2010 Søren Hansen goflspiller

2010 Søren Hansen dømt skattepligtig i DK.

Men det er Stephen Kinnoch ikke blevet?

Den Særlige Klageret har nemlig afvist at genoptage Byrettens dom fra 19. maj 2010, hvor Hansen i en såkaldt fraflyttersag blev ikendt en bøde på 8 mio. kr. for grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven.

Overfor Den Særlige Klageret gjorde Søren Hansens advokat gældende, at sagen i stedet skulle være afgjort efter tilflytterreglerne. [sm den nye tolkning, der belv indført med Stephen Kinoch]

Det kunne have givet sagen et andet udfald. Eller som professor ved Aarhus Universitet, Aage Michelsen, anfører i sin artikel fra 27. December 2013 "Subjektiv skattepligt ved tilflytning - praksisændring - genoptagelse" (RR.1.2014.85):

"Den afgørende forskel mellem fraflytning og tilflytning overses ofte af skatteyderne og deres rådgivere, […] Desværre er sondringen også blevet overset af skattemyndighederne."

Læser man Byrettens dom i sagen mod Søren Hansen, er det da heller ikke soleklart, i hvilket omfang domstolen har foretaget den nødvendige sondring mellem de to regelsæt. Godt nok anfører Byretten, at Hansen har "bevaret skattepligten til Danmark", hvilket viser, at der er tale om en fraflyttersag. Men når den derudover tillægger det betydning, at han "benyttede boligen i Nordsjælland til overnatninger i forbindelse med sit erhverv som professionel golfspiller", så er der tale om et kriterium, der kun har relevans i tilflyttersager.

Spørgsmålet er derfor, hvad det præcist er, Byretten har afgjort sagen efter? Er det både efter fraflyttereglerne og tilflytterreglerne, som SKAT, Statsadvokaten og Rigsadvokaten har gjort gældende overfor Den Særlige Klageret? Eller har Byretten kun afgjort den som en fraflyttersag og uden nogen nærmere sondring også anvendt argumenter, som ellers kun har relevans i tilflyttersager? Det står ikke klart, hvilket er ærgerligt og er med til at underminere borgernes retssikkerhed, når man tager de komplicerede regler og vidtgående konsekvenser i betragtning.

Det havde klædt retssikkerheden, om sagen var blevet genoptaget
Sagen mod Søren Hansen illustrerer de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår, når man har en elastisk lovgivning, "umoden" domstolsafgørelse og måske endda også en aggressiv (skatte)forvaltning. Overfor Den Særlige Klageret har SKAT, Statsadvokaten og Rigsadvokaten fx gjort gældende, at Byretten har været 180 grader rundt om sagen og vurderet den både i forhold til tilflytter- og fraflytterreglerne.

Men hvordan harmonerer det med, at Søren Hansens advokat ikke kan se den samme sammenhæng? Og hvordan harmonerer det med, at Byretten hverken har taget stilling til omfanget af Sørens Hansens eventuelle arbejde i Danmark eller forholdt sig til den såkaldte 180-dages regel, selvom begge er afgørende kriterier i tilflyttersager.

Niveauet når kafkaske højder, når SKAT i sit brev til Den Særlige Klageret af 11. september 2013 ikke kun gør gældende, at Byretten har "været hele vejen rundt" om sagen, men også anfører, at tilflytterelementet slet ikke er relevant eller for den sags skyld prøvet i Byretten:

"Skattesagen vedrørende [Søren Hansen]er ikke en tilflyttersag om indtræden af skattepligt, men derimod en såkaldt fraflyttersag, der skal afgøre, om [Søren Hansen] er udtrådt af skattepligt til Danmark. Spørgsmålet om [Søren Hansen) har opholdt sig i 180 dage inden for en given 12 måneders periode er således ikke relevant for skattesagen mod [Søren Hansen] og behandles derfor heller ikke i hverken i København Byrets dom af 19. maj 2010 eller i Landsskatterettens afgørelse af 21. september 2012."

Noget tyder altså på, at Byretten slet ikke har været "hele vejen rundt" om tilflytterreglerne, som SKAT, Statsadvokaten og Rigsadvokaten ellers anfører. Måske det forklarer, hvorfor hjemlerne til Byrettens præmisser kun kan findes med lup. Det ville i den kontekst have klædt retssikkerheden, hvis Den Særlige Klageret havde ladet sagen genoptage.

Hvad nu, hvis sagen var afgjort som en tilflyttersag
Tilbage står det store spørgsmål: Hvad nu, hvis Den Særlige Klageret havde tilladt, at Søren Hansens sag kunne gå om som en tilflyttersag? Ville det have kunnet vende sagen på hovedet, så han blev skattefri, præcist som det skete for Camilla Vest?

