EU stridig lovgivning

EU-stridig lovgivning og afgørelser.

Om det er den almen vægelsindede EU tilslutning eller politikernes bevidste bedre vidende er ikke let at afgøre. Se Tynell's undersøgelser.

se også:

Etableringsregler, firma er forkerte.

05-11-2002

 

Der stilles ulovlige krav til firma etablelring EU Domstolen har dømt Tyskland, Danmark står for tur

Det er ikke let at starte virksomhed i Danmark

Endnu en dom fra EF-domstolen fastslår, at danske regler for selskabsetablering strider mod EU-retten 

Danmark skal snart se at tage sig sammen. På den ene side skrives der meget om mindre bøvl, og at det skal være lettere at starte virksomhed. Men sandheden er, at der spildes masser af penge på simpel betalt rådgivning (TIC centrene 75 mio årligt), medens myndighederne gør livet surt for den der vil starte egen virksomhed. 

Først kræver T&S (vedr. moms) kr. 125.000 i sikkerhedsstillelse for at blive momsregistreret, det blev foreningen Skatteborgerne også afkrævet, det blev dog frafaldet, da vi påviste, at der ikke var dækning for kravet i loven. 

Nu kan vi så læse, at den også er gal i andre lande. Tyskland blev dømt på urent trav, altså er Danmark også gal på den. 

Sagen handlede om et hollandsk selskab, der opererede i Tyskland uden at være registreret i Tyskland. De tyske myndigheder ville ikke anerkende selskabet i Tyskland, men domstolen nåede frem til, at selskaber i EU, der er registreret i ét medlemsland, skal anerkendes i alle EU-medlemslande.


Den danske regel blev indført for at sikre et vist minimum af kapital i danske selskaber af hensyn til Told og Skat. Reglen står i opkrævningslovens 11a., og Søren Friis-Hansen opfordrer politikerne til at overveje en ophævelse af bestemmelsen.

En sagkyndig regner med, at ved en kommende sag mod den danske regering, vil der blive tale om en klar tabersag for regeringen. Dommen for vigtig og muligvis medvirkende til, at flere og flere danske virksomheder vil lade sig registrere i udlandet - f.eks. i form af britiske eller irske holdingselskaber, hvortil danske aktier bliver overdraget. Storbritannien og Irland har stort set ingen kapitalkrav i forbindelse med selskabs-etableringer.

Håndværksrådets EU-ekspert Peter Vesterdorf har ikke dyrket sagen i detaljer, men fortæller dog, at første gang, han stiftede bekendtskab med en lignende sag, var det hans umiddelbare opfattelse, at kapitalkravene stred mod EU-retten.

Leasede biler må ikke belægges med afgift.

11-10-2003

 

Leasede biler slipper for afgift EF-domstolen banker Belgien på plads
Ef-domstolen underkender Belgiens opkrævning af afgift for en belgier, der er grænsegænger med job i Luxembourg. Det er den Luxembourgske arbejdsgiver, der har stillet en leaset bil til rådighed for belgieren. Belgien kræver afgift , når belgieren kører hjem til bopælen. Den går ikke siger EF-domstolen- så må vi slutte, at så går den heller ikke i Dannark.

EF-domstolen har i øvrigt en anden sag i gang mod Dammark: Domstolen kræver ophævelse af den danske praksis med at pålægge en registreringsafgift, når en person rejser hjem til Danmark og medfører sin bil som flyttegods.

Sagen vedr. også den sag, hvor man beslaglagde en tysk statsborgeres bil i Danmark (1998) under påstand om at han boede her i strid med virkeligheden. Hvorfor en registreringsafgift er uberettiget.

Dansk beskatning af udenlandsk bil

I Danmark er registreringsreglerne sådan, at grænsegængere, der bor i Danmark, men arbejder i Tyskland eller Sverige skal af med en afgift, når arbejdsgiveren har leaset en bil til dem på udenlandske plader. 

