Skat ophæver fradragsretten for virksomheder.

Ny skattedom er en bombe under dansk erhvervsliv og bør føre til politisk indgreb.


Østre Landsret har den 1. juni 2016 afsagt dom i to sager, der handlede om, hvorvidt to banker havde fradragsret for lønudgifter til egne ansatte, som blev afholdt i forbindelse med bankernes opkøb af anden bankvirksomhed. Landsretten gav SKAT medhold i, at lønudgifterne ikke kunne fratrækkes, men frikendte alligevel de to banker, fordi SKATs afgørelser var udtryk for en ny praksisændring, som de ikke havde orienteret omverdenen om. CEPOS konkluderer i et nyt notat, at Landsrettens dom har vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv af både retssikkerhedsmæssig, bureaukratisk og samfundsøkonomisk karakter.

Chefjurist i CEPOS, Henriette Kinnunen udtaler:

"Landsrettens dom betyder, at SKAT fremover kan nægte virksomheder fradragsret for lønudgifter, hvis medarbejdernes opgaver er at udvide virksomhedens eksisterende forretningsgrundlag og ikke kun at vedligeholde det. Og det er en bombe under danske erhvervsliv. For hidtil har retsopfattelsen været, at virksomhedernes lønudgifter var en fradragsberettiget driftsomkostning, uanset hvilken aktivitet medarbejderen havde udført. Den aktuelle praksisændring kan potentielt udløse en række uhensigtsmæssige retstvister mellem SKAT og erhvervslivet, samt medføre et bureaukrati uden lige. Derfor bør dommen føre til politisk handling".

CEPOS konkluderer i et nyt notat, at Landsrettens dom har vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv af både retssikkerhedsmæssig, bureaukratisk og samfundsøkonomisk karakter.

"Dommen kan i princippet ramme dansk erhvervsliv bredt. Lige fra iværksættervirksomheden, der vil blive nægtet fradrag for lønudgifter afholdt til at udvide sine aktiviteter, ligesom store selskaber vil være i SKATs søgelys, hvis de har medarbejdere involveret i salg af selskabets aktier eller en børsnotering. Som eksempel på lønudgifter, hvor fradragsretten fremadrettet er tvivlsom, kan nævnes de medarbejdere i Dong, som har været involveret i statens salg af aktier til Goldmann Sachs", forklarer Henriette Kinnunen, CEPOS.

"Udfordringen er, at når SKAT nu fremover kræver virksomhedens lønudgifter opdelt i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del, så stopper det ikke dér. SKATs nye praksis må nødvendigvis føre til, at virksomhederne fremover også skal opdele øvrige driftsudgifter til fx. telefon, it og husleje i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Det følger af Østre Landsrets dom, som ret præcist beskriver, at det kun er driftsudgifter, der er afholdt til at vedligeholde virksomhedens eksisterende drifts, der kan fratrækkes. Derimod kan driftsudgifter afholdt til at udvide den eksisterende drift, ikke fratrækkes. En sådan praksis harmonerer dog dårligt med den globale konkurrencevirkelighed, dansk erhvervsliv opererer i", siger Henriette Kinnunen, CEPOS.

"Retssikkerhedsmæssigt skaber dommen så meget usikkerhed, at man fremadrettet må forvente en byge af skattesager, hvilket er uhensigtsmæssigt. Derudover virker det absurd, når man fra politisk side forsøger at skabe større retssikkerhed og bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv, mens SKAT samtidig indfører ny praksis, som fører til det helt modsatte resultat. Fra politisk side er der derfor behov for at tage arbejdshandsken på og nå til et bredt forlig, der giver dansk erhvervsliv fradragsret for deres driftsudgifter. Også når de udvikler og udvider deres forretning, og ikke som nu, hvor de kun har fradrag, hvis de stagnerer", fastslår Henriette Kinnunen.

Dette er den helt store væksthæmmer og fører danamark tilbage til enevældens privilegie ordninger hvor statslederen egenhændigt bestemmer.

2017-06-30 Højeste(u)ret fastslår Landsrettens afgørelse.

I Landsretten undgik bankerne et skattesmæk, fordi Skat ifølge landsretten havde foretaget en praksisændring, som aldrig havde været meldt ud offentligt.

Højesteret kom dog frem til, at der ikke forelå en fast administrativ praksis om fradragsret, og derfor var Skat ikke afskåret fra at nægte bankerne fradrag.

Flere erhvervsorganisationer, herunder DI og Dansk Erhverv, har kraftigt advaret imod en situation, hvor landsretsdommene stod ved magt, fordi det kan medføre et uoverskueligt administrativt bøvl, og de har derfor opfordret skatteminister Karsten Lauritzen til at gribe ind.

Skatteministeren imødekom organisationerne allerede i april, da han lovede at fremsætte et lovforslag til efteråret, så virksomhederne fremover vil kunne trække alle lønomkostninger fra i skat, hvis Højesteret skulle komme til den modsatte konklusion.

Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn beklager afgørelsen

»Det skaber en enorm uret med tilbagevirkende kraft, og man kan kun frygte, at Skat nu vil bruge afgørelsen til at tage flere sager op mod virksomhederne" (red.)

»Det kan godt være, at Højesteret siger, at der ikke er tale om en praksisændring, men danske virksomheder har ageret som om, at det var gældende ret i over 100 år, og jeg synes, der er behov for, at skatteministeren sender et tydeligt signal til Skat om, at det vil være uheldigt, hvis Skat tager nye "gamle" sager op.«

2016-08-29   Fradragsret fører til svækkelse af dansk erhverv. Erhvervene må flytte til udlandet, Henvendelse fra flere virksomheder til Skat.

En ny praksis i Skat, hvor et særligt fradrag indskrænkes, kan få stor betydning for danske virksomheder, lyder det fra erhvervslivets top, der advarer om mulig udflytning af danske arbejdspladser.

I et sjældent skarpt opråb advarer ledelserne i en række af landets største virksomheder mod en ny skattepraksis, der efter deres opfattelse risikerer at hæmme udviklingen af danske virksomheder.

Firmaerne går i rette med, at fradrag på lønomkostninger, der bruges på opkøb og fusioner, nu indskrænkes.

DSV, ISS og Maersk er blandt underskriverne i et brev, der advarer skatteminister Karsten Lauritzen (V), erhvervs- og vækstministeren Troels Lund Poulsen (V) samt Folketingets Skatteudvalg mod fremgangsmåden, der kort fortalt betyder større udgifter og flere administrative byrder til virksomheder, der køber op og fusionerer.

»Man trækker tæppet væk under den praksis, der har været historisk. Det gør Skat uden en lovændring. Det giver usikkerhed. For mig er det et spørgsmål om, hvor man vil fjerne fradrag næste gang. Det giver os en stor usikkerhed. Det forringer konkurrenceevnen, fordi personen kunne have siddet i et andet land, hvor der vil være fradrag for den type opgaver,« siger skattechef Mads Kristensen fra servicegiganten ISS.

»Hvorfor skulle danske virksomheder ikke flytte disse aktiviteter til lande, hvor der er fradragsret for dem,« spørger han og foreslår en hurtig lovændring, der giver virksomhederne generelt fradrag for lønomkostninger.

2017-09-05 Skatteministeren vil forsøge at ændre praksis med tilbagevirkende kraft.