2002 Pension. EU dom over diskriminering

2002 EU dom mod diskriminering - pension

EU afgørelse om forskelsbehandling i Holland

 

EU og dansk beskatning.


Der er for nylig blevet offentliggjort en interessant dom fra EU Domstolen.

Den fastslår endnu en gang, at medlemsstaterne skal respektere EU regler på skatteområdet, selvom den direkte beskatning - i modsætning til den indirekte såsom moms m.v. - kun hører under medlemsstaternes egen kompetence.

Medlemsstaterne skal f.eks. overholde forbudet mod at diskriminere.


Dommen fra EU Domstolen drejer sig om en fortolkning af skattelovgivningen i Holland.

Dommen fastslår, at det er strid med princippet om den fri etableringsret, at kun personer, der er fuldt skattepligtige til Holland, kunne fratrække indskud på en hollandsk selvpensioneringsreserve. 
Fradraget kunne ikke opnås af personer, der var begrænset skattepligtige i Holland. 
Danmark har nogle lignende regler, hvorefter kun personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, kan fratrække indskud på en privat pensionsordning.

Det vil blive interessant at se, om dommen vil få konsekvenser for dansk skattelovgivning, og om der vil blive taget initiativer til ændring af lovgivningen. Dommen kan få betydning for personer, der bliver begrænset skattepligtige, når de arbejder i Danmark.

Den konkrete sag


Sagen drejede sig om en belgier, der praktiserede som fysioterapeut i Holland.

Han var bosiddende i Belgien. Han oppebar sin samlede indtægt fra Holland, hvor han også blev beskattet af sin indtægt som begrænset skattepligtig. 
Han havde fratrukket bidrag til en hollandsk selvpensioneringsreserve, der var en frivillig ordning for selvstændige erhvervsdrivende.
Ordningen gik ud på, at de selvstændige erhvervsdrivende kunne henlægge en del af overskuddet i deres virksomhed til oprettelse af en selvpensioneringsreserve.
Henlæggelsen til selvpensioneringsreserven var fradragsberettiget. Selvpensioneringsreserven bortfaldt, når den skattepligtige fyldte 65 år.
Derefter blev der opkrævet skat enten som et engangsbeløb af den samlede kapital eller i takt med udbetaling af periodiske ydelser.

Afvist


De hollandske skattemyndigheder havde afvist, at belgieren kunne fratrække bidrag til den hollandske selvpensioneringsreserve.
Efter hollandsk skattelovgivning kunne en begrænset skattepligtig ikke fratrække henlæggelser til selvpensioneringsreserven ved opgørelsen af den indkomst, der var skattepligtig i Holland.
En begrænset skattepligtig blev alene beskattet af de samlede indkomster opnået i Holland med fradrag af tab, og bidrag til selvpensioneringsordningen kvalificerede ikke til fradrag.

EU Domstolen høres


Belgieren anlagde derefter sag mod de hollandske skattemyndigheder ved en hollandsk domstol.
Han rejste spørgsmålet, om den hollandske skattelovgivning var forenelig med den etableringsfrihed, der er beskrevet i EF-Traktatens artikel 52.
Ifølge EF-Traktatens artikel 52 skal en borger i en medlemsstat således have adgang til »at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.... på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.« Den hollandske domstol benyttede sig af muligheden for at lade EU Domstolen afgøre spørgsmålet og stillede EU Domstolen nogle spørgsmål om rækkevidden af artikel 52.

Den hollandske domstol ville bl.a. have belyst, om artikel 52 ville forbyde, at en medlemsstat kun tillod personer hjemmehørende på dets område fradrag for bidrag til selvpensioneringsreserven.
Kunne en medlemsstat afvise at yde denne begunstigelse til borgere med bopæl i en anden medlemsstat, og som oppebar hele eller næsten hele deres indtægt i medlemsstaten? Kunne en sådan forskelsbehandling begrundes med den manglende beskatningsadgang for medlemsstaten, når pensionen kom til udbetaling? Ifølge dobbeltbeskatningsaftalen mellem Holland og Belgien ville kun Belgien som bopælsland kunne beskatte udbetalinger.

Synspunkter


Under sagens behandling havde de hollandske myndigheder fremhævet princippet om sammenhæng i beskatningsordningen.

Der skulle være sammenhæng mellem de beløb, der blev fratrukket i beskatningsgrundlaget og de beløb, der blev beskattet.

