2019 Tilflytning skattepligt efter 90 dages ophold -protester

2018-19 Skatteplig ved tilflytning til Danmark.

Skat: Et lovudkast foreslår en ændring af de centrale regler om, hvornår en person bliver skattepligtig til Danmark ved tilflytning. Der er tale om markante ændringer, der får stor betydning.

Skatteministeriet har den 23. februar 2018 offentliggjort et lovudkast om dette.

I lovudkastet foreslås en ændring af de centrale regler om, hvornår en person bliver skattepligtig til Danmark ved tilflytning.

Reglerne om beskatning ved tilflytning og fraflytning har gennem de senere år ændret sig, så der er forskel på fraflytning og tilflytning ( ikke reciprokke regler).

Regler og praksis på området har været præget af stor uklarhed og har i nogle tilfælde ført til en uventet og meget hård beskatning samt i visse tilfælde en straffesag. Den såkaldte "fotomodel"-sag fra 2012 blev et skræmmende klimaks på Skat's bøllemetoder. Her blev en fotomodel først idømt fængselsstraf for skattesvig, men siden frifundet under en ankesag ved Østre Landsret på baggrund af bl.a. hidtil ukendt materiale i en sag vedrørende positiv særbehandling  [Erling Andersen] af en højtstående politiker.

Reglerne er siden blevet lempet en smule og tilflytning har fået sin egen 'paragraf'.

Skatteministeriet har nu udarbejdet et lovudkast med forslag til en grundlæggende revision af de gældende regler. Lovudkastet, som Skatteministeriet foreløbig har sendt i høring, omtales nedenfor.

Hvad betyder fuld skattepligt?

Fuld skattepligt til Danmark betyder, at en skatteyder som udgangspunkt skal beskattes i Danmark af alle indtægter, hvad enten indtægterne hidrører her fra landet eller udlandet, dog begrænset af eventuelle lempelsesregler m.v.

Ved begrænset skattepligtig til Danmark skal skatteyderen kun betale skat til Danmark af visse indtægter her fra landet, f.eks. af indtægter af en ejendom beliggende i Danmark.

Hvornår foreligger fuld skattepligt?

Har man bopæl i Danmark ("bopælsreglen"), er man fuldt skattepligtig til Danmark - uanset alder, nationalitet, statsborgerskab etc. I strid med med tdiligere tiders ukalre definition væsentligt tilhørsforhold - der således ophæves helt.

Har man ophold, men ikke bopæl, i Danmark ("opholdsreglen"), vil der efter gældende regler indtræde fuld skattepligt ved ophold i Danmark i mere end seks måneder. Ved ophold under seks måneder kan man f.eks. påtage sig arbejdsopgaver i denne periode, uden at dette udløser fuld skattepligt. Opholdet behøver altså ikke være et led i ferie. Denne regel vil ikke blive omtalt nærmere.

Fuld skattepligt ved tilflytning

Efter gældende regler er spørgsmålet om fuld skattepligt mere kompliceret for personer, der så at sige kommer udefra og har tilknytning til udlandet, men samtidig færdes i Danmark ("tilflyttere").

Har en udlandsdansker, udlænding m.v. erhvervet bopæl (helårsbolig) i Danmark, vil det ikke i sig selv medføre fuld skattepligt i Danmark. Danske statsborgere behandles således hårdere - diskriminering - det så vi netop i særbehandlingen af Stephen Kinnoch der klart havde sin væsentlige tilværelse i Danamrk med familie og bolig.

Først når personen tillige tager ophold i Danmark, indtræder der fuld skattepligt. Det gælder dog ikke et kortvarigt ophold som følge af ferie og lign., der altså ikke vil udløse skattepligt.

Ved kortvarige ophold forstås efter praksis uafbrudte ophold her i landet af en varighed på højst tre måneder eller flere ophold på i alt højst 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder ("180 dages-reglen"). Endvidere skal selve opholdet have karakter af ferie - i modsætning til f.eks. varetagelse af erhvervsmæssige opgaver. Selv udførelse af meget begrænsede arbejdsopgaver vil således udløse fuld skattepligt for personer med bolig til rådighed her i landet, om end reglerne her er blevet en smule lempet efter sagen fra 2012 om fotomodellen.

Efter gældende regler vil et sommerhus som udgangspunkt ikke være en "bopæl" i lovens forstand, da et sommerhus som udgangspunkt ikke lovligt kan anvendes som helårsbolig.

Lovudkastet af 23. februar 2018

Med Skatteministeriets lovudkast af 23. februar 2018 er der lagt op til flere grundlæggende stramninger af disse regler. Formålet er at indføre  mere 'objektive regler' ? for indtræden af fuld skattepligt, herunder i første række ved tilflytning.