De slipper for den danske skyskraberafgift på 180% før moms, men skal i stedet betale 3% i afgift og 1,5% i tillæg hvert kvartal, bilen bliver benyttet i Danmark - altså omkring 20% om året. 

Blandt andet er det en alvorlig hindring i Øresundsområdet.

Den 16-11-2000 er der ved Menneskerettigheds-domstolen indgået forlig.

Sagen vedrører retten til domstols prøvelse.


Danmark har forsøgt at knægte en dansk borgers rettigheder som beskrevt i Menneskerettighedskonventionen.

I Stassbourg blev der dog indgået forlig mellem klageren og Danmark.

Så langt må Danskere gå for at få deres rettigheder opfyldt.
Klageren, Flemming Petersen, eller rettere hans arvinger, da han selv døde under sagens behandling:

Herefter betaler Danmark familien Kr. 17.000 som led i en fredelig bilæggelse af en tvist om retten til at få domstolsprøvet grundlaget for bøde.

Sagen indbragtes for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 1994, efter at Petersen i februar 1993 var blevet idømt 400 Kr. i bøde af dansk politi.
Da han ikke ville betale, gik sagen i fogedretten, hvor sagen behandledes af en dommerfuldmægtig.

Han fik ikke lov til at indbringe sagen for Østre Landsret. Petersen, der for domstolen i Strasbourg var repræsenteret af lektor, cand jur. Lars Adam Rehof, anførte, at hans rettigheder efter den europæiske menneskerettighedskonvention var krænket.

Dennes artikel 6 sikrer nemlig enhver ret til en retfærdig rettergang for en uafhængig domstol.

Myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb uden retskendelser er støt stigende. CEPOS har gennemført en ny opgørelse[2010], der viser, at der i dag ca. 234 love mv., der bemyndiger de offentlige myndigheder til at foretage tvangsingreb uden retskendelse, herunder i private hjem. I 2003 var der omkring 185 sådanne love og regler, mens tallet i 2009 var ca. 225.

Anke og Menneskerettighedsdomstolen

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettigheds-kommission

  • Hvis du mener, at det offentlige har krænket dine menneskerettigheder, har du måske mulighed for at klage til Den europæiske Menneskerettighedskommission i Strasbourg over den behandling, som du har fået af danske myndigheder.
  • Danmark har nemlig forpligtet sig til at overholde Den europæiske Menneskerettighedskonvention, der indeholder nogle rettigheder og friheder, som alle, der opholder sig i Danmark, har krav på.
  • Det koster ikke noget at klage til Kommissionen i Strasbourg, men der er visse betingelser, der skal være opfyldt.
  • Du kan kun klage til Kommissionen over forhold, der på en eller anden måde vedrører dig selv.
  • Du kan kun klage til Kommissionen over forhold, der er beskyttet af konventionen.
  • Danske myndigheder skal have krænket en eller flere af de bestemmelser, der findes i konventionen.
  • Din sag skal først være færdigbehandlet af de danske myndigheder, inden du klager til Kommissionen. Dette gælder ikke klager over for lang sagsbehandlingstid ved domstolene.
  • Når din sag er færdigbehandlet af de danske myndigheder, må der ikke gå mere end 6 måneder, inden du klager. Der gælder nemlig en frist på 6 måneder, som du skal overholde.
  • Det er nemt og enkelt at klage til Kommissionen: Du kan skrive direkte til Kommissionen på dansk. Når du skriver til Kommissionen, skal du beskrive din sag. Du skal også sende kopi sagens dokumenter.
  • Når Kommissionen har modtaget din klage, går den igang med at behandle sagen. Du kan risikere, at Kommissionen beder dig komme med yderligere oplysninger.
  • Du kan altid få oplysninger fra Kommissionen om din klagesag.
  • Kommissionen kan i visse tilfælde afvise en klage, når betingelserne for at klage ikke er opfyldt, eller hvis det er klart, at der ikke er sket nogen krænkelse.
  • Hvis Kommissionen ikke afviser din klage, vil den forsøge at forlige sagen mellem dig og den danske regering.
  • Hvis det ikke er muligt at opnå et forlig, afgiver Kommissionen en rapport. I rapporten tager Kommissionen stilling til, om dine menneskerettigheder er blevet krænket.

