2017 Skat beslaglagde bil ulovligt

2017 Immigranter er jaget vildt hele året af Skat.

 

Østre Landsret giver Claus Ødegaard ret - det var ikke i orden, at Skat tog hans bil, når han ikke havde gjort noget forkert.

Claus Ødegaard købte i marts sidste år en gul Audi TT for 350.000 kroner. Men han nåede kun at have den i nogle få måneder, inden Skat Danmark beslaglagde den.

Men nu kan han se frem til at få bilen igen. Østre Landsret DK har i dag onsdag besluttet, at det ikke var i orden, at den blev taget fra ham.


Skat tog Claus' Audi, selvom han intet havde gjort - nu falder afgørelsen

Sagen har vakt opsigt, fordi Claus Ødegaard ikke har brudt nogen regler.

Skat har vurderet fremtiden

Bilen er indregistreret i Sverige og må kun bruges i Danmark, hvis Claus Ødegaard tilbringer mindst 180 nætter om året i Sverige. Det kan han bevise, at han har gjort, men alligevel tog Skat hans bil.

Begrundelsen for beslaglæggelsen var nemlig, at Skat vurderede, at han i løbet af 2017 vil tilbringe mere tid end tilladt i Danmark. Med andre ord blev han altså straffet for noget, Skat mener, at han vil gøre, men som han ikke har gjort endnu.  Mmere spekulativt og subjektivt kan det vist ikke blive.

- Jeg er ikke fundet skyldig i at have overtrådt loven, men for at 'påtænke' at gøre det. Men det er grotesk - for jeg er uskyldig, og har bestemt ikke i sinde at flytte tilbage til Danmark, har Claus Ødegaard tidligere sagt til TV 2.

Claus Ødegaard arbejder i Køge og har også en kæreste i byen - det var baggrunden for Skats vurdering, som landsretten altså er uenig i.

Det fremgår af landsrettens afgørelse, at Skat ikke har fremvist tilstrækkelige beviser på, at Claus Ødegaard ville tilbringe for meget tid i Danmark i 2017.

Minister: Det er mærkeligt

Skatteminister Karsten Lauritzen(V) har allerede undret sig over sagen.

Men hvad har ministeren gjort ved dette voldsomme overgreb. Hvad bliver erstatningen for at genere en udlænding?

Har ministeren tænkt på at dette er et jævnt tilbagevendende tema - det er ikke første gang Skat foretager sådanne overgreb. Også en tykser har været udsat for det samme.

Claus overnattede hos kæresten - så beslaglagde Skat hans bil

- Som minister har jeg ikke lov til at gå ind i konkrete skattesager. Men jeg kan til gengæld få undersøgt, om reglerne er, som de bør være på det her område. Det arbejde har jeg nu sat i gang, så vi kan finde ud af, om der er behov for at ændre noget, skriver han.

Onsdagens afgørelse i Landsretten gik udelukkende på, om Claus Ødegaard skal have lov at have sin bil tilbage. Selve skattesagen kan tage flere år at afgøre. Det er skat jo eksperter i. Ingen retssikkerhed i Danmark.

Skat's spekulativer regler?

I 2014 blev Registreringsbekendtgørelsen ændret af Skatteministeriet, så det nu er muligt at 'påtænke et ophold i Danmark', når man vurderer, om der er forsøgt at unddrage dansk registreringsafgift. Inden ændringen trådte i kraft udtalte både Danske Advokater og Danske Revisorer kritik af den nye regel, fordi ændringen kunne medføre uheldige virkninger.

'Det vil stort set være umuligt for den afgiftspligtige at bevise, at denne alene har påtænkt et ophold i 130 dage og ikke i 185 dage, og det bør præciseres, at Skat har bevisbyrden for, at opholdet er påtænkt i 185 dage eller mere', lød det i et af høringssvarene fra Danske Advokater.

- Det er retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at en person kan blive afgiftspligtig, ikke alene ud fra personens handlinger eller undladelser, men tillige ud fra personens 'tanker', skriver Claus Ødegaards advokat, Glenn Verding Hein, i sit kæreskrift til Østre Landsret, hvor han forsøger at få beslaglæggelsen ophævet.

Helt hen i vejret
Allerede i byretten fremlagde Glenn Verding Hein bevis for alle Claus Ødegaards overnatninger i Danmark fra den 1. januar 2015 til den 31. oktober 2016, som slet ikke var i nærheden af de maksimale 185 over en sammenhængende 12 måneders periode.

- Det er helt hen i vejret det her. Det må være Skat, der bærer byrden for at bevise, at Claus påtænker at flytte til Danmark, siger Glenn Verding Hein.

 

DR's kommentar link

Registreringsafgift af tysk bil.  se mere

Se også Registreringsafgift Erhverv - beslaglæggelse.  Skat negligerer byrettens afgørelse.