2013 Skat bestemmer hvad der er hobby - stutteri

2018-01-04 Deltids landmænd får ret.

Udbredt skatte-praksis med at dele bedriften op i enheder er ikke altid lovlig.

En nylig vunden sag i Landsskatteretten kan få stor betydning for deltidslandmænd, der får deres bedrift splittet op i driftsgrene af Skat. Sagen viser nemlig, at der er grænser for Skats praksis med at nægte ejeren fradrag for underskud i det samlede landbrug.

Afgørelsen kan få betydning for andre deltidslandmænd i samme situation, vurderer specialkonsulent i skat, Jane Karlskov Bille, Seges, der har ført sagen i Landsskatteretten:

»Problemet for deltidslandmænd er, at Skat typisk deler deres landbrug op i forskellige driftsgrene. Derefter beskatter de det, der giver overskud, og nægter fradrag for det, der giver underskud. I den pågældende sag har vi nu Landskatterettens ord, at der er grænser for den praksis«, fortæller Jane Karlskov Bille.

SKAT SPLITTER OP

Den konkrete sag, som Seges nu har vundet, drejer sig om et deltidslandbrug, ejet af Preben Reno Jensen og hans kone Henriette. Sammen driver de et landbrug på ni ha i nordsjællandske Gørløse. Bedriften består af en flok simmentaler-ammekøer, lidt får og et par søer og sidst, men ikke mindst honningbier. 170 bifamilier leverer honning svarende til en mellemstor produktion.

Til gården hører også en traktor, der ud over markdriften også bruges til snerydning. Og det er denne traktor, der er the smoking gun i sagen.

Skat valgte nemlig at opdele driften i de tre driftsgrene, landbrug, snerydning og biavl. Da der kun var overskud i biavlen, blev denne driftsgren beskattet. Det resterende landbrug og snerydningen gav ikke overskud og dermed kunne der efter Skats opfattelse ikke længere fradrages underskud.

Men her viste det sig, at Skat var på gyngende grund. Den gode økonomi i biavlen skyldtes nemlig dels en merpris ved at levere honning i 1.000 liters tanke, dels en rabat ved at købe fodersukker i store kvanta. Til det formål måtte Preben Reno Jensen bruge traktoren, der således indgik flere steder i driften og altså også i den del, der gav overskud.

»Jeg vil tro, at det ville koste mig omkring 25.000 kr. om året, hvis Skat havde fået medhold«, fortæller Preben Reno Jensen, der nu har Landsskatterettens ord for, at bedriften er erhvervsmæssigt drevet.

»I første omgang var jeg blevet bedt om at betale over 120.000 kr. tilbage i skat for de foregående år. For at kunne betale det har jeg taget et heltidsjob, som jeg i øvrigt er glad for. Men jeg er glad for, at vi har vundet sagen«, fortæller Preben Reno Jensen.

2017-Deltidslandmand kørsels fradrag

Udgivet d. 01-11-2017

Mange deltidslandmænd med visse kroniske lidelser vil kunne gøre krav på forhøjet kørselsfradrag

Kernen i sagen er, at deltidslandmanden fra Herningkanten lider af en uhelbredelig tarmsygdom, som betyder, at han er ude af stand til at benytte offentlig transport til og fra sit lønarbejde i Ikast. Der blev fremlagt både læge- og speciallægeerklæring på mandens lidelse, og i den ene af udtalelserne blev det specifikt fremhævet, at lidelsen betyder, at han fx er ude af stand til at benytte bus, da han skal kunne komme meget hurtigt på toilettet.

Ligningsloven har netop en bestemmelse om, at mennesker med en varigt nedsat funktionsevne eller en kronisk sygdom kan gives et ekstra højt kørselsfradrag, hvis man har særlige udgifter til kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Alligevel mødte deltidslandmanden et blankt afslag i begge instanser.

Dommerne gav landmanden ret, og deltidslandmanden får nu det ekstra kørselsfradrag med tilbagevirkende kraft i tre år.

2017- Landmand nægtet fradrag for studietur - underkendt til sidst.