Som nævnt kan fuld skattepligt som udgangspunkt opstå på to måder:

Dels i kraft af "opholdsreglen", dvs. et længerevarende ophold uden bopæl. Det er ikke tanken at ændre denne regel.

Dels i kraft af "bopælsreglen", dvs. hvor tilflytteren dels har bopæl og dels tager ophold her i landet. Det er denne regel, der i lovudkastet foreslås ændret.

Ændring af bopælsreglen

De to grundlæggende betingelser efter bopælsreglen - bopæl og ophold - skal efter lovudkastet begge fortsat være opfyldt, før der indtræder fuld skattepligt.

Men de foreslåede regler indebærer en ændring af retsstillingen på to væsentlige punkter:

For det første er det efter lovudkastet tanken at ændre reglerne, således at der fremover ikke vil blive sondret mellem helårshuse (helårsboliger) og sommerhuse. Den blotte "rådighed over en bolig, der er egnet til helårsbeboelse", herunder såvel en helårsbolig som et sommerhus, vil altså fremover udgøre en bopæl i Danmark i lovens forstand.

Den omstændighed, at det efter sommerhuslovgivningen som udgangspunkt ikke er lovligt at anvende et sommerhus til helårsbeboelse, vil altså efter lovudkastet ikke udelukke, at sommerhuset kan anses som en bolig egnet til helårsbeboelse i skattelovgivningens forstand. Her indfører Skat igen dobbeltmoral.

Redaktøren oplevede ved tilflytning til Dnamark, at en anmodning om dispensation for loven om lovligt ophold i sommerhuset belv afslået - og alligevel havde Skat ingen problemer med at gøre redaktøren skattepligtig i den pågeældende kommune. Det kan man da kalde dobbeltmoral.

 

I lovudkastet er der i det hele taget lagt an til en endog meget vid afgrænsning af begrebet "rådighed over en bolig". Fremover vil der blive lagt vægt på den reelle rådighed over givne beboelseslokaliteter. Blot skal rådigheden have en vis varig karakter, dvs. den skal bestå i mere end to måneder.

Det fører ifølge lovudkastet frem til, at "rådighed over en bolig" f.eks. kan være rådighed over en bolig hos ægtefælle, kæreste, forældre, venner eller bekendte. Dette er en ren gummiparagraf (som vi allerede har set brugt)

Dette har Skat allerede praktiseret i meget lang tid. Hvilket er helt horribelt og i strid med menneskeretten.

Igen et praktisk eksempel. En person mister arbejdet og smides ud af sin bolig af en kommune (nabokommune). I mangel af bolig laver hans fødselskommune en indflytning hos personens pensionist moder uden at spørge om tilladelse. Det kan man da kalde overgreb i klasse med ekspropriation uden kompensation.

 

En bolig kan også være et værelse, kollegieværelse, et bofællesskab og - efter omstændighederne - et fastplaceret mobilhome eller campingvogn, en husbåd eller en midlertidig skurvogn, der anvendes som studiebolig. Igen minimum bør det være en BBR registreret bolig alt andet e rnoget pjat.

 

Det fremgår dog af lovudkastet, at en bolig kan være af så ringe stand eller så primitiv, at den efter et konkret skøn ikke egner sig som helårsbeboelse og dermed heller ikke er en "bolig" i lovens forstand. Der vil her blive lagt vægt på, om boligen har faciliteter som varme, indlagt vand, el og toilet.

For det andet foreslås en ændring af opholdsbegrebet i tilfælde, hvor personen har bopæl her i landet.

For personer, der har en bopæl her i landet, har 180 dages-reglen hidtil angivet den tidsmæssigt øverste grænse for ophold i Danmark, uden at der indtræder fuld skatte-pligt. Denne tidsmæssige grænse foreslås i lovudkastet ændret, således at fuld skatte-pligt indtræder for en person med bolig til rådighed her i landet (helårsbolig, sommerhus, skurvogn mv.), når vedkommende »tager ophold her i landet i en periode på mere end 90 dage inden for en periode på 12 måneder«. Det må altså betyde at blot tre ferie ophold bringer personen i farezonen uhyrligt. Skal afbrydelser slet ikke indgå i vurderingen - ikke ok.

Overskrides grænsen på de 90 dage, vil fuld skattepligt til Danmark indtræde med virkning fra den første opholdsdag, der indgår i 90 dages-perioden. Altså tilmed med tilbagevirkende kraft.

 

Ved opgørelsen af opholdets længde medregnes både ophold i hele døgn og i brudte døgn, dvs. til- og afrejsedage samt opholdsdage uden overnatning i Danmark. Ved ankomst fredag aften og afrejse tidligt mandag morgen regnes dette således for fire hele opholdsdage.

