2018 Somerhus fører til beskatning??

Sommerhus = Skattepligt til DK.

Dannsk jura er fuldstændig utilregnelig og i strid med international ret og praksis.

 

Hvis man ejer et sommerhus i Danmark, men har bopæl i udlandet, er det vigtigt at tjekke, hvilke skatteregler, der gælder.

Skat:En ny afgørelse fra Østre Landsret kan betyde, at en udlandsdansker med sommerhus i Danmark, som er egnet til beboelse, får fuld skattepligt til Danmark.

Problemstillingen er aktuel i flere situationer. Dels i forbindelse med ophør af skattepligt ved fraflytning fra Danmark. Og dels som et spørgsmål om indtræden af skattepligt ved tilflytning til Danmark eller længerevarende ophold her i landet. Med domstolenes opbakning har skattemyndighederne traditionelt anlagt en meget streng praksis på området.

Rådighed over helårsbolig i Danmark

I alle tilfælde kan det have afgørende betydning, om borgeren har rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Ved fraflytning vil fortsat rådighed over en helårsbolig således som det klare udgangspunkt føre til, at bopæl anses for opretholdt og dansk beskatning derfor fastholdes. Praksis, herunder domstolspraksis, er i nogle tilfælde gået meget vidt i henseende til at anse en bopæl i Danmark for bevaret.

Ved tilflytning er etablering af en helårsbolig i Danmark en af de centrale betingelser for at anse fuld skattepligt til Danmark for indtrådt.

Dermed tilsidesætter Danmark fuldstændigt internationale aftaler om dobbeltbeskatning indgået typisk i 50'erne.

Rådighed over sommerhus

Har borgeren rådighed over et sommerhus, har udgangspunktet været det modsatte, nemlig at "rådighed over et sommerhus" ikke fører til "etablering af bopæl" i Danmark.

Mange udlandsdanskere, der gerne vil bevare en tilknytning til Danmark, har nydt godt af denne regel, der gør det muligt at opholde sig i eget sommerhus i Danmark i længere perioder, uden der indtræder skattepligt.

Denne retsstilling gælder fortsat, men reglerne har fra politisk side været under overvejelse.??

Sideløbende hermed har skattemyndighederne området under observation, og der har været rejst flere sager, hvor ejerskab til et sommerhus har indgået som et væsentligt element i vurderingen af, om den pågældende borger måtte anses som fuldt skattepligtig til Danmark.

En af de mere principielle domme på området er en højesteretsdom fra slutningen af 2015 om en skatteyder, der var flyttet til udlandet, men som efter fraflytningen havde købt et sommerhus i Danmark. På baggrund af oplysningerne i sagen om sommerhusets opførelsesår, stand og størrelse, samt at huset var forsynet med telefon, internet og kabel-tv, nåede Højesteret frem til, at huset var egnet som helårsbolig.

Med henvisning til, at skatteyderen allerede fra købet af sommerhuset havde benyttet sommerhuset til varetagelse af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omfang, konkluderede Højesteret, at skatteyderen fra dette tidspunkt var fuldt skattepligtig til Danmark. Sagen blev omtalt i disse spalter den 2. januar 2016.

Østre Landsrets dom af 8. nov. 2018

Med en ny dom fra Østre Landsret er sat yderligere fokus på sommerhuse.

Den konkrete sag drejede sig i korte træk om en pensioneret SAS-pilot, der dels tidligere og dels efter pensionering i 2002 havde været bosat i Frankrig med sin første hustru. Som følge af hustruens sygdom og dødsfald flyttede han i marts 2004 til Danmark, hvor han boede i sin villa frem til september 2007.

I august 2007 satte han villaen til salg ved en ejendomsmægler og købte samme måned et sommerhus til overtagelse 1. november 2007. I september 2007 meldte han flytning til Frankrig, hvor han havde lejet en møbleret lejlighed. Ved flytningen til Frankrig medtog han de ejendele fra villaen, som han kunne have i sin bil, og resten af indboet flyttede han i april 2008 fra villaen til sommerhuset.

Villaen blev imidlertid ikke solgt, og han udlejede herefter villaen fra 1/1 2009 - 31/12 2011. Lejeren opsagde lejemålet i september 2011, og villaen blev herefter på ny udbudt til salg, men uden at blive solgt. Villaen blev på ny udlejet fra 1/9 2012 - 31/8 2015.

I 2010 indgik piloten ægteskab med en kvinde bosat i Danmark. Det blev under sagen oplyst, at ægteskabet kun var indgået med henblik på at sikre kvinden ret til enkepension efter piloten, men parterne havde i perioder også været kærester. Kvinden vedblev at opretholde egen bopæl i hendes lejlighed, mens piloten boede i sit sommerhus under ophold i Danmark. Piloten blev siden skilt fra kvinden ved skilsmissebevilling af 17/7 2015, hvilket efter oplyste skulle ses i lyset af, at der gjaldt et krav om fem års ægteskab for at opnå ret til enkepension.

Udover ovennævnte villa og sommerhus købte piloten i december 2007 en andelsbolig til udlejning til hans mor, der flyttede på plejehjem i 2014.

Skattemyndighedernes vurdering

Efter skattemyndighedernes opfattelse var pilotens skattepligt til Danmark ophørt i 2007, men genindtrådt fra 7/6 2010 med henvisning til, at piloten efter ægteskabets indgåelse havde opnået rådighed over en helårsbolig, dvs. rådighed over hustruens bolig, og endvidere havde haft uafbrudte ophold på mere end tre måneder i Danmark.

