2016 Politiet overholder ikke EU loven

2016 Elektronikfirma står efter mere end seks år opslidende sag til at vinde en sag mod staten om et system til at styre politiets og beredskabets radioer.

EU-Domstolen tilføjer den danske stat et klart nederlag i en seks år gammel sag om et system, der holder styr på kommunikationen til og fra politiets og beredskabets radioer. Staten har nemlig givet ordren til forsvarsvirksomheden Terma uden at give andre mulighed for at byde på det, hvilket var i strid med reglerne.

Faktisk skal vi helt tilbage til 2007 for at finde starten på balladen. Dengang vandt Terma en ordre på at levere et samlet softwaresystem til kontrolrummene til politi og beredskab. Ordren havde en værdi af 527 millioner kroner og skulle gøre det muligt at styre og visualisere beredskabet ved hjælp af det nye radiosystem Sine. Det bygger på Tetra-teknologi og bliver drevet af Motorola.

Efter tre års forsinkelse fik Terma mindre kontrakt

Tre år senere var det imidlertid ikke lykkedes Terma at levere den software, som kontrakten omhandlede. I stedet blev kontrakten forhandlet om, så den udelukkende omhandlede radiodispatcher og køb af to centrale serverfarme. Det er en slags backend-system, der bruges til at styre og administrere kommunikationen med bl.a. politiets Tetra-radioer. Det gør det f.eks. muligt at opsætte radioerne i forskellige talegrupper, så alle kan høre, hvad hinanden siger i forbindelse med en indsats.

Kontrakten på radiodispatchsystemet og serverfarmene havde en værdi af 85 millioner kroner. Den ville firmaet Finn Frogne, der leverer radio- og it-systemer til bl.a. taxa-branchen, gerne have budt på.

Stor kontrakt udelukkede mindre firmaer

Ifølge ejer Finn Frogne afstod firmaet fra at lægge bud på den store kontrakt, som Terma vandt i 2007, fordi staten krævede en garanti på 60 millioner kroner. Det svarede til hele selskabets kapital og var derfor udelukket.

Ordren på radiodispatchsystemet og serverfarmene var langt mindre, så den kunne Finn Frogne godt have budt på uden at risikere hele virksomhedens fremtid. Men den blev aldrig sendt i udbud i 2010.

første omgang klagede Finn Frogne til Klagenævnet for Udbud og tabte. Men virksomheden gav ikke op og tog sagen i landsretten. Den fastslog ifølge firmaets advokat, Camilla Bonde fra firmaet Nielsen & Flethøj, at der var tale om et brud på princippet om ligebehandling, men staten kunne alligevel godt indgå kontrakten.

Dernæst gik Finn Frogne helt til Højesteret og fik overbevist landets højeste retsinstans om at indhente en afklarende dom fra EU-Domstolen. Den blev afsagt tidligere på ugen, og den er krystalklar: En sådan kontrakt skal sendes i udbud, medmindre andet fremgår af udbudsbetingelserne.

En stor sejr

EU-dommen siger, hvordan Højesteret skal fortolke reglerne, men er ikke en afgørelse på den danske sag. Derfor har hverken Camilla Bonde eller Finn Frogne trukket champagnen op endnu.

»Men det er en stor sejr. EU-Domstolen fastslår, at hvis man udbyder en stor kontrakt og bagefter ændrer den og dermed udelukker en hel masse tilbudsgivere, så har man ikke sikret lige konkurrence,« siger Camilla Bonde, som også er ph.d. fellow på Aalborg Universitet.

Hun understreger, at ingen kunne komme ind på markedet, fordi ordren til Terma i praksis monopoliserede det.