kr. (2017).

Et personalegode kan f.eks. være, hvor en ansat får stillet tøj og sko til rådighed. Den ansatte vil være skattepligtig af beklædningens markedsværdi. Decideret arbejdstøj, som f.eks. en uniform, anses imidlertid som et arbejdsredskab, og ikke et personalegode, og er dermed skattefrit. I sagen var spørgsmålet derfor, om piloternes udlæg var til arbejdsredskaber og - hvis ikke - om udlæggene var til arbejdsrelaterede personalegoder.

Skatterådet fandt, at en pilots uniform er særpræget og tydeligt fremstår som en uniform. Den vil dermed ikke kunne anvendes privat og er dermed at betragte som et arbejdsredskab.

Piloternes sko havde ikke særpræg, men idet de indgik som en nødvendig del af en pålagt uniform, var de også omfattet af skattefriheden.

Den udlevede flightbag kunne også betragtes som en skattefri uniformsgenstand, når den blev udleveret som en del af uniformen og anvendt til transport af arbejdsredskaber og arbejdsdokumenter.

Solbriller og briller med styrker var derimod ikke en del af uniformen og dermed ikke arbejdsredskaber. Brillerne kunne heller ikke anses for omfattet af den skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder. Brillerne var dermed skattepligtige.