Piloten indbragte afgørelsen for Københavns Byret, hvor sagen tog en uventet drejning.

Efter byrettens opfattelse var pilotens skattepligt nemlig slet ikke ophørt i 2007. Han var derfor fortsat fuldt skattepligtig til Danmark den 7. juni 2010, dvs. det tidspunkt, hvor skattepligten efter skattemyndighedernes opfattelse var indtrådt som følge af ophold i Danmark. Byrettens begrundelse for denne konklusion var, at piloten havde rådighed over både sin helårsbolig (villaen) og sommerhuset, som efter byrettens opfattelse var egnet som helårsbolig. Videre fremhævede byretten, at piloten havde købt og udlejet et rækkehus til sin mor samt giftet sig med hustruen, hvilket pegede i retning af en personlig tilknytning til Danmark. Man kan få den tanke, at byretten så i hvert fald havde fået det hele med, da tilknytningskriteriet er uden betydning, hvis der statueres fuld skattepligt allerede i kraft af bolig til rådighed.

Østre Landsrets dom

Piloten ankede sagen til Østre Landsret, hvor interessen - til forskel fra byretten - samlede sig om sommerhuset. Der var tale om et hus på 104 kvm. med status som sommerhus. Huset var opført i 1964, og ombygget forud for salget til piloten, således at huset omfattede tre værelser, to badeværelser samt køkken og stue i ét, ligesom huset havde fået nyt tag og nye vinduer. Huset var ikke isoleret som et helårshus, og var forsynet med el-varme, og således dyrt at varme op om vinteren. Ved købet havde huset telefonstik og parabolantenne, og piloten havde siden fået internetadgang via telefon i sommermånederne. Købesummen ved pilotens køb androg 4,3, mio. kr.

Landsretten hæftede sig særligt ved, at piloten købte sommerhuset umiddelbart før fraflytningen til Frankrig, og udtalte videre, at selv om sommerhuset ganske vist ikke var godkendt som helårsbolig, måtte sommerhuset som følge af husets størrelse, stand og købesum "i skatteretlig henseende" sidestilles med en helårsbolig.

Dernæst bemærkede landsretten, at pilotens beslutning om at gifte sig med den danske kvinde ganske vist var motiveret af økonomiske grunde, men at piloten også havde forklaret, at de ved fraflytningen i 2007 og i store dele af perioden frem til giftermålet havde været kærester, at piloten i 2010 - 2013 havde opholdt sig i Danmark 160 - 180 dagen om året, og at han blot havde lejet, og ikke købt, en lejlighed i Frankrig.

På denne baggrund mente landsretten ikke, at piloten havde opgivet sin bopæl i Danmark.

Konsekvenser

Skattemyndighedernes praksis om anvendelse af et sommerhus i relation til reglerne om skattepligt til Danmark har hidtil taget afsæt i, at en anvendelse af et sommerhus på samme måde som en helårsbolig i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark kan føre til fuld skattepligt til Danmark.

I sagen afgjort ved landsrettens dom var der imidlertid ikke tale om erhvervsmæssige aktiviteter, da piloten jo netop var gået på pension. Pilotens udlejning af en andelsbolig moderen er ikke en erhvervsmæssig aktivitet, men tværtimod efter skattemyndighedernes opfattelse en aktivitet af ikke-erhvervsmæssig karakter, og det er fast antaget i praksis, at udlejning af egen hidtidig bolig ikke er en aktivitet, der i sig selv er til hinder for ophør af skattepligt.

Der er således med dommen indført en ny terminologi om sommerhuse, der "i skatteretlig henseende" må sidestilles med en helårsbolig.

Reglerne i planlovgivningen om pensionisters adgang til at anvende et sommerhus som helårsbolig blev lempet i 2017. Samtidig ændrede skattemyndighederne praksis, således at retten til at benytte et sommerhus til helårsbeboelse ikke i sig selv medfører, at sommerhuset skal anses som en helårsbolig. I stedet skal skattemyndighederne tage en række andre forhold i betragtning. Ved fraflytning herunder den hidtidige anvendelse af huset, og ved tilflytning sommerhusets opførelsesår, stand og størrelse. Må sommerhuset herefter anses som en bopæl, vil ophold i Danmark i et videre omfang, end hvad 180-dages reglen giver mulighed for, føre til fuld skattepligt.

Med den aktuelle afgørelse fra Østre Landsret synes hele ovennævnte problemstilling at være overflødig, såfremt det fremadrettet kan lægges til grund, at blot det forhold, at en udlandsdansker ejer et sommerhus i Danmark, der er egnet til beboelse, vil kunne medføre fuld skattepligt til Danmark, og hvor denne fulde skattepligt kun lempes i det omfang, der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende bopælsland.

Der er næppe nogen tvivl om, at skattemyndighederne fremover vil inddrage de nye signaler fra Østre Landsret ved vurderingen af, om der er tale om en helårsbolig med deraf følgende skattemæssige konsekvenser, der kan være meget betydelige. For de mange udlandsdanskere, der har sommerhus i Danmark med en lignende eller højere standard, er der således god grund til at få forholdene nærmere vurderet af skattemyndighederne eller en sagkyndig skatterådgiver.