2017- EU stridig moms på byggegrunde

2017 Moms EU  byggegrunde

Landsskatteretten har bestemt at Skats subjektive tolkning er forkert - men

Det bliver nu op til EU-Domstolen at vurdere, om ejendomme, der sælges med henblik på hel eller delvis nedrivning, kan anses for momspligtige byggegrunde.

Vestre Landsret har nu bestemt, at Skats praksis vedr. moms på bygninger, der sælges med henblik på nedrivning, skal vurderes af EU-Domstolen.

Mens salg af fast ejendom som hovedregel er fritaget for moms, har der siden 2011 været momspligt ved salg af nye bygninger og byggegrunde. I bemærkningerne til loven blev "byggegrunde" defineret som ubebyggede arealer, der er omfattet af en lokalplan eller lignende, der gør det muligt at opføre en bygning. "Bygning" blev defineret som enhver grundfast konstruktion. De samme definitioner blev siden indføjet i en ændret momsbekendtgørelse udstedt af Skatteministeriet, og definitionerne genfindes også i EU's momsdirektiv, som skelner mellem levering af "bygninger eller dele heraf" og "ubebygget fast ejendom".

Nedrivning af bygninger

Trods lovgivningens definition af byggegrunde som ubebyggede arealer har Skat og Skatterådet indtaget det standpunkt, at også en bebygget ejendom kan være en byggegrund  (subjektiv tolkning - note editor), hvis det fremgår af omstændighederne, at køberen af ejendommen har til hensigt at nedrive bygningerne.

I et bindende svar fra 2014 fastslog Skatterådet således, at en ejendom med et pakhus ejet af en havn var en byggegrund, når ejendommen blev solgt til et entreprenørselskab, som ville videresælge ejendommen til en boligforening med henblik på nedrivning af pakhuset. Entreprenørselskabet skulle efterfølgende stå op for opførelsen af nye ungdomsboliger på ejendommen, men ville ikke være involveret i nedrivningen. En del af pakhusets gavl skulle desuden bevares og indgå i det nye byggeri.

Det bindende svar fra Skatterådet blev indbragt for Landsskatteretten, som nåede et andet resultat. Landsskatteretten fastslog, at en ejendom ikke kan anses for en byggegrund, som skal pålægges moms, når ejendommen sælges med en bygning, og dermed ikke er et ubebygget areal.

Landsskatteretten tilsidesatte dermed Skats og Skatterådets hidtidige praksis om, at bebyggede ejendomme kan anses for momspligtige byggegrunde. Landsskatteretten åbnede dog op for, at der i konkrete tilfælde kan ses bort fra en bygning, hvis der foreligger særlige forhold vedrørende bygningens størrelse eller tilstand. I overensstemmelse med EU-Domstolens praksis kan en ejendom med bygninger desuden anses for en byggegrund, hvis sælgeren som led i salget påtager sig at nedrive bygningerne og dermed kun leverer grunden.

Skatteministeriet valgte at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene, hvor sagen behandles ved Vestre Landsret. Skatteministeriet har over for landsretten gjort gældende, at der ved den momsmæssige vurdering af, om en ejendom er en bygning eller en byggegrund, skal tages udgangspunkt i den økonomiske realitet, som i den konkrete sag er, at boligforeningen købte en byggegrund. Entreprenørselskabet har derimod gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at anse en ejendom for et "ubebygget areal" og dermed en byggegrund, når ejendommen faktisk sælges med bygninger. Entreprenørselskabet har desuden gjort gældende, at der faktisk var økonomisk realitet i overdragelsen af bygningen, da pakhuset var i almindelig god stand, ligesom boligforeningen selv stod for og tog den fulde risiko for nedrivningen, som endte med at blive dyrere end forventet.

Man ser igen et eksempel på, hvordan Skat kan forhale ulovlig praksis i mange mange år.