Transfer pricing Landsskatteretten

2016-10-03 Transfer pricing der skal altså mere dokumentation end et skøn til

 

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at opretholde skønsmæssige forhøjelser af et koncernforbundet selskabs skattepligtige indkomst, der var foretaget af SKAT efter ligningslovens § 2 om transferpricing samt skattekontrollovens § 3B om TP-dokumentation.

Indkomståret 2005
Skattepligtig indkomst

SKAT har skønsmæssigt forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med [...]

Landsskatteretten ændrer afgørelsen, således at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Indkomståret 2006
Skattepligtig indkomst

SKAT har skønsmæssigt forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med [...]

Landsskatteretten ændrer afgørelsen, således at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005 og 2006.

Selskabets transfer pricing-dokumentation er i fuld overensstemmelse med skattekontrollovens § 3 B og den i forbindelse med IAA-transaktionen anvendte transfer pricing-metode overholder armslængdeprincippet efter ligningslovens § 2.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden som krævet af skattekontrollovens § 3 B for at kunne tilsidesætte As benchmarking-analyse og foretage en skønsmæssig ansættelse

SKATs korrektioner er ugyldige
SKATs benchmarking-undersøgelse indeholder fundamentale fejl, som hovedsageligt følger af de to fejlagtige forudsætninger, som SKAT lægger til grund. For det første sidestiller SKAT IAA Home-enhederne med vikarbureauer og ser derved bort fra tre økonomisk væsentlige kendetegn ved IAA-transaktionerne, nemlig, at:...

Skats afgørelse???? 
SKAT har i afgørelse af 31. august 2011 med tilhørende sagsfremstilling foretaget en TP forhøjelse af selskabet med [...] for indkomståret 2005 og [...] for indkomståret 2006.

SKAT har som baggrund for denne forhøjelse anført, at den kontrollerede transaktion vedrører arbejdsudleje og ikke kan sammenlignes med en serviceydelse leveret til en ekstern kunde i et typisk kundeengagement, jf. sagsfremstillingen, s. 19. Funktioner og risici hos den enhed, der udlejer medarbejdere, er efter SKATs opfattelse sammenlignelig med vikarbureauer o. lign., jf. sagsfremstillingen, s. 20. Der bør endvidere ved prisfastsættelsen tages hensyn til, at et af hovedformålene med arbejdsudlejen er at nedbringe overskydende arbejdskapacitet i lokale enheder, hvilket A ikke har inddraget i sin analyse, jf. sagsfremstillingen, s. 21. Dette fører til lavere priser.

Skat har ikke løftet bevisbyrden for sin påstand.

SKAT har endvidere ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret, at den af selskabet udarbejdet sammenlignelighedsanalyse er behæftet med så store usikkerheder, at den ikke kan danne grundlag for fastlæggelse af IAA-afregningerne.

Under hensyn til de nævnte forhold har SKAT således ikke på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, at de af selskabet anvendte priser på IAA-ydelser har været i strid med armslængdeprincippet efter ligningslovens § 2.

Der er således ikke grundlag for de omhandlede forhøjelser hverken for indkomståret 2005 eller for 2006, uanset der måtte være beregnet mark-up på de såkaldte IAA materials (udlæg).

Den påklagede afgørelse ændres derfor.  Link til sagen

2018   53 virksomheder har fået forhøjet skatten.

Skattestyrelsens nye chef går hårdt til den.

Pas på denne mand.  Skattestyrelsens nye chef Kenneth Joensen Link mere

2018-09-11_Kenneth Joensen Skattestyrelsen2018-09-11_Merete Agergård-direktør

Har han læst afgørelsen fra tidligere?

 

Merete Agergård til Højre er Styrelsens direktør.

Post til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing

2019-01-31 Microsoft vinder sin sag rejst af Skat. Højesretsafgørelse.

Se også linket om Transfer pricing

Skatteministeriet taber torsdag en principiel sag om transfer pricing mod Microsoft i Højesteret. Det oplyser Højesteret på sin hjemmeside.

Skatteministeriet mente, at Microsoft i Danmark ikke havde levet op til reglerne om transfer pricing og derfor havde haft en skattepligtig indkomst i perioden 2004-2007, der var flere hundrede millioner kroner lavere, end den burde være.

- Højesteret fandt det ikke godtgjort, at honoreringen af Microsoft Danmarks markedsføringsaktiviteter ikke var sket på armslængdevilkår, skriver Højesteret, der dermed stadfæster en tidligere dom fra landsretten.

Sagen, der har kørt næsten ti år, handler om, at Skat har ment, at Microsoft i Danmark burde have fået betaling for markedsføring af produkter i Danmark, der er solgt af Microsoft i Irland.

Ikke mindst fra solgte computere, der havde Microsofts styresystem installeret. Den betaling ville skulle beskattes.

Derudover har Skat ment, at Microsoft Danmark ikke i ordentlig tid og fyldestgørende har udarbejdet dokumentation for de prisaftaler, der er med resten af koncernen. At dokumentere, hvordan priserne internt i koncernen er udregnet - og at de svarer til markedspris - er afgørende for, hvor indtægter må bogføres.

Skat valgte at estimere, at Microsoft Danmarks indkomst fra 2004 til 2007 var 307 millioner kroner højere end indrapporteret, og at selskabet derfor skyldte penge i skat.

Dommen er dog kun faldet med tre dommerstemmer mod to. De to dommere, der har været uenige med flertallet, mener, at:

- Aflønningen af Microsoft Danmark for dets markedsføring af Microsofts produkter i Danmark er herefter ikke sket i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Derfor har de stemt for, at sagen blev sendt tilbage til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Dommen følger dog flertallet på tre, der stadfæstede landsrettens dom og afslutter sagen.

Skatteministeriet skal nu betale sagsomkostninger, der lyder på 1,5 millioner kroner, til Microsoft.

Jesper Wang-Holm, underdirektør i Skattestyrelsen overvejer hvad Skattestyrelsen kan gøre for at blive bedre.

 

Link til CBS undersøgelse og historisk udvikling.

fakta om Transfer Pricing Jacob Brædstrup, DI:

Et andet faktum, som Handlingsplanen afslører, er, at de multinationale selskaber er nogle særdeles gode skatteydere. De knap 3000 multinationale selskaber betaler således over halvdelen (52,6 pct.) af den samlede selskabsskat - mens de resterende ca. 92.000 ikke-multinationale (aktive) selskaber samler 43,6 pct. af regningen op (mankoen betales af foreningen og øvrige ikke-aktive selskaber)

 

ASE notat om Skattegab