Dette strider mod rejsebestemmelserne - der får man først mulighed for fradrag ved ankomst til bestemmelsesstedet - igen en  diskriminerende fortolkning, der ikke harmonerer med andre regler.

 

Derimod vil det ikke længere blive tillagt betydning, om opholdet har karakter af arbejde eller ferie. Hvor det efter de hidtidige regler er et krav, at opholdet udelukkende har karakter af ferie eller lignende, således at blot få dages systematisk arbejde vil medføre fuld skattepligt, skal der fremover kun tages hensyn til, om opholdet i Danmark er kortere eller længere end 90 dage indenfor 12 måneder.

Forslaget indebærer dermed  en skærpelse.  [lempelse vil nogen mene men det er det slet ikke set med udenlandske briller - for der vil man slet ikke statuere fuld skattepligt]

På den ene side er en maksimering af ophold i Danmark til 90 dage i sagens natur en stramning i forhold til "180 dages-reglen". For pensionister med vinterbopæl sydpå og sommerophold i Danmark samt lejlighedsvise besøg i Danmark til fødselsdage og jul mv. vil de nye regler føre til mærkbart kortere ophold i Danmark. [eks to måneders sommerferie for at være lidt sammen med familien og max 2 x 10 dages besøg ved familiefester og fødselsdage - Når man betænker at et dasnk arbejdsår er max 212 dage kan man altså ikke en gang opholde sig her svarende til hjemmeboendes danskeres 153 fridage og helligdage]

En fravigelse af 180 dages reglen  ophæver også symmetrien med andre landes bestemmelser, der som grundregel også anvender 180 dage. Altså falder man med bestemmelsen i et hul med dobbeltbeskatning og manglende international respekt for andre lande - ret typisk for den 'danske holdning'

 

På den anden side er den omstændighed, at der ikke længere lægges vægt på opholdets karakter af ferie, arbejde m.v. udtryk for en banebrydende lempelse. Ændringen kan få væsentlig praktisk betydning for erhvervsaktive personer. I lovudkastet peges som eksempel på personer, der er bosat i udlandet, og som efter de foreslåede regler vil få mulighed for at deltage i bestyrelsesarbejde i danske virksomheder, selv om de pågældende har rådighed over en bolig egnet til helårsbeboelse her i landet. [Set med udenlanske øjne dog slet ikke en lempelse men en snøver fotolkning man er helt fremmed overfor]

Selv om opholdet er kortere end 90 dage, vil fritagelse for fuld skattepligt til Danmark dog forudsætte, at den pågældende person er fuldt skattepligtig i et andet land. Ved fuld skattepligt til et andet land skal efter lovudkastet forstås, at personen efter lovgiv-ningen i dette land er skattepligtig på grund af bopæl eller lignende kriterium. Begrænset skattepligt til dette andet land fører ikke til fritagelse for fuld skattepligt til Danmark.

Gummi paragraf hvad menes der med det? Igen Skat tillader sig at fortolke andre landes regler i strid med internationale regler og dobbeltbeskatningsaftaler.

Ikrafttræden

Lovudkastet omtalt ovenfor er kun netop et lovudkast.

Det ventes iværksat janauar 2019

Der er således grund til at tage til genmæle og protestere over disse voldsomme og diskriminerende regler.

Tilføjelse vedr. Spanien og Frankrig.

Som bekendt har Danmark ensidigt og ubegrundet opsagt dobbeltbeskatningsaftalen med Spanien og Frankrig fra 1953 og ikke sidne taget initiativ til at genoprette forholdene.

!Lovudkastet er baseret på en politisk prioritering mellem en række forskellige hensyn. Eksempelvis kan nævnes, at lovudkastet som noget nyt giver udlændinge og udlandsdanskere med bolig i Danmark mulighed for at arbejde i Danmark i op til 90 dage om året uden at blive fuld skattepligtig.

Vedrørende pensionerede udlandsdanskere med bopæl i Frankrig og Spanien bemærkes følgende:

Er der tale om pensionister i lande, der har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, vil de skærpede regler om fuld skattepligt til Danmark ifølge lovudkastet som udgangspunkt ikke føre til beskatning af andre indkomster end de indkomster, som i forvejen ville være omfattet af begrænset skattepligt til Danmark som kildeland for indkomsten.

Mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien foreligger der imidlertid ingen dobbeltbeskatningsaftale, da Danmark opsagde de tidligere overenskomster for nogle år siden.

Derfor vil de foreslåede regler om beskatning ved tilflytning kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser for pensionister i blandt andet disse to lande. På denne baggrund indeholder det foreliggende lovudkast tillige et forslag til særregler for pensionister bosat i netop disse to lande for at afbøde disse væsentlige økonomiske konsekvenser, da disse pensionister har indrettet sig på de hidtil gældende regler.