Maskinhandler - tolk- ikke fradrag for udgift

Skattehetz mod maskinhandler



Skattevæsenet i Hvalsø Kommune ville ikke godkende selvstændig erhvervsdrivendes fradrag for udgifter i forbindelse med hustruens arbejde som tolk på forretningsrejser. 

Når en erhvervsdrivende tager på studierejse i udlandet, er der en vis sandsynlighed for, at skattevæsenet i nogle kommuner vil nægte fradrag for rejseudgifterne. Risikoen herfor stiger betydeligt, hvis forretningsmanden har haft hustruen med som tolk. 

Hvis den samme forretningsmand i sin egenskab af byrådsmedlem inviteres med et udvalg på en fem-dages studietur til udlandet for at se på f.eks. forbrændingsanlæg, finder man det helt naturligt - og absolut skattefrit - at medlemmernes hustruer deltager for et symbolsk beløb på 1600 kr. 

Det kan maskinhandler og byrådsmedlem i Hvalsø kommune, Aage Jensen, skrive under på. Han har prøvet begge dele. 

I rollen som erhvervsdrivende blev han i årevis betragtet som et stykke jagtbytte. 

Hans regnskaber er i årevis blevet kulegravet af en ung skattemedarbejder, som efter maskinhandlerens bedste overbevisning har misbrugt ham til at skabe sin personlige iøjnefaldende karriere i systemet. 

Siden 1992 har Aage Jensen drevet sit enkeltmandsfirma med handel med landbrugsmaskiner. Hans nu afdøde hustru tog sig af regnskaberne og - som langt mere sprogkyndig end Aage Jensen, der ifølge eget udsagn er helt blank på fremmedsprog - var det naturligt, at hun fulgte med, når han tog på messe i udlandet. Nogle gange til den store internationale messe SIMA i Paris og en enkelt gang til London.

En rivende udvikling

Og naturligvis trak han rejseudgifterne fra som en driftomkostning. 

»Det helt afgørende for at være med i en branche i en så rivende udviking er, at man også ved, hvad der rører sig uden for landets grænser«, mente Aage Jensen, der både som importør og eksportør har støttet sig til hustruens sprogkundskaber.

Men hvis han mente, det var nødvendigt at følge med i udviklingen i branchen også uden for landets grænser, gjorde han sig skyldig i en fatal misforståelse, hævdede den unge skattemedarbejder. 

»Selv om der var tale om faglige rejser, arrangeret af Dansk Maskinhandlerforening, og selv om ikke en eneste af de øvrige deltagere, der også havde medarbejdende ægtefælle med på turen, oplevede seriøsiteten blive draget i tvivl hos deres respektive kommuner, fik jeg besked om, at det var turistrejser, vi havde været ude på, og som vi nu forsøgte at maskere som erhvervsrejser. Så hun forhøjede den skattepligtige indtægt med 43.000 kr. for de år, rejserne havde fundet sted. 

Jensen tog handsken op og allierede sig med en revisor. Det hele endte i Landsskatteretten, hvor man kom til den afgørelse, at Aage Jensen skulle beskattes af 17.000 kr. og ikke af de 43.000 kr. Han skulle nok vare sig for ikke at fortælle, at hans kolleger, der havde deltaget i studierejserne, ikke havde haft vrøvl med deres kommunale skattefolk.

Helt på plads

»Der er vel ikke noget mærkeligt i, at jeg spurgte direktøren i det affaldsselskab, hvor jeg sidder i bestyrelsen som repræsentant for byrådet, om det nu var skattemæssigt holdbart, da han tilbød, at medlememrne på studierejser kan tage ægtefælle med for en symbolsk betaling«. 

»Ingen problemer. Den er helt på plads med skattevæsenet«, lød svaret. 

Aage Jensen finder det ikke alene dybt kritisabelt, at folk kan behandles så forskelligt. Han mener også, at den jagt, skattefolk driver på skatteydere for bagateller, som dem, der er beskrevet i Jyllands Posten de seneste dage, gør det mere fristende for folk at forsøge at snyde i skat. 

»Jo mere latterligt folk opfatter systemet, des mere vil de forsøge at rejse sig mod det«. 

Han beskriver det med et eksempel. Efter hustruens død hjalp sønnen med at føre regnskab. Der skulle indbetales A-skat for en deltids ansat rengøringsdame - et sølle beløb på 211 kr. 

Sønnen glemte at notere cpr-nr. på damen ved indbetalingen. 
Reaktionen fra Told- og Skat kom få dage senere i form af en bøde på 500 kr. for det glemte cpr.nr. 

»Først siger man, det er løgn. Dernæst lover man sig selv, at den bøde skal man nok få tjent hjem gennem indtægter, som skattevæsenet i hvert fald ikke får noget at vide om«, konstaterer Aage Jensen lakonisk.