Hvis en ikke-hjemmehørende person i Holland kunne oprette en selvpensioneringsreserve og erhverve ret til pension, ville Holland ikke kunne beskatte pensionen på grund af dobbeltbeskatningsaftalen med Belgien. Synspunktet fandt ikke støtte hos EU Domstolen.

I Domstolens præmisser blev der bl.a. henvist til Generaladvokatens indlæg om dobbeltbeskatningsaftaler, og bl.a. anført følgende: »Sammenhængen i beskatningsordningen er således ikke tilvejebragt i tilknytning til den enkelte skattepligtige person ved en streng sammenhæng mellem adgang til fradrag af bidrag og beskatning af pensionsudbetalinger, men tilvejebringes andetsteds, dér hvor de anvendelige regler i de kontraherende stater er gensidige.«

I strid med traktat



Domstolen fandt, at forskelsbehandlingen ikke kunne begrundes med den indgåede dobbeltbeskatningsaftale mellem Holland og Belgien. 

EU Domstolen fandt derfor, at forskelsbehandlingen var i strid med Traktatens artikel 52.

 

Link til disputats om de danske afvigelser og ulovligheder.

2007 dom 30 juni EU mod Danmark, som taber nu 5 år forsinket i forhold til Holland!

ÅbningssLandenkrivelsen  fra EU er fra 1991.  Landene kan altså med fordel spekulere i systemets forsinkelser her ca 16 år!

Første hevendelse kommer til Danmark i 1997.

Den nye PBL findes i lovbekendtgørelse 2006-11-10 nr. 1120, hvor ændringen ved L 2007-12-19 nr. 1534 er af betydning her. Den blev vedtaget med lovforslag 9 og 10, fremsat ved Folketingets 2. samling den 14. december 2007. Der blev også vedtaget en ny PAL ved L 2007-12-19 nr. 1535, som træder i kraft fra og med 2010.

Konklusion:  "citat fra disputatsen"

5.4 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGERSammenfattende kan det derfor siges at pensionsreglerne er i strid med EU-retten, fordi de afholder udenlandske pensionsinstitutter fra at udbyde ordninger i Danmark. Reglerne kræver at det enkelte europæiske institut satser på Danmark, og vil investere mange penge i at komme ind på det danske marked. Ser man på det i EU-perspektiv, og forestillede sig de andre lande indrette pensionsreglerne som Danmark, ville det kræve en større juridisk afdeling hos det europæiske institut at kunne løfte opgaven med blot at udbyde ordninger i en håndfuld af landene. Det ville ikke fremme konkurrencen på Fællesmarkedet.

Pensionsrod i EU hindrer fri bevægelighed.

09-09-2003

Af Jørgen Larsen

Mobilitet straffes i EU Danmark værst med sin skatteflugtspakke?
Annette Power works in the London office of a large German bank. A 46-year-old trade-finance specialist, she was recently offered a promotion that would require her to move to the bank's head office in Frankfurt. But while the new job would be a big step up, she's not sure she should take it. Why? Blame Europe's patchwork of pensions. Power (not her real name) is required to contribute to Britain's state pension system via payroll deductions. She supplements that with an employer-sponsored pension plan. Her husband, a self-employed computer programmer, sets aside money for his dotage in a private retirement plan. 

Yet if the couple moved to Germany, Power would have to freeze contributions to the British state program and start contributing to Germany's more generous -- but more expensive -- one instead. She would still get a British pension on a pro rata basis, but local tax rules would prevent Power from rolling over her British company pension into a new one in Germany. To make things worse, if Power's husband followed her to Germany, he would no longer be able to make tax-deferred contributions to his private pension. And wherever the couple ended up retiring, they would face a bureaucratic nightmare sorting out how much pension they were entitled to and whether they would have to pay tax on it. "Europe's different pension systems can make moving from one country to another incredibly difficult," says Rodney Taylor, a director in the London office of consulting and accounting firm Mazars. "It limits labor mobility." 

The pension roadblock undermines one of the main goals of the European Union -- creating an open, flexible labor market. What Europe clearly needs is portable pensions -- retirement packages that its workers can take anywhere. The 15 governments of the EU have dragged their feet for a decade on passing the laws needed to make that happen. But now, EU action and court rulings are beginning to break the logjam. 

The first crack came in May. That's when the European Council, made up of the heads of government of all EU members, agreed on a directive requiring member states, plus the 10 new ones that will join next May, to change their laws by 2005. They're required to let pension funds authorized in one country operate on equal terms in all others. "This is a major achievement," says EU Internal Market Commissioner Frits Bolkestein. As a result, pension providers "will now be able to offer safer and more affordable pensions across the EU." 

