2019-09 Spaniens metoder global indkomst

Stor debat om udlændinges selvangivelse

Den nok så omtalte model 720 på den spanske selvangivelse skaber på ny debat i Europaparlamentet. Eller rettere; parlamentet stiller nu den spanske regering for en EU-domstol, da man mener, model 720 er diskriminerende og imod flere elementære principper i EU-samarbejdet. Model 720 er den post på selvangivelsen, hvor udlændinge i Spanien skal opgive deres aktiver uden for landets grænser. Det var den forhenværende PP-regering, der tilbage i 2012 indførte model 720 for at sikre skatteopkrævning på alle indtægter og værdier, en udlænding med skatteresidens i Spanien måtte have. Trods flere påtaler har den nuværende-PSOE regering heller ikke ændret lovgivningen, som juristerne i EU ikke kan sige god for. De mener, den spanske model 720 er alt for protektionistisk og er med til at hindre den frie kapitalbevægelse i EU. Tilmed mener man i EU-parlamentet, at de spanske sanktioner til borgere, som ikke har opgivet alle sine aktiver i model 720, er ude af proportioner. Bøderne ligger oftest på mellem 1.500 og 10.000 euro plus et tillæg på op til 150 procent på den skat, som det spanske skattevæsen mener at være gået glip af.
Jamen det er da præcis, hvad Danmark hel tiden har gjort?