2013 Havelågeskatten ulovlig - EU

2013 EU-Kommissionen siger, at den danske fraflytterskat skal ændres senest den 24.marts 2013!

2013-05-30

EU-Kommissionen har den 24.januar 2013 igen formelt anmodet Danmark om at ændre reglerne for exitbeskatning af aktiebeholdninger, idet reglerne strider mod princippet om fri bevægelig for personer og kapital inden for EU.

EU-Kommissionen har i en længere årrække gjort Danmark opmærksom på, at de danske exitbeskatningsregler er i strid med de rettigheder, man har som EU-borger.

For at vinde tid i en formentlig uundgåelig tabersag har Folketinget tidligere ændret disse regler på ubetydelige punkter og hente flest mulige penge fra de personer der flytter til udlandet.

I 25 år har Danmark haft disse efter manges, herunder EU-Kommissionens opfattelse, ulovlige regler. EU-Kommissionen har vægt bag sin opfattelse, idet EU-Kommissionen tidligere har overbevist Frankrig om, at de franske exitbeskatningsregler var i strid med EU's borgerrettigheder, hvorfor Frankrig ophævede disse regler. Det yderligere interessante i denne sammenhæng er, at Danmark i sin tid kopierede de danske exitbeskatningsregler fra Frankrig, så den gode tro hos Skat er til at overskue. Sverige har også måttet opgive exitbeskatningsregler a la de danske, idet de også blev anset for at være i strid med EU's borgerrettigheder. Det er endvidere Sveriges opfattelse, at de danske exitbeskatningsregler strider med indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dette fastholder de svenske skattemyndigheder (Skatteverket) , hvorfor Skatteverket har udarbejdet en større skattejuridisk redegørelse, der konkluderer, at Sverige ikke skal godkende den danske exitbeskatning. Personer der flytter til Sverige vil således risikere at opleve en meget ubehagelig dobbeltbeskatning på 72 % beskatning af aktieavancer. Skat og Skatteverket sidder her i hver deres skyttegrav og kan ikke blive enige om indholdet af Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst til stor personlig og økonomisk gene for danske fraflyttere.

Skat af fiktive aktiegevinster skaber afsky

Danske revisorer er mildest talt ikke begejstret for den danske skatteregel om, at udlandsdanskere ved flytning til Danmark bliver beskattet af en fiktiv kursgevinst på aktier. Den beregnes nemlig ud fra den kurs, som om aktierne har ved indrejsen - fremfor den kurs, som de i virkeligheden er købt til.

Reglerne betyder, at folk kan komme til at betale skat af en indkomst, de aldrig har haft. Det er ganske urimeligt, mener Richardt Tabori Kraft, som er partner i revisionsfirmaet Deloitte.

Politikerne bør tænke igennem en gang til, om skatteindtægten fra reglerne kan måle sig med den aversion, som de skaber i befolkningen, siger Torben Bagge. Han er leder af afdelingen for skatteproces i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, som i 2009 var tæt på at vinde en sag for en klient, der var blevet ramt af den fiktive skat. Klienten vandt med stemmerne 3 mod 1 i Landsskatteretten, men Skatteministeriet ankede dommen og vandt sidste og afgørende runde i Østre Landsret.

Det er et problem, at folk bliver beskattet af en fiktiv gevinst. Det bremser mobiliteten på tværs af grænser i en globaliseret verden, tilføjer Claus Holberg, formand for foreningen Danske Skatteadvokater, i artiklen.

Kilde:Artikel på dansk med overskriften "Eksperter ønsker skatteregler ændret" skrevet af Alexander Bitsch i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 20-04-2013 (Erhverv & Økonomi side 11)

http://www.lesdanois.dk/73083982

Ingen tvivl om at de sædvanlige to håndfulde højtstående skatteembedsmænd, der i væsentligt omfang styrer indholdet af danske skatteregler, nu sidder og forsøger at finde nogle skattehuller så de ulovlige danske skatteregler kan fortsætte et stykke tid endnu til skade for fraflyttende danske borgere. Jo længere tid de lovstridige regler kan fortsætte, jo flere penge kan Skat hente hos danske fraflyttere. Når der vedtages stramninger i danske skatteregler, accepteres det, at de kan opfattes at have tilbagevirkende kraft. Ved lempelser i danske skatteregler, så gælder de pudsigt nok kun fremadrettet.

Skat har udtalt, at man ikke vil risikere at tabe en sag om exitbeskatningsreglerne ved Den Europæiske Unions Domstol, da man så vil skulle imødekomme klager fra rigtig mange fraflyttere der vil have exitskat tilbage for tidligere år.

