2013 Udlevering af bankoplysninger -bøllemetode

2013 Banks udlevering af bankoplysninger - uden begrundelse - fiskeri

3 oktober 2013 stadfæster Landsskatteretten Skats ret til at fiske uden begrundelse oven i købe ti oplysninger der for længst er forældede efter de almindelige ligningsregler.

SKM2013.698.LSR

Et klokkeklart eksempel på Skats fiskeri og ulovlig indtrængning. Her fører fiskeriet ikke til noget, så i stedet påtvinger man dagbøder til bankens bestyrelse for at få de ønskede oplysninger helt tilbage til 2004!

Banken kan som trediepart ikke få nogen begrundelse. Det er som med efterretningstjenesten - man kan skam ikke udlevere fortrolige oplysninger. Dermed kan banken heller ikke vurdere rimeligheden af kravet.

Skat ønsker indsigt i en dansk konto for en dansker, der siden 1997 har boet og arbejdet i udlandet. Borgeren har ingen bopæl eller interesser i Danmark.

Så der  er slet ikke noget at komme efter.

Igen kan man konstatere, at har man dansk pas, så er man jaget vildt hele livet, der er ingen grænser.

Emneord Udlevering, oplysninger, skattepligtig, konto, dagbøder.

Resumé

 

 

Landsskatterettens

 

 

 

Klagers punkter:

En bank blev efter skattekontrollovens § 8 D pålagt at udlevere oplysninger om klagerens bankkonto til skattemyndighederne til brug for vurdering af, om der kunne statueres dansk skattepligt for klageren, der var bosat i Australien, og som gennem flere år havde overført betydelige beløb til sin konto i banken.

Klagen vedrører udlevering af oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har pålagt bestyrelsesformanden for F1-Bank dagbøder løbende fra den 1. maj 2013, såfremt banken ikke efterkommer SKATs afgørelse om udlevering af oplysninger vedrørende klagerens konto i banken.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Klagerens bemærkninger til Kammeradvokatens udtalelse

Hvis SKAT ikke har tillid til rigtigheden af klagerens oplysninger om, at han har bopæl, familie og fast arbejde i Y1, ville den korrekte fremgangsmåde være, at SKAT skulle påvise eller sandsynliggøre skattepligt til Danmark, f.eks. efter at have indhentet oplysninger hos Y1's skattemyndigheder. Hvis sådanne oplysninger bestyrkede opfattelsen af, at der - i modstrid med klagerens oplysninger - foreligger skattepligt, ville der være en ligningsmæssigt interesse i oplysningerne, og et udleveringskrav ville være hjemlet i § 8 D. SKATs fremgangsmåde er alene udtryk for, at man ikke har ønsket at anvende de nødvendige ressourcer til en indledningsvis afklaring af skattepligtsspørgsmålet, hvilket SKAT er forpligtet til efter officialmaksimen.

Fristerne for ekstraordinær ansættelse er fastsat efter en afvejning af administrative hensyn og hensynet til den skattepligtiges retssikkerhed. Formålet er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet overfor yderligere skattekrav. Krav om forklaring og dokumentation for kontobevægelser, der ligger tilbage til 2004-2008 er særligt belastende for en privat person, der ikke har anledning til at gemme bilag i årevis.

Til belysning af, at klageren siden sin fraflytning har været skattepligtig og hjemmehørende i Y1, har repræsentanten fremlagt følgende:

  • Klagerens årsopgørelse for 1996, stillet til klageren på hans daværende adresse i Y1.
  • Udskrift fra G1's hjemmeside, hvoraf det fremgår, at klageren er General Manager i virksomheden.
  • Udskrift fra klagerens Tax file fra Y1's skatteadministration af 19. november 2007.
  • Brev af 25. februar 2005 fra G2 til klageren, som dokumentation for ansættelse hos arbejdsgiver i Y1

Noter til ovenstående.

Redaktøren kan bekræfte, at dette er almindelig fremgangsmåde.

I 1994 nægter redaktøren at betale ulovligt opkrævet skat for 1993 og 1994, da redaktøren på dette tidspunkt var fuldt skattepligtig i Frankrig og betalte skat hertil.  Herefter hæver Skat pengene trods det, at redaktøren tillige har penge til gode fra en påstået sag om hobby fra 1991. I den nævnte sag hævdede Skat vilkårligt, at min virksomhed var en hobby butik. Først i 2004 falder denne sag delvist på plads.

I denne sag benytter Skat et særligt kneb. Selv om redaktørens adresse er fuldt oplyst ved udrejse og tilmeldt folkeregisteret anvender Skat en forkert hotel adresse med vilje, og da jeg aldrig modtager brevet eller reagerer inden for 8 dage med en postgang, der er på 14 dage, ja da hævder man bare frejdigt at skatteyderen ikke kan kontaktes og hæver pengene i banken. Det kan således ikke tilrådes at lade penge stå i danske institutter under udlandsophold. Der er dokumenteret mere end 17 brevudvekslinger med Skat, så Skat kender skam godt den rigtige adresse. (Men det var jo ubekvemt)

se Skat overtræder loven uden konsekvens

se anden info om bøllemetoder

Omtale af sagen i pressen

Uenig: Udlandsdansker vil ikke finde sig i, at Skat uden forklaring kræver kontoudtog fra 2004. Sagen er indbragt for Landsskatteretten og kan få betydning for en omstridt kontrolbestemmelse.

En sag om udlevering af kontooplysninger vedrørende en dansk statsborger i Australien bliver netop nu fulgt nøje af den danske finanssektor.

Sagen kan få konsekvenser for Skats muligheder for at få udleveret oplysninger om udlandsdanskere, og den rejser samtidig tvivl om, hvor vidt Skat har haft hjemmel til at pålægge bankerne at udlevere kontoudskrifter m.m. om deres udenlandske kunder trods tavshedspligten.

Den danske statsborger rejste ud af Danmark i 1997 og har under sagen oplyst, at han ikke siden har haft aktiviteter eller nogen form for fast ejendom i Danmark, ligesom han kun har opholdt sig i Danmark i korte perioder.

Alligevel dukkede manden op på Skats radar i forbindelse med det såkaldte projekt Money Transfer, hvor Skat undersøger transaktioner mellem konti i Danmark og skattely. Manden havde således overført cirka 2 mio. kr. til en dansk bankkonto i perioden 2004-2008, og Skat henvendte sig i 2011 til banken og bad uden nogen nærmere forklaring om at få udleveret kontoudskrifter samt oplysninger om, hvem der har fuldmagt til den danske konto.

Da manden fik dette at vide, gav han banken besked om at nægte med henvisning til, at Skat slet ikke har hjemmel til at kræve den slags oplysninger.

Omstridt paragraf

Skat har i henvendelsen til banken henvist til skattekontrollovens §8D, ifølge hvilken Skat kan kræve oplysninger af både offentlige myndigheder og private virksomheder om bestemte personer, hvis det »af myndighederne skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen«.

Paragraffen er omdiskuteret i skattekredse, fordi den giver Skat langt videre beføjelser end selv politiet, der skal bruge en dommerkendelse for at få adgang til tilsvarende oplysninger.

I den aktuelle sag har udlandsdanskeren argumenteret med, at Skats henvendelse til den danske bank ikke kan have væsentlig betydning for skatteligningen, da manden jo slet ikke er skattepligtig i Danmark.

»Fremgangsmåden bærer præg af, at Skat ønsker at få oplysninger, som kan bruges til noget helt andet end at kontrollere den udlænding, der har kontoen - Skat er med andre ord på fisketur,« siger mandens advokat, Gitte Skouby.