2001 Menneskeret? gælder ikke i MOMS sager

Momsundragelse, strafansvar ikke forældet efter 10 år.

Dom: H.D. 22. august 2001 i sag I 500/2000 Rigsadvokaten mod T (adv. Niels Ulrik Heine, Kbh., e.o.).

 

Strafansvar for momsunddragelse ikke forældet. Uanset en sagsbehandlingstid på mere end 10 år var EMK art. 6, stk. 1, ikke krænket.

T var ved byrettens dom af 8. september 1998 og landsrettens dom af 15. maj 2000 fundet skyldig i forsætlig momsunddragelse til et beløb af ca. 30 mio. kr. i forbindelse med handel med guld og var straffet med fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 30 mio. kr.

Forholdene var begået i 1990-91, og tiltale var rejst ved anklageskrift af 8. september 1992.
For Højesteret påstod T frifindelse, subsidiært formildelse, medens anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
Forældelsesfristen for overtrædelse af momsloven var afbrudt ved anklageskriftets indlevering, jf. straffelovens § 94, stk. 4, 1. pkt., selv om der - for de samme forhold - var rejst tiltale for bedrageri. 

Forfølgningen havde ikke efter anklageskriftets indlevering været standset på ubestemt tid, jf. § 94, stk. 5, 2. pkt. 
1) Selv om en sagsbehandlingstid på 10¾ år for en straffesag som udgangspunkt må formodes at indebære en krænkelse af kravet i EMK art. 6, stk. 1, om »rettergang inden for en rimelig frist«, fandtes der ikke at foreligge en krænkelse i den foreliggende sag, hvor den lange sagsbehandlingstid i væsentligt omfang beroede på T's og medtiltaltes forhold.

2) Den omstændighed, at der ikke i anklageskriftet havde været henvist til straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., om strafforhøjelse, fandtes ikke at være til hinder for anvendelse af bestemmelsen i den foreliggende situation, hvor tiltalen efter anklageskriftet angik bedrageri.

Højesteret lagde til grund, at der ved udmålingen af straffen var taget hensyn til sagens langstrakte forløb, og fandt ikke grundlag for at nedsætte straffen yderligere eller for helt eller delvist at gøre straffen betinget.

Menenskerettighederne betyder ikke meget i Danmark.