Svaret er: Måske. Det afhænger af det bevismateriale, som SKAT og Anklagemyndigheden ligger inde med. Men ligger vi SKATs oplysninger til grund, nemlig at Søren Hansen årligt deltager i 4-8 sponsorarrangementer, jævnligt har kontakt med sin danske manager og dagligt udøver golftræning under sine ophold i Danmark, så er der tale om et "grænsetilfælde", der kan gå begge veje.

I sagen mod Stephen Kinnock accepterede SKAT fx, at han kunne afholde 3 møder inden for 10 måneder samt håndtere enkeltstående mails- og telefonopkald. Det svarer til, at Søren Hansen kan deltage i 4-8 sponsorarrangementer indenfor 12 måneder og have sporadiske samtaler med sin danske manager.

Dertil kommer sagen mod Nikolaj Znaider, som ikke var skattepligtig af sin violintræning. Det kan tale for, at Søren Hansen heller ikke er skattepligtig af sin golftræning. Med andre ord: Sagen kunne være faldet ud til Søren Hansens fordel, hvis den blev vurderet efter reglerne om tilflytning, men der er også mange usikkerhedsmomenter forbundet hermed.

I lyset af, at Byretten  ikke har taget særskilt stilling til, om sagen mod Søren Hansen skulle vurderes efter tilflytter- eller fraflytterreglerne, og derfor heller ikke har været "hele vejen rundt" om tilflytterreglerne, burde det i sig selv have været nok til, at Den Særlige Klageret skulle have givet tilladelse til, at sagen kunne blive genoptaget.

Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv havde det været både klædeligt og glædeligt, da det nødigt skulle komme så vidt, at professor Aage Michelsen i sin næste artikel må tilføje domstolene til dem, som overser den fornødne sondring mellem tilflytter- og fraflytterreglerne.

Golfspilleren Søren Hansen kan gå hen og blive den næste, der sætter spørgsmålstegn ved SKATs praksis - og muligvis en ny ridse i lakken på det gule logo.

_______________________________

Søren Hansen, der tilbage i 2010 blev dømt skyldig for skattesvig i Københavns Byret og fik en bøde på 8 millioner kroner, har indsendt en ansøgning til Den Særlige Klageret om at få sin straffesag genoptaget.

Advokaten mener nemlig, at præmissen for den dom Københavns Byret i 2010 vedtog på baggrund af SKATs research, grundlæggende er forkert.

- I dommen fra byretten argumenteres der ud fra den præmis, at man ikke har gjort op med, om det er en 'tilflytter' eller en 'fraflyttersag'. Derfor kommer dommeren til at lægge forkerte oplysninger til grund i afgørelsen.

- Eksempelvis, at Søren Hansen har opholdt sig mere i Danmark end i Monaco. Det er fuldstændig ligegyldigt, når det er en tilflyttersag. Han må bare ikke have opholdt sig i mere end 180 dage i Danmark. Og det har han ikke, hvilket også fremgår i byrettens afgørelse, siger Michael Amstrup til BT.

Skattemæssigt er det yderst afgørende, hvorvidt du har status af at være 'tilflytter' eller 'fraflytter'. Er man 'fraflytter', har skattevæsenet - firkantet sagt - ikke accepteret, at man reelt er flyttet ud af Danmark og dermed dansk skattepligt, uanset om man bruger hovedparten af tiden i udlandet - eksempelvis i forbindelse med arbejde.

I en tilflyttersag har man reelt fået et stempel fra SKAT på, at er man er 'sluppet' ud af dansk skattepligt, og dermed kan man være i op til 180 dage i landet uden at betale dansk skat.

- Den 21. September 2012 fandt Landskatteretten, at Søren Hansen ikke var skattepligtig, efter han var rejst ud af Danmark. Så ændrer sagen karakter fra at være en fraflytter sag til en tilflyttersag, siger Amstrup.

I byrettens dom fremgår det, at Søren Hansen trods flytningen til Monaco stadig havde bevaret sin skattepligt til Danmark, hvilket næppe kan forståes meget anderledes end, at byretten har taget udgangspunkt i, at Søren Hansen ikke reelt var fraflyttet Danmark.

Lektor i skatteret ved Aalborg Universitet Thomas Rønfeldt siger til BT, at hvis der rent faktisk foreligger en sådan kendelse i Landsskatteretten, så vil sagen ændre karakter.

- Min vurdering er, at byretten både behandlede sagen som en fraflyttersag og en tilflyttersag. Men hvis Landsskatteretten entydigt har sagt, det er en tilflyttersag, så kommer sagen til at minde meget mere om Camilla Vest, siger han.

SKAT har tilkendegivet, at Skat vil ville genoptage op til 100 skattesager netop på baggrund af Camilla Vest-sagen. Heri er det især antallet af dagene, som man må arbejde i Danmark i en tilflytter-sag, som der de næste måneder skal regnes på.