Then, on June 26, the European Court of Justice in Luxembourg took a major step toward dismantling tax barriers that prevent pension plan portability. In a test case brought by Swedish financial firm Skandia on behalf of employee Ola Ramstedt, the court ruled that employers in one country have the right to claim tax deductions for premiums paid into pension plans sold by financial companies based in another EU country. That followed last October's court ruling that Rolf Dieter Danner, who holds dual German and Finnish citizenship and lives in Finland, could get a full tax deduction for contributions he made to two private German pension plans. Finnish authorities had given him only a partial deduction. Meanwhile, the European Commission is taking legal action against most EU states to stop the use of tax systems to discriminate against cross-border pension plans. 

The reforms are likely to save peripatetic workers a great deal of hassle. Just as important, though, they will save corporations billions of euros in administrative costs and allow financial-services firms to sell pension products Europe-wide without tailoring them to each nation's laws. Today, European multinationals operate at a major disadvantage to American rivals since U.S. federal pension rules apply to everyone, and these companies can offer a single pension plan to employees no matter which state they work in. One consequence is a more efficient labor market. Employers can send the best candidate for a job to any location. Plus, greater economies of scale keep pension management costs down. Pension experts estimate that the lack of a pan-European system costs the companies up to $5.7 billion a year in administration and money management fees. "These are major steps in the right direction," says Renee McGowan, a pensions specialist in the London office of Mercer Human Resource Consulting. "Barriers are being broken down." 

Large, cross-border companies, such as Swedish carmaker Volvo or Anglo-Dutch conglomerate Unilever Group, for example, could each save up to $45 million a year if they could manage their pension funds on a Europe-wide basis, say European Commission experts. The savings would come from lower back-office and paperwork costs, along with volume discounts from money managers. Now, Volvo and Unilever have to operate separate pension plans in each of the EU countries they operate in. And they must think twice before making any transfers. With the changes to come in 2005, much of this confusion and red tape could fall away. 

The EU's new rules will also be a boon to financial-services providers, allowing them to operate freely across borders. They stand to save millions of dollars by grouping all their European pension plans together and managing them centrally. Creating a single market for pensions also should spur greater competition between companies eager to sell their pension programs Europe-wide. Management fees should drop, since they tend to be higher than in the U.S. due to the difficulty in generating economies of scale. That, in turn, could encourage more people to take out private pensions that supplement or replace overstretched national plans. Private-pension accounts now total $2.75 trillion EU-wide. But that could double by the end of the decade, say European Commission experts, giving capital markets a much-needed boost. 

The reforms and court rulings won't tear down all the barriers to making pensions portable. For the foreseeable future, for instance, it will still be impossible in most cases for workers who are changing companies to roll over the balance of their corporate pension fund into a fund in another country. What's more, no fix has been proposed for the gaps among government-funded pensions. Benefits in Italy, for instance, are far more generous than in Britain. That creates a painful choice for a Milanese worker offered a job in London. 

Those and other thorny issues remain to be ironed out. But after a long waiting period, Europe finally has started down the path toward a single, borderless market for most types of pensions. That will benefit hundreds of thousands of people -- people like Annette Power, who may not have to think twice about her next promotion.

Skatteflugtspakken sikrer konfiskation af aktiefortjeneste

Danskere der flytter får kun den mindste folkepension minus skat. De fratages generelt personfradrag og andre fradrag ved flytning i modsætning til herboende danskere. [begrænset skattepligt]

Man betaler altså skat uden at få velfærd for kronerne. Man mister selvfølgelig alle sociale bidrag fra Danmark uanset indkomst. Man bliver fortsat beskattet af ejendom, man kan fortsat risikere at få beslaglagt midler fra sine konti uden forkyndelse. Man bliver fortsat sat i skønnet skat selv om man har meldt flytning. 
Andre lande som Frankrig danner en personlig pension, som man kan tage med sig til andre stater. 

Særskatten er i modvind i EU.
En lignende sag er rejst mod Frankrig vedr. aktieskat. Danmark skal ændre sine love men tøver stadig og opkræver fortsat skat på et fiktivt grundlag.
Retserhvervelse gælder ikke her!!

Skat's hjemmestrikkede fortolkninger som f.eks. 'praksis ændring' se linket.

 

Kontakt

Email