2001 Kommanditselskab Fly investering

Det stakkels skatteydende folk.

Og lidt om pensions-beskatning og investeringsforeninger .

Af TABBERT-BIRGITTE:CAND-JUR ; JOHNSEN-OTTO:STATSAUT-REVISOR den 15-12-2000, la Bourse.

Misera contribuens plebs (det stakkels skatteydende folk). Udtrykket er meget gammelt, men har stor aktualitet på disse breddegrader, uanset hvilken pressedækning Skatteministeriet i øvrigt får. 

Det kan overraske, at Højesteretsdommen om et flyanpartsprojekt i nogle af gårsdagens aviser forbindes med begreber som »Ulovlig skattefidus«, »Ingen nåde«, »Ulovlige fradrag i milliardklassen«. 

Det er ikke mindst i de øjeblikke overskriften på dagens artikel kommer i erindring.

Behov for debat om retsstilling

Det reelle er, at Højesteret konkret underkender den skattepraksis, som skatteyderen har hævdet. Højesteret finder: »at realiteten i aftalekomplekset var, at kommanditisterne købte sig til et midlertidigt formelt ejerskab for at få mulighed for at opnå afskrivningsret. Under disse omstændigheder kunne skatteyderen, der var kommanditist, ikke anses for i skattemæssig henseende at have været medejer af flyet.« 

Højesterets pressemeddelelse omfatter også en begrundelse for afgørelsen. Heri anføres bl.a.: »Det, der yderligere er fremkommet under nærværende sag, herunder om skattemyndighedernes praksis, giver heller ikke grundlag for at antage, at skattemyndighederne har godkendt fradrag i et leasingprojekt som det foreliggende efter en realitetsbedømmelse som den foran foretagne.« 

Herved synes dommen i hvert fald at forstærke behovet for, at vore folkevalgte indgående drøfter mulighederne for at forbedre skatteydernes retsstilling i skattesager. Som hyppigt anført i denne spalte har skatteyderne en ulige kamp mod embedsværket og lovgivningsmagten i særdeleshed, når denne synes at tilbageholde oplysninger, der kunne støtte skatteyderens synspunkt. 

I velanstændighedens navn burde Folketinget vedtage, at officialmaksimen bør gælde i skattesager. Så vil den offentlige modpart være tvunget til at fremlægge alle relevante oplysninger til sagen; altså også, det, der måtte støtte skatteyderens synspunkter. 

Og nu til nyt om beskatning af pensionsafkast og investeringsforeninger.

Fokus på konkurrence

I den forgangne uge har der nok en gang været fokuseret på de danske investeringsforeningers muligheder for at klare sig i konkurrencen med udenlandske investeringsforeninger. 

Debatten har baggrund i et lovforslag om omlægningen af pensionsafkast, som Folketinget antagelig vedtager i dag. 

Fra 2001 omlægges beskatningen af pensionsafkast og der skal fremover gælde en ensartet sats på 15 pct. på afkast af obligationer og aktier i stedet for de i dag gældende satser på 26 pct. og 5 pct. Som en sidegevinst til den ensartede sats på 15 pct. ophæves nogle komplicerede særregler om beskatning af investeringsbeviser i lavt beskattede udenlandske investeringsforeninger. Og fremover vil også afkast fra investeringsbeviser i danske og udenlandske investeringsforeninger beskattes med 15 pct. 

Investeringsforeningsrådet har argumenteret mod den ligestilling, der nu også vil eksistere på skatteområdet. Rådet har bl.a. fremført, at investeringsforeninger fra såkaldte lavskattelande, der indgår i pensionsdepoter, pensions- og livsforsikringsselskaber, pensionskasser o.lign. kan udkonkurrere danske investeringsforeninger alene som følge af deres skattefrihed eller meget lave beskatning. Rådet så gerne, at de komplicerede særregler for lavt beskattede investeringsforeninger blev videreført. 

Under folketingsbehandlingen af lovforslaget har Skatteministeren afvist at videreføre den værnsregel, der findes i dag. Og det ledsages af følgende bemærkning fra ministeriets side: »Noget sådant vil indebære EU-stridig diskrimination af udenlandske investeringsforeninger«.

Hvad med de frie midler?

Desværre har debatten hidtil kun koncentreret sig om investering for pensionsmidler. Derimod har der slet ikke været fokuseret på de skatteregler, der gælder ved investering for frie midler. På dette område er der pt. ikke lagt op til nogle former for lempelser. Og de private investorer må derfor fortsat døje med nogle komplicerede værnsregler, der som nævnt nu fjernes, når investeringen sker for pensionsmidler. 

Det er vanskeligt at se, hvorfor der skal gælde denne forskel. 

Der ventes på et lovforslag om en forenkling af reglerne for aktier og investeringsbeviser. Der foreligger et lovudkast, der er baseret på anbefalinger fra en arbejdsgruppe. Det var oprindelig planlagt fremsat i november måned, men er nu foreløbig udsat til januar. Ifølge Skatteministerens svar under folketingsbehandlingen af lovforslaget om en omlægning af beskatningsafkast har ministeren endnu ikke har taget stilling til den endelige udformning af aktieavancebeskatningsforslagene. 

I lovudkastet om de forenklede regler har arbejdsgruppen lagt op til, at værnsreglen skal fortsætte, når der investeres for frie midler i lavtbeskattede eller skattefri udenlandske investeringsforeninger. Det er den såkaldte § 2 a. 

Til anskueliggørelse af denne komplicerede regel kan vi gentage nogle af de mange spørgsmål, som den private investor fortsat skal overveje blot for at få klarhed over, hvorledes afkastet skal beskattes. Hvordan den udenlandske selskab/investeringsforening skal indplaceres under de danske skatteregler? Hvordan den beskattes i hjemlandet? Om dens investeringsstrategi harmonerer med de danske skatteregler? er blot eksempler på nogle af de spørgsmål, der skal overvejes. 

Den særlige værnsregel i§ 2 a gælder ved investering i en virksomhed af finansiel karakter som f.eks. en investeringsforening, hvis det samlede afkast af den finansielle virksomhed er væsentligt lavere beskattet end efter danske regler. 

Selve lovformuleringen af værnsreglen kunne tyde på, at det er beskatningen af det underliggende selskab, der er afgørende, og ikke den udenlandske investeringsforenings beskatning. Skattemyndighederne fortolker bestemmelsen restriktivt. Eksempelvis vil en investering i investeringsforening i Luxembourg, der kun investerer i danske aktier, være omfattet. 

Det kan undre, at der tilsyneladende ikke arbejdes på nogle sammenhængende regler, og at der i debatten ikke er blevet fokuseret mere på vilkårene for den private investor.