2017 Tinglysningsregler og afgifter

2017 Tinglysningsregler og afgifter ændres 1 januar 2018

Et nyt lovforslag vil lempe reglerne om betaling af tinglysningsafgift for erhvervsejendomme.

Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, som bl.a. vil ændre reglerne for betaling af tinglysningsafgift ved overdragelse af erhvervsejendomme, sådan at afgiften ikke længere skal beregnes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering.

Efter de nugældende regler skal der ved tinglysning af ejerskifte til fast ejendom betales en afgift på 1.660 kr. med tillæg af 0,6 pct. af købesummen. For erhvervsejendomme skal tinglysningsafgiften dog mindst beregnes af den senest offentliggjorte ejendomsværdi.

Denne regel betyder, at der ved tinglysning af overdragelse af erhvervsejendomme betales for meget i tinglysningsafgift, hvis den offentlige ejendomsværdi overstiger ejendommens faktiske handelsværdi.

Tidligere var det i denne situation muligt at få den for meget betalte tinglysningsafgift retur, hvis ejendomsværdien efterfølgende blev nedsat som følge af en klage indgivet inden tinglysningen. Efter at ejendomsvurderingerne er blevet fastfrosset, er det imidlertid ikke længere muligt at klage over ejendomsvurderingerne. I praksis er der derfor heller ikke mulighed for at få godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift.

Der er ikke samme risiko for at betale for meget i tinglysningsafgift ved overdragelse af enfamiliehuse, ejerlejligheder, ferieboliger og beboelsesejendomme med flere selvstændige beboelseslejligheder. For disse ejendomme blev reglerne nemlig ændret i 2014, sådan at tinglysningsafgiften kun beregnes af overdragelsessummen.

Reglerne harmoniseres nu for disse ejerboliger og erhvervsejendomme, sådan at tinglysningsafgiften altid skal beregnes i forhold til den faktiske overdragelsessum.

Med forslaget til den nye ejendomsvurderingslov er der nemlig lagt op til, at der kun skal ansættes en offentlig ejendomsværdi for erhvervsejendomme, hvor dette er nødvendigt, fordi ejendommen er omfattet af dækningsafgift eller er en blandet ejendom med både ejerbolig og erhverv, eller fordi ejendommen er ejet af en andelsboligforening. For en del erhvervsejendomme vil der dermed ikke længere være nogen ejendomsværdi, der kan bruges som beregningsgrundlag for tinglysningsafgiften.

Samtidig indføres der dog en værnsregel, som præciserer, at ejerskiftesummen ved handel mellem interesseforbundne parter, som f.eks. koncernforbundne selskaber eller mellem et selskab og dets hovedaktionær, skal fastsættes til markedsværdien, dvs. til en pris, som svarer til, hvad der kunne være opnået ved salg på almindelige markedsvilkår.

For at muliggøre en kontrol heraf skal der i de tilfælde, hvor ejerskifte af fast ejendom ikke sker som almindelig fri handel mellem uafhængige parter, afgives en erklæring herom ved anmeldelsen til tinglysning.

Ved handel af ejerboliger mellem interesseforbundne parter, f.eks. familiemedlemmer, skal tinglysningsafgiften i dag beregnes af overdragelsessummen, dog mindst af 85 pct. af ejendomsværdien. Med det nye forslag ændres dette, så afgiften ved familiehandler mindst skal beregnes af 80 pct. af ejendomsvurderingen. Denne ændring afspejler den nye usikkerhedsmargin på 20 pct., der indføres med den nye ejendomsvurderingslov. Den fastsatte usikkerhedsmargin gælder for både Skat og skatteyderne og vil konkret komme til at betyde, at ejendomshandler mellem nærtstående familiemedlemmer fremover vil kunne ske til den offentlige vurdering +/- 20 pct. og ikke som i dag inden for et spænd på +/- 15 pct.

De nye regler forventes at træde i kraft den 1. januar 2018.