2014 Dobbeltskat- excemptionsmetode ikke ok

2014 Dobbeltskat- excemptionsmetode ikke godkendt, Tyskland-Sverige -DK

 

SKM2014.313.LSR 5 maj 2014

 

Emneord skattepligt, udenlandsk indkomst, creditmetoden, exemptionsmetoden

Resumé

 

 

Faktiske oplysninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SKATs afgørelse

 

 

 

 

 

 

Klagerens opfattelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landsskatterettens afgørelse

En skatteyder med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige var omfattet af social sikring i Tyskland. Klageren var herefter ikke berettiget til exemptionslempelse efter reglerne i lov nr. 428 af 28. april 2010, idet disse regler forudsætter, at skatteyderen omfattes af social sikring i et nordisk land.


Det fremgår af en A1-erklæring udstedt af de tyske myndigheder den 1. oktober 2010, at klageren den 1. juni 2010 blev udstationeret fra sin arbejdsgiver G1 GmbH i Tyskland til G2 AB i Malmø, Sverige, for en periode på 3 år, og at han i denne periode er omfattet af de tyske regler om social sikring.

Den 1. juni 2010 flyttede klageren til København sammen med sin familie. Klageren blev herved ubestridt fuldt skattepligtig til og endvidere skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Klageren har udført sit arbejde for G2 AB i Sverige. Han har betalt 25%'s SINK-skat af vederlaget for arbejdet til Sverige.

Ved beregningen af klagerens danske skat for 2010 er hans svenske lønindkomst på årsopgørelse nr. 1 medregnet som indkomst, der berettiger til creditlempelse i Danmark. Klagerens repræsentant har efterfølgende bedt SKAT om, at lempelse sker efter metoden ny exemption, hvilket SKAT imødekom.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse vedrørende 2011 (nr. 4 af 30. august 2012), at klagerens løn for arbejde udført i Sverige er lempet efter creditmetoden.

Klagerens forskudsskat for 2012 er beregnet på grundlag af lempelse efter creditmetoden. Klagerens repræsentant har bedt om, at dette blev ændret til exemption, men det har SKAT afvist med henvisning til art. 25 i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvoraf fremgår, at der skal ske lempelse efter creditmetoden, medmindre man er socialt sikret i arbejdslandet. Klageren er ikke socialt sikret i arbejdslandet og derfor ikke berettiget til exemptionslempelse.

SKATs afgørelse
SKAT har alene anset klagerens løn for arbejde udført i Sverige for lempelsesberettiget efter creditmetoden.

Klageren har ved indberetning af sin selvangivelse selv taget stilling til lempelsesmetoden, idet han har indberettet, at han ikke er socialt sikret i arbejdslandet.

SKAT har ikke modtaget en klage over lempelsesmetoden vedrørende 2011.

Klageren har fået lempelse efter exemptionsmetoden i 2010, men der er ikke foretaget egentlig sagsbehandling.

For så vidt angår forskudsregistreringen for 2012 har SKAT fastholdt, at klageren skal medregne indkomsten fra sin tyske arbejdsgiver, og at indtægten skal lempes efter creditmetoden, da klageren ikke er socialt sikret i Sverige.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens løn for arbejde udført i Sverige lempes efter exemptionsmetoden.

Ved lov nr. 861 af 30. november 1999 ændredes dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis de øvrige nordiske lande og Tyskland, således at der indførtes lempelse efter creditmetoden for personer, der er bosat i Danmark, arbejder i et af de andre nordiske lande eller Tyskland og er socialt sikret i Danmark. Indtil ændringen var lempelsesmetoden exemption, uanset hvor den pågældende skatteyder var socialt sikret.

