2010 Subjektiv beskatning i erhverv -forpagtning

2010 Skat tager ikke hensyn  til sagens faktuelle indhold - skat alene baseret på en formodning.

Diskotek -Forpagtningsindtægt, interesseforbundne, afkald, fordring, tab, skattefrit, udbytte, transfer pricing
Resumé

H1.1 ApS indgik aftale med sit moderselskab om forpagtning af et diskotek.

Efter indgåelsen af forpagtningsaftalen nedsatte parterne med henvisning til markedsvilkårene den aftalte forpagtningsafgift for indkomstårene 2001 og 2002.

SKAT udlodningsbeskattede moderselskabet af hele den oprindelig aftalte forpagtningsafgift med henvisning til, at det ikke var godtgjort, at den lavere forpagtningsafgift var udtryk for markedsvilkår, og at afkald på indtægt ikke kan gives med tilbagevirkende kraft.

Under retssagen bekræftede en skønserklæring, at den nedsatte forpagtningsafgift svarede til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. Moderselskabet gjorde med henvisning til ligningslovens § 2, stk. 1, jf. stk. 4, gældende, at den efterfølgende nedsættelse af forpagtningsafgiften indebar, at selskabet ikke skulle udlodningsbeskattes af forskellen mellem den oprindelige aftalte forpagtningsafgift og den markedsmæssige forpagtningsafgift.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at nedsættelserne af forpagtningsafgiften skete efter, der var erhvervet ret til den oprindelig aftalte forpagtningsafgift. Videre fandt landsretten det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at sådanne nedsættelser med tilbagevirkende kraft var udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition heller ikke inden for diskoteksbranchen.

Landsretten anførte, at det er et grundliggende skatteretligt princip, at afkald på indtægt, hvortil der er erhvervet ret, som udgangspunkt ikke kan tillægges skattemæssig betydning. Hvis en privatretlig disposition ændres, kan skattemyndighederne efter reglerne om omgørelse tillade, at ændringen tillægges virkning for skatteansættelsen. Moderselskabet havde ikke indgivet en sådan begæring.

Uanset at det beløb, som forpagtningsafgiften blev nedsat til og selvangivet til, svarede til markedsværdien af forpagtningsaftalen, var moderselskabet derfor efter almindelige skatteretlige principper skattepligtig af den oprindelig aftalte forpagtningsafgift.

Efter en formålsfortolkning lagde landsretten til grund, at ligningslovens § 2 må forstås således, at der herved er givet skattemyndighederne hjemmel til at korrigere indkomstansættelsen efter armslængdeprincippet, men at det ikke kan lægges til grund, at der med bestemmelsen er tilsigtet at ændre de grundliggende principper om skatteyderens adgang til at ændre på indgåede aftaler.

Som følge heraf, og da moderselskabet ikke havde godtgjort, at der som følge af nedsættelserne af forpagtningsafgifterne var lidt fradragsberettigede tab i de omhandlede indkomstår, blev Skatteministeriet frifundet.

Link til sagen