Justitsministeriet har udarbejdet en vejledning, hvor du kan få flere oplysninger om, hvordan man klager til Kommissionen. Vejledningen kan fås ved henvendelse til Justitsministeriet, Lovafdelingen (tlf. 33 92 33 40), og den forsøger at besvare spørgsmål, som ofte stilles, når man ønsker at klage til Kommissionen. Du kan blandt andet få oplysninger om, hvilke klagesager Kommissionen kan behandle, hvem der kan klage, hvilke betingelser der skal være opfyldt, hvordan du rent praktisk klager, hvordan Kommissionen behandler sagen og meget mere.

Tortur og isolationsfængsling, ringe erstatning

EU og menneskerettighederne interview med Gorm Toftegård Nielsen 2017

»I et demokrati skal vi alle sammen som udgangspunkt være med til at fastsætte retsreglerne. Du og jeg vælger nogen, som vi har tillid til har nogle fornuftige synspunkter, og så vedtager de en lovgivning. Domstolens model er, at den sidder og fortolker og udvikler retten. Det svarer til, at vi laver en lovgivning, sender Folketinget hjem og siger, at domstolene kan fortolke den, så den følger med tiden,« fortsætter den afgående professor.

Han henviser til en sag om en »banal« parkeringsafgift, som til Gorm Toftegaard Nielsens store forundring nåede helt til Strasbourg og blev behandlet som en mulig menneskeretskrænkelse. Og så fremhæver han en dom fra 2006, hvor menneskerettighedsdomstolen forbød Danmark at have såkaldte eksklusivaftaler. Aftalerne var en del af flere overenskomster og betød, at man skulle være medlem af en særlig fagforening - eksempelvis 3F - hvis man ville være ansat et sted, hvor overenskomsten var gældende. Men det mente domstolen var i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 11 om retten til at være medlem af en forening, fordi man tolkede artiklen til også at omfatte retten til at stå uden for en forening.

Virksomhederne har 5 mia. til gode hos T&S.

08-06-2003

Af Jørgen Larsen

Staten scorer på indviklede regler Urimelige regler og stor dokumentation hindrer energi retur
Virksomhederne har over 5 mia Kr. til gode hos Told & Skat. 
Det drejer sig om de mange enrgiafgifter. Regelerne og administration af refusion er så indviklede, at mange på forhånd opgiver at søge om at få pengene retur.

Der regnes med, at der er tale om et beløb på 1 mia Kr. per år. De 5 mia udgør det beløb, der kan kræves tilbage indenfor forældelsesreglen. Det relle beløb er meget større.

Der er tale om et kalrt retskrav, - men myndighedernes tåbelige bureaukrati og indviklede regler hindrer en reel behandling.
Hvordan kan en retsstat arbejde under sådanne forhold? 

Stort set kan energiafgifter søges retur for momsregistrerede virksomheder.
Undtaget herfra er nogle liberale virksomheder.

Reglerne indeholder dog en række undtagelser, som er så vanskelige at forstå, at mange virksomheder simpelthen har opgivet at få afgifterne retur.

Det heder i Grundloven at ingen skat kan opkræves uden ved lov. Men på denne møåde gør man livet så surt for virksomhederne, at der reelt opkræves skatter, der ikke er dækning for i loven. Altså overtræder myndighederne Grundloven.

Hvordan kan vi tillade sådanne forhold i en retsstat?.

2010   Oliefagift er ulovlig men Skat har syltet refusion i over 10 år.

se linket