Skat har formentlig allerede for et par siden set i øjnene, at exitbeskatningen på sigt er en tabersag og derfor introduceret lagerbeskatning på fx aktieavancer fra salg af noterede aktier ejet af selskaber. Man kunne derfor frygte, at Skat vil forsøge at indføre en øget lagerbeskatning af aktieavancer. Lykkes til at få lokket et flertal i Folketinget på den limpind, vil man kunne fjerne Statskassens interesse i exitbeskatning på aktier. Udvidet lagerbeskatning på aktier vil være en katastrofal beslutning generelt til skade for dansk erhvervslivs evne til at drive erhvervsmæssig virksomhed og specielt til skade i disse tider med stort behov for at skaffe kapital til investeringer.

Du er velkommen til at kontakte os på  "> , hvis du har brug for rådgivning eller assistance.

Virksomhed i flere Stater - mister fradrag pga. særlige betingelser.

SKM2015.648.LSR  Landsskatteretten 2015 oktober

En skatteyder, der drev virksomhed i flere lande, skulle opgøre sin virksomhedsindkomst under ét, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Da den samlede virksomhedsindkomst var negativ kunne der ikke gives credit i dansk skat for betalt skat i et af landene.

SKM2015.789.LSR  2015   Sikkerhedsstillelse exitskatten.

 

2017- Folkepensionsregler strammes igen for globale arbejdere.

22.000 danskere, der arbjeder en tid i udlandet rammes af nye stramme regler.

Regeringen og Dansk Folkepartis nye pensionsaftale betyder, at danskere, som vælger at bo og arbejde i udlandet, mister retten til fuld folkepension efter kun få år. Helt forkert signal, mener erhvervslivet.

Sådan kan konklusionen lyde for de danskere, der vælger at bo og arbejde i udlandet, efter at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en ny pensionsaftale. Aftalen betyder nemlig en markant ændring af, hvor mange år man må opholde sig uden for landets grænser, før man mister retten til fuld folkepension.

Hvor danskere førhen skulle have boet minimum 40 år i Danmark efter deres 15 års fødselsdag for at få fuld folkepension, bliver loven nu ændret til, at man skal have boet i landet 9/10 af sit liv fra 15 år.

Det betyder f.eks. for en person, der i dag er 37 år og kan forvente at kunne gå på pension 72-årig, at den fulde folkepension ryger efter mere end fem år i udlandet. Med de gamle regler kunne udlandsopholdet for samme 37-årige vare i 17 år, før hammeren faldt.

Det er et skridt i den helt forkerte retning, lyder kritikken.

»Det udhuler folkepensionen for de danskere, der arbejder en årrække i udlandet. De, der tager ud, er en stor gevinst for Danmark, for deres viden og erfaring kommer det danske erhvervsliv til gavn,« siger Henrik Funder, formand i fagforeningen Djøf Privat med 24.000 medlemmer.

Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos, er enig i, at det er et forkert signal at sende til folk, der vil hente erfaringer på det udenlandske arbejdsmarked.

»Det virker til at være en smutter i aftalen,« siger han.

I interesseorganisationen Danes Worldwide konstaterer bestyrelsesformand Michael Metz Mørch, at blot to arbejdsophold i udlandet af en »fornuftig« længde fremover vil koste på folkepensionen.

»Der er ikke nødvendigvis en 1-1 sammenhæng mellem pensionsrettigheder og folks lyst til at rejse ud og komme tilbage igen. Men en kraftig opstramning på folkepensionen er et dårligt signal at sende, når man ser det i sammenhæng med andre signaler, som ikke mindst muligheden for at få kone og børn med sig hjem, hvis man har giftet sig med en udlænding. Det har jo skabt voldsom furore,« siger Michael Metz Mørch.

»For at sige det, som det er, er stramningen jo målrettet folk, som ikke bidrager særlig meget til det danske samfund,« siger Brian Mikkelsen.

Det er noget vrøvl.  Problemet er j netop, at Danmark i modsætning til andre lande tvinger et tilhørsforhold til Danmark igennem men uden rettigheder og fradrag..

Ved udrejse skal der svares fiktiv skat. Ved indrejse  det samme. Så udrejse året og indrejse året tæller ikke med, det skal nok vise sig at være anderledes ved beregningen af folkepensionen. Udlandet har også regler. Eks. Norge efter 4 års arbejde lev indrejse året ikke emd regnet og frarejse året heller ikke. En andne regel krævede minimum 2års optjening. Resultat Norge ville ikke bidrage!