2020 Øresundsregionen bah......

20 års jubilæum for Øresundsregionen - ikke værd at fejre

 

Det blev slået sort da broen skulle indvies. 20 år efter er der ikke sket noget.

Det er stadig utroligt med alle de penge, der er brugt på nordisk samarbejde. (Mest kulturrejser for Bertel Hårder og ligesindede)

Der er ikke sket meget. Danskere (eller svenskere) der krydser grænsen udsættes for et væld af vanskelige og tåbelige regler.

Diskriminering er det almindelige for folk der krydser grænsen.

Drømmen var et »Greater Copenhagen«, hvor København og Malmø smeltede sammen og folk uhindret kunne pendle, arbejde og leve på tværs af Øresund. Men virkeligheden er bureaukratisk bøvl, fælder i lovgivningen og alt for mange udfordringer med at leve på tværs. Nu er hundredevis af frustrerede pendlere gået sammen i protest.

I mange år havde Pia gået og glædet sig. I modsætning til flere af sine kollegaer havde Pia Jacobsen valgt at beholde sin efterlønsordning. Hun ville holde fast på den, fordi hun vidste, at hun en dag vil kunne få gavn af den. Med et job i Danmark, bopæl i Malmø og en kæreste med en demenslignende hjerneskade, så hun frem til at kunne trappe ned på arbejdet og tilbringe mere tid i hjemmet.

Men Pia Jacobsens planer tog en drejning, da hun en dag blev kontaktet af Skat, der meddelte, at hun vil blive overført fra den danske til den svenske social sikring, fordi hun ved siden af jobbet i Danmark begyndte at arbejde i Sverige som assistent for sin syge kæreste. Det betød også, at Pia Jacobsen måtte vinke farvel til efterlønnen.

»Den dag blev jeg virkelig ked af det,« siger hun.  Sdan bare lige et bureaukratisk snup tag ligesom mange andre. Genialt skattetyveri - hvem har fundet på at man skal betale den høje danske skat men alligevel er er ens tilværelse baseret på svenske forhold og derfor er alt det sociale, der betyder enormt meget for nordiske lønmodtagere, baseret på Sverige. DEn skat der betales til Danmark har jo intet med Sverige at gøre og pengene forsvinder bare uden nogen rettigheder.

Ret og pligt burde følges ad men sådan fungere det danske skattesytem ikke.

At Pia Jacobsen mistede retten til sin efterløn er blot en af mange udfordringer, hun har oplevet i de 23 år, hun har pendlet mellem Malmø og København.

Derfor har Pia Jacobsen netop oprettet Facebook-gruppen »Øresundspendler - I klemme mellem 2 lande« som reaktion på de problemer, man støder på, når man har med to forskellige lovgivninger at gøre. På blot 11 dage har gruppen nået knap 700 medlemmer.



»Længe har jeg været bitter over, at jeg som dansk statsborger ikke kan stemme og dermed ingen indflydelse har på, hvad statens penge bliver brugt til. Derudover er jeg kommet på den svenske social sikring, som betyder, at min danske arbejdsgiver skal betale til Sverige og må bøde for den situation, jeg er i. Det er ikke fair,« siger hun.  Danmark er det eneste af alle de europæiske lande der sådan diskriminerer ved folkeafstemninger.  Man kan tilmed opleve, at DK hjælper andre nationaliteter med at stemme medens dasnkere diskrimineres.

Intentionen med at oprette gruppen var at skabe et rum, som satte fokus på problematikkerne, og hvor man kunne sparre, hjælpe og rådgive hinanden.

Pia Jacobsen ridser en række af udfordringer op med de danske og svenske love.

- Blandt andet skal man også betale til en dansk a-kasse, når man arbejder i Danmark. Men bliver man arbejdsløs, ender man i en svensk a-kasse og vil dermed få den meget lavere kompensation, som er gældende i Sverige.