Lov 861 af 30. november 1999 gennemførte lovforslag nr. 43 af 13. oktober 1999. Det fremgår af bemærkningerne til dette lovforslag, at formålet med at indføre lempelse efter creditmetoden for personer, som arbejder i et af de nordiske lande eller Tyskland og er socialt sikret i Danmark, var at ophæve utilsigtet skattemæssig favorisering af personer med bopæl i Danmark og arbejde i et af de nordiske lande eller Tyskland, og at fjerne de skattemæssige incitamenter for lønmodtagere, der nemt kan flytte deres arbejdsplads uden at flytte bopæl. Lovforslaget omfatter i henhold til disse bemærkninger alene personer, der ikke efter rådets forordning 1408/71 betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er socialt sikret i bopælslandet.

Ud fra det netop fremhævede forstås, at klageren ikke tilhører den gruppe af personer, som lovforslaget var rettet mod: Klageren har ikke flyttet sin arbejdsplads fra Danmark til Sverige for at opnå en skattemæssigt gunstigere position ved at betale svensk skat og lav dansk social sikring, og klageren har ikke bevaret en bopæl i Danmark. Han er derimod som følge af udstationering til Sverige flyttet til Danmark på grund af en personlig præference, hvad angår bopæl.

Alternativet for klageren havde været at bosætte sig i Sverige, hvilket selvsagt ville have betydet, at Danmark slet ikke ville have beskatningsret til klagerens løn eller andre indtægter. Danmark "snydes" således ikke for skattekroner som følge af, at klageren bor i Danmark og opnår lempelse af den danske skat efter exemptionsmetoden for skatten af løn for arbejde udført i Sverige. Der sker altså ikke en skattemæssig favorisering ved at indrømme klageren lempelse af den danske skat efter exemptionsmetoden.

Landsskatterettens afgørelse
Klageren er ubestridt fuldt skattepligtig til og endvidere skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvorfor al indkomst - uanset hvor den kommer fra - skal selvangives her i landet. Da klagerens lønindkomst fra Sverige også er skattepligtig i Sverige, lempes for dobbeltbeskatning efter reglerne i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst (overenskomst af 23. september 1996).

Efter art. 25, stk. 1, litra a, lemper Danmark som hovedregel efter creditmetoden, men efter exemptionsmetoden i de situationer, der er nævnt i litra b og c. Litra c omhandler personer med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige.

Redaktørens konklusioner og erfaringer:

2016-11-28 Skat af udenlandsk indkomst trods aftalen om dobbeltbeskatning DK USA.

Iflg aftalen tillægge sbeskatningsretten til det land hvori pensionen er optjent.

Dett lader danmark sig dog ikke nøjes med. Den udenlandske skat merregnes i et kompliceret regnestykke, så skatten på den danske indkomst bliver højere!

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt principal påstand om, at der for skatteansættelsen for indkomståret 2009 er indtrådt forældelse efter forældelseslovens § 3 om 3 års forældelse for fordringer.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at den skatteberegning, som SKAT har foretaget for indkomståret 2009 er forkert. Pensionsbeløbet er beskattet i USA, og skal derfor ikke underlægges dansk beskatning, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 2. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 3, litra c, ændrer ikke herpå.

Klageren har henholdt sig til de i klagen vedlagte mails, hvorefter USA's ambassade i By Y1 udtaler, at beløbet er skattefrit efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, og allerede er beskattet i USA.

SKATs udtalelse
SKAT har følgende bemærkninger til klagen:

"Indkomsten er omfattet af artikel 18, hvilket giver USA beskatningsretten til indkomsten. Indkomsten skal samtidig med på den danske selvangivelse da du er fuldt skattepligtig til Danmark. Til undgåelse af dobbeltbeskatningen giver Danmark et nedslag i den danske skatteberegning. Nedslaget svare til den samlede danske skat, der forholdsmæssigt hviler på indkomsten fra USA. Reglerne står i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 23, stk. 3, litra c. Den såkaldte exemption metode.

SKAT fastholder derfor tidligere fremsendte forslag og afgørelser vedr. indkomstårene 2009 ..."

"I klagen gør hun desuden opmærksom på, at 2009 er mere end 3 år gammel og derfor udenfor tidsrammen man kan gå baglæns.

Link til afgørelsesbasen.

SKM2017.58.LSR