2012 Ikke skattepligtig i Danmark - Stephen Kinnoch

2012 Stephen Kinnoch med fast bopæl og familie i Danmark

Ikke fuldt Skattepligtig til Danmark.

Her er SKATs afgørelse af Stephen Kinnocks skatteforhold, som Helle Thorning Schmidt har videresendt til sine partifæller pr. mail.

- Du er ikke fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, da du ikke har taget bopæl her i landet efter kildeskattelovens paragraf 1, stk. 1, nr.1.

- Stephen Kinnock ikke anses for skattepligtig for 2007, 2008, og at skattepligtsforholdet for 2009 ændres fra fuld skattepligt til ingen skattepligt.

Med afgørelsen slipper Stephen Kinnock for at betale 250.000 kroner, som han frivilligt deponerede i skat som a conto.

Socialdemokraternes formand understreger, at ægtemanden vil betale skat, hvis han bliver fuldt skattepligtig i Danmark. Hun konstaterer, at "tvivlen er væk og påstandene tilbagevist".

_____________________________

Ifølge direktør i skatterådgivningsfirmaet CareUdland Michael Nielsen får de mange danskere med arbejde i udlandet, med børn og hustru i hus i Danmark, nu helt andre muligheder for at slippe for at betale dansk skat.

Det sker efter, at Stephen Kinnock er blevet fritaget for dansk skat i 2007, 2008 og 2009.

- Jeg er overrasket over, at det er muligt at undgå at være skattepligtig i Danmark, når man har fast bopæl til rådighed og i 2009 også har udført arbejde her. Det virker umiddelbart som en lempelse af praksis i forhold til andre skatteafgørelse, siger skatteeksperten.

hr. Erling Andersen's nyfortolkning af skattelovene, en nyfortolkning der har ført til en større kommissionsundersøgelse og fyring af departementschefen uden en fornuftig grund, fører til genoptagelse af mange tidligere sager ialt  11 borgere får genoptaget deres sag.

citat danske skatteadvokater:

"Først var der sagen om den kendte fotomodel Camilla Vest Nielsenog hendes mand, der ved byretten i 2011 blev idømt ét år og ni måneders fængsel og en millionbøde for senere at blive frikendt i Landsretten. I medierne har skriverierne gået på, at ægteparret med al sandsynlighed kun slap for fængselsstraf, fordi den ni sider lange frifindelse af Helle Thorning-Schmidt mand, Stephen Kinnock, i mellemtiden var blevet offentliggjort, hvilket gjorde, at parrets advokat kunne bruge argumentationen fra de efterhånden berømte ni sider. Under byretssagen ville SKAT København ikke udlevere afgørelsen fra Kinnock-sagen, og hvordan var sagen endt, hvis ikke Helle Thorning selv havde valgt at offentliggøreafgørelsen?"

se eksempler på det lovstridige i at anvende udtrykket 'ændring af praksis', når der i virkeligehden er tale om ulovlige forhold.

Fra ligningsvejledningen:

D.A.1.1.1 Tilflytning - Bopæl og ophold

Ved tilflytning indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her, jf. KSL § 7, stk. 1. Se LSRM 1983, 157 LSR, TfS 1990, 465 HRD (boreplatform), TfS 1998, 606 HRD og TfS 1998, 795 LSR. Det er kun nødvendigt at tage stilling til, om skatteyderen har erhvervet bopæl her i landet, hvor

  • opholdet er mindre end 6 måneder,
  • det er et spørgsmål om undtagelse fra skattepligten efter 6 månedersreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 2, (jf.  afsnit D.A.1.2 om KSL § 8, stk. 2 (turistreglen), der alene udgør en undtagelse fra KSL § 1, stk. 1, nr. 2, men ikke kommer i betragtning, såfremt skatteyderen har erhvervet bopæl her), eller
  • den pågældende påny afbryder opholdet, således at det skal afgøres, om bopæl er bevaret.

Fuld skattepligt indtræder som nævnt ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her, idet KSL § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jf. skd. 1972.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran nævnte  lægges i hvert fald til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have karakter af "ferie eller lignende" fra det pågældende land. Om tilfælde, hvor skattepligten er indtrådt, fordi opholdet ikke er blevet anset for "kortvarigt på grund af ferie eller lignende", se TfS 1987, 195 LSR og TfS 1990, 465 HRD.  I SKM2002.230.VLR fandt Landsretten det således ikke godtgjort, at den pågældende skatteyder, der både havde bopæl til rådighed i Danmark og Tyskland, og hvis ægtefælle og børn opholdt sig i Tyskland, var fuldt skattepligtig i Danmark.

