2018 Fri helårs bolig - rent subjektivt

2018 Fri bolig - beskatning afhænger af position i selskabet?

Beskatningen af fri bolig afhænger af den indflydelse, man har i arbejdsgiverselskabet.

Det kan medføre en skærpet beskatning af fri bolig, hvis man får en ledende stilling hos arbejdsgiveren eller opnår medejerskab i virksomheden. Hvis man som medarbejder får stillet en bolig til rådighed af sin arbejdsgiver, kan man blive beskattet af fri bolig. Den skattepligtige værdi fastsættes som hovedregel til markedslejen for den pågældende bolig med fradrag af den leje, som medarbejderen selv betaler for boligen.

Hovedaktionærer, direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning risikerer imidlertid at blive beskattet, selv om de betaler en leje, der svarer til markedslejen. For denne personkreds fastsættes beskatningsgrundlaget nemlig efter særlige skematiske regler. En direktør m.v. med fri helårsbolig, beskattes således af et beløb svarende til fem procent af ejendomsværdien eller af købesummen for ejendommen med tillæg af forbedringer. Den skattepligtige værdi forhøjes desuden med et beløb, der svarer til en beregnet ejendomsværdiskat for ejendommen og med udgifter til ejendomsskatter og andre udgifter, som arbejdsgiveren afholder. For direktører m.v. er det desuden selve rådigheden over boligen og ikke den faktiske brug, der beskattes. Der kan derfor også ske beskatning af fri bolig i perioder, hvor direktøren m.v. ikke bruger ejendommen, ligesom der kan ske beskatning ved udlejning til direktørens nærtstående, medmindre udlejningen sker i selskabets interesse. Som for andre medarbejdere reduceres beskatningsgrundlaget med en eventuel egenbetaling.

Den skærpede beskatning gælder for hovedaktionærer samt for medarbejdere, som efter en konkret vurdering har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. [provisionslønnede har en sådan - gælder dette også for sådanne?]

Ved vurderingen heraf vil man blandt andet se på, om medarbejderen har indflydelse på virksomheden gennem medejerskab eller en overordnet stilling.

Derimod er en direktørtitel ikke i sig selv nok til, at man falder ind under reglerne. Det viser en ny afgørelse fra Landsskatteretten.

I sagen havde et selskab siden 2004 udlejet en ejendom til et samlevende par. Af lejekontrakten fremgik, at lejemålet udgjorde 90 kvm, og at lejen var 60.000 kr. om året. Bl.a. på grund af nogle forsikringsskader på ejendommen blev der dog aldrig betalt husleje. I 2007 indtrådte lejernes søn i selskabets direktion, og i 2012 købte sønnen og dennes bror hver halvdelen af anparterne i selskabet. Skat traf efterfølgende afgørelse om, at sønnen som direktør skulle beskattes af den manglende lejeindtægt fra forældrene i årene 2010, 2011 og 2012. Skat lagde til grund, at forældrene faktisk havde beboet og benyttet hele ejendommen, og ikke kun de 90 kvm, der fremgik af lejekontrakten. Skat lagde desuden til grund, at sønnen som følge af sin direktørstilling havde haft væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform, og at udlejningen til forældrene var sket i hans interesse.

Landsskatteretten var imidlertid ikke enig i dette. Selv om sønnen havde været direktør siden 2007, havde han nemlig først opnået væsentlig indflydelse i selskabet, da han blev medejer af selskabet i 2012. Inden da måtte han ifølge sin ansættelsesaftale ikke selv indgå kontraktretlige forpligtelser m.v. uden den tidligere ejers tilladelse. Det forhold at forældrene var flyttet ind i ejendommen, længe inden at sønnen blev direktør, talte da også imod, at udlejningen skulle være sket i hans interesse.

Henset til de skader, der var på ejendommen, fandt Landsskatteretten det desuden sandsynliggjort, at forældrene faktisk kun havde haft rådighed over det aftalte lejemål på 90 kvm og ikke over hele ejendommen. Da sønnen og dennes bror ejede selskabet med 50 pct. hver, fandt Landsskatteretten, at sønnen kun skulle beskattes af halvdelen af rådigheden over ejendommen. Landsskatteretten ophævede derfor beskatningen af fri bolig for 2010 og 2011 og nedsatte beskatningen for 2012 væsentligt.