»Det er en jungle at finde rundt i de gældende love og paragraffer som pendler. Det gør, at man nemt falder i huller og fælder. Jeg har flere gange forsøgt at finde jurister, der kunne hjælpe mig. Men det er ikke lykkedes at finde en, der kender det her område godt nok,« siger Pia Jacobsen

Ifølge de seneste statistikker fra Øresundsinstituttet pendler 13.800 personer over sundet hver dag.

Men nu kan deres opråb være blevet hørt, for kort tid efter oprettelsen af Facebook-gruppen blev Pia Jacobsen inviteret til møde på Christiansborg. Initiativet kommer fra folketingsmedlem Henrik Møller (S), der også sidder i Nordisk Råd samt grænsehindringsgruppen. Gruppen består af medlemmer af rådet og har til formål at initiere arbejdet med grænsehindringer og rejse de spørgsmål, der ivrigt debatteres i Pia Jacobsens Facebook-gruppe.

»Jeg kunne se, at mange af de spørgsmål, der bliver stillet i Facebook-gruppen, er nogle, som vi i grænsehindringsgruppen varetager. Jeg synes, at det er fjollet, at vi ikke taler sammen, når vi netop har et organ, der er lavet for at kunne tage problemstillinger som disse op,« siger Henrik Møller.

Links dommerne holder med staten

Skat uddeler store bøder for fusk med selvangivelsen

 

Skat ved arbejde i udlandet

Skat på bil

Det er svært at finde svar og noget værre rod.

Særlig kunstnere bliver flået i Øresundsregionen.

Clipper Group - politiet frafalder sagen for indviklet

 

Kandidat afhandling " Arbejde i Sverige"

4.4International beskatning.

Når en grænsegænger udfører sit arbejde i et andet land end sit bopælsland, kan der opstå en dobbeltbeskatningssituation. Dette skyldes, at bopælslandet betragter perso-­‐nen somfuld skattepligtig jf. afsnit 4.2.1, men som beskrevet i afsnittet om begrænset skattepligt, ønsker det land, hvor lønnen udbetales, også at beskatte denne. Resultatet bliver, at begge lande som udgangspunkt gerne vil have del i skattekronerne fra græn-­‐segængeren, og man taler da om international beskatning. Der forligger imidlertid ikke noget internationalt regelsæt, som gælder ved international beskatning, og derfor er det de enkelte landes interne skattelove, som bestemmer omfanget af beskatningen. Det er således også op til de implicerede lande at løse en eventuel dobbeltbeskatnings-­‐situation. I princippet er det altså muligt, at grænsegængeren bliver fuldt beskattet i to lande på samme tid og af den samme indkomst. Da denne situation synes uholdbar for såvel grænsegængeren som det bredere samfund, er det almindelig praksis, at landene ind-­‐går en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

EU krav:

.4.1EUAf "Rådets forordning (EØF) nr.1612/68af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet" fremgår det, at indbyggere i medlemslandene har ret til at leve, studere og arbejde i en anden medlemsstat uden at opleve diskrimi-­‐nation på grund af nationalitet. Ydermere ønskes det, at "Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere"23.

Afgørelser i EF-­‐Domstolen har ligeledes resulteret i ændringer i flere danske skatteregler herunder f.eks. grænsegæn-­‐gerreglerne i KSL § 5A-­‐5D.2

DK Forskerordning:

Bestræbelserne på at højneattraktiviteten, har Danmark indført en forsker-­‐ordning, som ved opfyldelse af nogle specifikke kriterier giver udlændinge, som kom-­‐mer hertil, nogle gunstige skattefordele. Tidligere havde man som tilflytter mulighed for at vælge mellem en bruttobeskatningpå 25% i tre år eller 33% i fem år. 

Disse regler er imidlertid ændret pr. 1/1-­‐2011, således at der laves en bruttobeskatning på 26% i 5 år.

Man har så slet ikke  fradrag  for de store ekstra omkostninger der er ved at have midlertidigt domicil i DK og udgifter i hjemlandet.