1963 Assabonga KS - dømt hobbyvirksomhed.

1963 Hobby virksomhed  - Assabonga KS.

 

Redaktøren starter produktion af trykte kredsløb i 1962. Loven kræver at man så er bogføringspligtig. Da virksomheden samtidig også er OMS pligtig (en engros virksomhed  OMS er forløberen til omsætningsafgift der senere indføres i stedet og kaldes MOMS). Virksomheden fører som forventet regnskab som krævet af loven.

Da der er en del etableringsomksomkostninger, bliver det til et underskud det første år.  Den største kune er Jostykit der grundlægges af Steen Bolbro og Jørgen Ølgård i 1962 (ikke som Wikipedia påstår i 1970).

Den nyudnævnte skattemedarbejder i Ishøj kommune Peter Kay afviser det korrekte regnskab og stiller i øvrigt ikke spørgsmål eller kritik til regnskabet. Han næget godkendelse af fradrag for underskud i den personlige indkomst (Kommanditister  er personligt ansvarlige i et sådant selskab lige som interessenter er i er IS) med henvisning til at det er et hobby selskab! Hvor står det i Skattelovene?

Loven kræver bogføring medn tager ikke konsekvensen af kravet og handlingen - et inkonsekvent retsstridigt samfund.

----------------------  Ikke loven som den var i 1963   --- EU fastlægger klart andre kriterier end det subjektive svar Peter Kay afgiver

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EU-domstolens fortolkning af disse regler. Der skal derfor foretages en selvstændig momsretlig vurdering af, om virksomheden er en økonomisk virksomhed eller ej. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er nemlig ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS1997, 639DEP.

Det er derfor en konkret vurdering, om en given "hobbyvirksomhed" udgør økonomisk virksomhed eller ej.

Blandt de omstændigheder, der skal vurderes ved afgørelsen af, om en person har udnyttet et gode på en sådan måde, at dennes virksomhed skal anses for økonomisk virksomhed, er det pågældende godes art. Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er normalt tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og derfor med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Hvis et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes både til erhvervsmæssig og privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse. Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.