1982 Murersvend - skat på eget arbejde

Murersvend, skat på eget arbejde.

Dom: . D. 22. oktober 1982 i sag II 214/1981 Ministeriet for Skatter og Afgifter (km.adv. v/ adv. Elkiær Andersen) mod murersvend Per Wissendorff Jensen (adv. Søltoft Madsen e.o.).

 

Værdi af muresvends eget arbejde burde ikke være fastlagt ved syn og skøn. Hjemvisning til ligningsmyndighederne.

Værdiansættelsen af en murersvends eget arbejde ved opførelsen af et parcelhus til eget brug fandtes ikke at burde ske på grundlag af et til brug for landsretten optaget syn og skøn, men sagen hjemvistes efter en af Ministeriet for Skatter og Afgifter nedlagt påstand til ligningsmyndighederne til fornyet behandling.

... uddrag af påstand...

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at ligningsmyndighederne har været uberettigede til at fastsætte værdien af hans arbejde skønsmæssigt, da der forelå en nøjagtig angivelse af murersvendelønnen for det pågældende arbejde baseret på en sædvanlig opmåling af arbejdet og på den gældende priskurant.
Ligningsmyndighederne må alene fastsætte værdien af eget arbejde, når det ikke er muligt at fastsætte værdien på objektivt grundlag. 
Værdien af sagsøgerens arbejde må derfor fastsættes på grundlag af opmålingen foretaget af sagsøgerens fagforening med de ændringer, der følger af syns- og skønsmandens erklæring. Sagsøgeren har i anden række gjort gældende, at ligningsmyndighederne, såfremt det lægges til grund, at de har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, ved udøvelsen af skønnet har bygget på urigtige forudsætninger, og at det af ligningsmyndighederne udøvede skøn er åbenbart urigtigt.

Ligningsmyndighederne har med urette foretaget beregningen af arbejdets værdi ud fra et skøn over aflønningen ved timebetaling, uanset et sådant arbejde altid aflønnes efter akkord, og har fejlagtigt antaget, at der ikke er en klar grænse mellem murersvendearbejde og andet arbejde. Endvidere har skattemyndighederne anvendt eksemplet i Lommehåndbogen for Bygningshåndværkere ukorrekt, idet man er gået ud fra, at lønudgiften udgjorde 9.511 kr. 06 øre, selvom dette beløb ikke alene dækker svendelønnen, men også andre beløb bl.a. mesteravancen.

Endelig må ligningsmyndighedernes beregning af arbejdets værdi, der hviler på et meget løst grundlag, som ikke nøjere kan efterprøves, tilsidesættes som følge af, at ansættelsen afviger væsentligt fra skønsmandens opgørelse af værdien.
Syns- og skønserklæringen giver et forsvarligt grundlag for at fastsætte værdien af arbejdet, og der er derfor ikke grund til at hjemvise sagen til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Metoden var forkert men skat det skal han betale.

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Vestre Landsret. 
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Høyrup, Urne, Høeg, Torben Jensen og Kardel. Appellanten har for Højesteret alene gentaget sin subsidiære påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne. 

T&S har påstået stadfæstelse. 
Skønnet over, til hvilket beløb værdien af indstævntes eget arbejde efter de i landsrettens dom fastslåede retningslinier skal fastsættes, bør udøves af ligningsmyndighederne. Appellantens påstand findes herefter at burde tages til følge. 

Ingen af parterne findes at burde betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen, hvorved bemærkes, at indstævnte også for Højesteret har haft fri proces.

Thi kendes for ret:

Opgørelsen af indstævnte murersvend Per Wissendorf Jensens skattepligtige indkomst for indkomståret 1974 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Landsrettens sagsomkostningsafgørelse stadfæstes.