I andre tilfælde må der foretages en mere konkret vurdering af, om opholdet her har det fornødne feriemæssige præg. Efter omstændighederne kan den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, indtræde straks fra begyndelsen af det første ophold efter bopælserhvervelsen. Dette kan være tilfældet, hvor der foreligger personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her. Se f.eks. TfS 1992, 198 LR, hvor der  var tale om ca. 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger i en ejerlejlighed i Danmark.

...

Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette står i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, vil den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis anses for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem. Som eksempel herpå kan nævnes afgørelserne UfR 1975, 1079 HRD, TfS 1987, 195 LSR, TfS 1982, 187 LSR (dobbeltdomicil løst til fordel for Spanien) samt TfS 1990, 560 LR. Modsat dog TfS 1986, 299 ØLD, hvor den fraflyttede ægtefælles skattepligt blev anset for ophørt. Til grund herfor lå bl.a., at den anden ægtefælles forbliven i Danmark havde midlertidig karakter. I  SKM2005.207.ØLR fandt retten, at en skatteyder havde bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, uagtet han havde erhvervet en lejlighed i England og var undergivet indkomstskattepligt der. Ægtefællen blev boende på den hidtidige bopæl i Danmark, og Højesteret havde anset skatteyderen for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark for et tidligere indkomstår, jf. SKM2005.79.HR.

Ved SKM2007.375.VLR lagde landsretten til grund, at skatteyderen ikke havde bevist, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, hvorfor skatteyderen var fuld skattepligtig til Danmark. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på, at sagsøgeren, forud for det pågældende indkomstår, havde stået tilmeldt folkeregisteradresse i Danmark på sin ægtefælles ejendom, og at skatteyderen igen var tilmeldt denne adresse. Endvidere blev der lagt vægt på, at samlivet med skatteyderens ægtefælle ikke havde været ophævet i det pågældende indkomstår, og at skatteyderen var på adressen hos ægtefællen 36 gange i indkomståret svarende til det af skatteyderen opgjorte befordringsfradrag.

Som eksempler på afgørelser, hvor den fraflyttede ægtefælles bopæl er anset for ophørt som følge af samlivsophævelse, se LSRM 1984, 175 og TfS 1986, 611 LSR.

 

Helle Thorning Scmidt har høstet fordele af sin mands særlige status.

Helle fik ulovligt fradrag i 6 år.

Det fortælles at fr. Helle Thorning Schmidt uberettiget har udnyttet sin britiske ægtefælle Stephen Kinnocks danske skattefradrag fra 1999 til 2008 og dermed år for år betalt for lidt i skat af sin løn fra først Europa-Parlamentet og efter 2005 fra Folketinget.

Af afgørelsen fra Skat fremgår det, at Stephen Kinnock - til trods for at han i 1999 forlod Danmark og dermed ikke længere var fuld skattepligtig her i landet - fortsat selvangav som fuldt skattepligtig. Dette betød ingenting for Kinnock, da han ikke havde nogen skattepligtig indkomst i Danmark. I stedet fik Helle Thorning-Schmidt som ægtefælle hans fradrag, som hun uberettiget brugte. I afgørelsen fra Skat til Kinnock om sagen, hedder det direkte, at der skete 'overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag m.v. til din ægtefælles årsopgørelser'.

Stephen Kinnock fik i perioden mange påmindelser i form af selvangivelser og årsopgørelser - om, at han var registreret fuld skattepligtig til Danmark, mens Helle Thorning-Schmidt har modtaget en række årsopgørelser, hvoraf det fremgik, at hendes personfradrag var væsentligt større end normalt for en skatteyder.

Af skattedokumenterne fremgår det, at Skat 'ændrede' Thorning-Schmidts årsopgørelse for årene 2006, 2007 og 2008, hvilket formentlig betyder, at hun blev pålagt at betale retsskat, men det fremgår også, at sagen var forældet i årene 2000, 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, hvorefter Skat ikke efterfølgende kunne afkræve Thorning ekstrabetaling i for lidt betalt skat.

En revisor har vurderet, hvad Helle Thorning-Schmidt har betalt for lidt i skat i årene 2000-2005 - med forbehold for ukendte faktorer er beløbet et mindre sekscifret beløb.

Begrundelsen for Skat´s afgørelse er fortsat svær at forstå al den stund at Skat stadig satdfæster det modsatte synspunkt overfor andre skatteydere senest i byretten se afgørelse for pilot .den 6 juli 2015.

citat: "Retten lagde blandt andet vægt på, at han i hele den relevante periode havde rådighed over et sommerhus, og at han i store dele af perioden også havde rådighed over en andelsbolig."    Nu blandes et sommerhus ind i sagen helt i strid med almindelig praksis.

citat2: Retten fandt endvidere, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, da skatteyderen ikke havde selvangivet sine lønindtægter fra udlandet.  Det skal man ikke al den stund at han er flyttet til udlandet og har afgivet dokument i den anledning.

Samme erfaring gør skatteyderen i sagen udrejse til Frankrig.