Medens vestforbrænding og tekniske chefer i de mange kommuner i området foretager den enne fornøjelsesrejse efter den anden - der er virkelig forskel i vurderingen-

Skat afviste blankt, at et djurslandsk landmandspars studietur i 2012 til USA var fradragsberettiget.

Skat påstod, at turen var for generel og ikke havde det nødvendige faglige islæt. Det var parrets landboforening lodret uenig i, og parret indgav en klage til Landsskatteretten. Sagen er med at parrets tur var 75 procent fradragsberettiget.

Turen var for generel

Landmandsparret fra Djursland rejste i 2012 på en studietur til USA. Turen planlagt som et 10 dages program med bedriftsbesøg, oplæg og faglige indlæg. Da turen strakte sig over en weekend, havde parret to dage, hvor de på egen hånd oplevede lidt af USA.

Parret var særligt interesseret i at besøge USA, hvor man har nogle af verdens mest højtydende malkekvægsbesætninger. Samtidig søgte de mere viden om den nyindkøbte malkekarrusel, som der ikke var andre af i Danmark på daværende tidspunkt. Konsulenten fik at vide, at studieturen ikke var fradragsberettiget. Skat begrundede afgørelsen med, at turen var for generel, og at det mere lignede en turisttur.

75 procent

"Regeringen opfordrer til, at vi også skal lære af, hvordan de gør tingene i udlandet for at blive bedre. Det er nødvendigt at se det med egne øjne - også hvis man er landmand," understreger Anne-Mette Hougaard, som skrev til Skat, at hun ikke var enig i afgørelsen.

Turen beløb sig til 38.000 kroner. Landskatteretten, at parrets tur til USA var 75 procent fradragsberettiget, da de to dage, hvor parret oplevede USA på egen hånd, måtte ses som et turistmæssigt islæt - man mærker lige misundelsen her stikker sit grimme ansigt frem.

 

2013 Stutteri er hobby - underskud ikke anerkendt

 

2013 februar 6

Emneord Fradrag, underskud, landbrugsvirksomhed, erhvervsmæssig virksomhed

Resumé

 

Skats afgørelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landsskatteretten

Drift af landbrugsejendom med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af stutteri anset som to selvstændige virksomheder. Stutteriet ikke anset som erhvervsmæssigt drevet

SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud i landbrugsvirksomheden og stutteri med 139.364 kr. i 2008, med 217.401 kr. i 2009 og med 178.842 kr. i 2010.

SKAT har anset bortforpagtningen og driften af det resterende areal for 2 adskilte aktiviteter, således at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en erhvervsmæssig drift må vurderes særskilt for de 2 aktiviteter.

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller har hobbykarakter vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

Bedømmelsen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

Klageren har haft følgende indtægter ved salg af heste:

"2008: 40.000 kr.
2009: 24.255 kr.
2010: 0 kr."

Samtidig har klageren haft følgende udgifter vedrørende heste og udlejning:

"2008: 213.245 kr.
2009: 285.570 kr.
2010: 250.232 kr."

SKAT har ud fra ovenstående ikke anset hesteholdet som en erhvervsmæssig virksomhed og har herefter opgjort overskud af virksomhed således

 

.....citat Landskatteretten

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens landbrugsvirksomhed ud fra en konkret vurdering ikke kan betegnes som erhvervsmæssig i indkomstårene 2008-2010. Der er lagt vægt på, at der har været underskud i landbrugsvirksomheden fra 1999-2012, når indtægt ved bortforpagtningen ikke medregnes. Indtægterne i virksomheden har herefter hovedsagligt bestået af salg af heste og EU tilskud. Den største indtægt ved salg var i 2008 med 40.000 kr. Generelt har klageren haft en indtægt ved salg mellem 20.000 kr. til 40.000 kr. pr. hest. Der har ikke været et salg i alle årene. Det største EU tilskud var på 36.259 kr. Indtægterne ved salg og tilskud skal kunne dække klagerens udgifter og afskrivninger på omkring 200.000 kr. pr. år. Der er således ikke udsigt til, at landbrugsvirksomheden vil opnå et resultat på 0 kr. eller overskud.

Da landbruget ikke er erhvervsmæssigt drevet, kan der ikke godkendes fradrag for underskud i klagerens virksomhed i 2008-2010, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.