2003 Fraskilt nægtet fradrag for renter?

Rentefradrag og skilsmisse, fejl igen hos T&S.

29-01-2003

Af Jørgen Larsen

Der stilles ulovlige krav af T&S, rentefradrag Fraskilt fik kun halvt fradrag efter skilsmisse selv om han var lovet fuldt fradrag

Forslag om bindende tilsagn er meget relevant viser denne sag.

En mand var blevet nægtet fradrag for renter på et boliglån. Lånet var blevet optaget af manden og dennes ekskone, der begge hæftede for lånet.
Efter parternes skilsmisse blev renter og afdrag betalt fuldt ud af manden, da ekskonen var insolvent. Men manden kunne kun fratrække halvdelen af renterne.

Ved skatteankenævnet fik manden lov til at fratrække samtlige de renter, han havde betalt. Så vidt endte sagen lykkeligt. 

Men sagen havde en ulykkelig forhistorie: Da parterne blev skilt, tog manden kontakt til skattevæsenet for at få ændret sin forskudsregistrering. Hér fik han at vide, at han kunne fratrække alle renterne. 
Forskudsregistreringen blev følgelig ændret. 

Da manden senere stiftede ny familie og nyt hjem, disponerede han i tillid til skattevæsenets vurdering af rentefradragsretten. Det kom derfor som en meget ubehagelig overraskelse, at fradraget med ét slag blev halveret.


§ Sagen om rentefradragsretten er ikke enestående. Der kan peges på en lang række situationer, hvor borgere har behov for at få et klart og ikke mindst et endegyldigt svar på, hvordan et givet forhold skal håndteres skattemæssigt.


Det gælder både dispositioner, der allerede er gennemført, og dispositioner, som borgeren påtænker at gennemføre. 

Og behovet kan være ligefuldt stort, hvad enten man er erhvervsdrivende eller privatperson.

§ Der er allerede i dag visse muligheder for at få et bindende svar fra skattevæsenet om beskatningen i bestemte situationer. 

I en årrække har der været mulighed for at forespørge Ligningsrådet om de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt disposition. Ligningsrådet kan afgive en bindende forhåndsbesked om, hvad der efter Ligningsrådets opfattelse vil gælde i den konkrete situation.

Forhåndsbeskeden er som navnet antyder bindende for skattevæsenet. 
Skattevæsenet kan derfor ikke siden hen ændre opfattelse, med mindre der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden. Ændrede forudsætninger kan f.eks. 

foreligge, hvis loven ændres, eller hvis borgeren har afgivet forkerte eller utilstrækkelige oplysninger til brug for Ligningsrådets behandling af sagen.
Der er dog kun mulighed for at få en bindende forhåndsbesked vedrørende fremtidige dispositioner. Er en disposition allerede gennemført - fx salg af en ejendom - vil det ikke være muligt at få Ligningsrådets udtalelse om de skattemæssige konsekvenser. 
Hertil kommer, at sagsbehandlingen ved Ligningsrådet ofte tager så lang tid, at borgeren ikke kan få fornøjelse af svaret, inden han disponerer. 
Der kan også peges på tilfælde, hvor en bindende forhåndsbesked nok vil være at skyde over målet, f.eks. hvor sagen drejer sig om mindre beløb. 
§ Med det nye oplæg fra skatteministeren er det hensigten at etablere en ordning, hvor det er lettere og hurtigere for borgerne at få klarhed over beskatningen i konkrete situationer.
Samtidig skal ordningen sikre, at skattemyndighederne på et tidligere tidspunkt tager stilling til skatteforhold, der kræver en nærmere vurdering. Meningen er at flytte ressourcer fra efterfølgende kontrol til forudgående hjælp og vejledning. 

§ Efter det nuværende oplæg går ordningen ud på, at borgere med mindre komplicerede forhold skal kunne få et klart og bindende - svar i løbet af ca. 1 måned. 
Ordningen omfatter i første række fysiske personer. Det vil sige selvstændigt erhvervsdrivende samt lønmodtagere og andre privatpersoner. 
Derimod omfatter ordningen ikke selskaber. Det samme gælder spørgsmål vedrørende dispositioner mellem selskaber og disses hovedaktionærer.
En person, der er hovedaktionær kan altså f.eks. ikke spørge skattevæsenet om, hvordan han vil blive beskattet ved salg af sin ejendom til selskabet. 
Ved en hovedaktionær forstås i denne sammenhæng personer, der alene eller sammen med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. 
En borger kan efter skatteministerens nye oplæg få et svar fra skattevæsenet både vedrørende fremtidige dispositioner og dispositioner, der allerede er gennemført. 

Forespørgsler vedrørende allerede gennemførte dispositioner skal dog stilles senest 1 måned efter udløbet af det indkomstår, typisk kalenderår, hvor dispositionen er gennemført.
Har man f.eks. solgt en fast ejendom i 2003, skal forespørgslen til skattevæsenet stilles senest ved udgangen af januar 2004. Det er naturligvis en forudsætning for at få et bindende ligningssvar, at skattevæsenet har et korrekt og fyldestgørende vurderings- og beslutningsgrundlag. 

I første række vil det være borgerens opgave at forsyne skattevæsenet med de fornødne oplysninger. En anmodning om et bindende ligningssvar skal derfor vedlægges de oplysninger, som borgeren er i besiddelse af og som har relevans for beskrivelsen af spørgsmålet og de faktiske forhold.

Er spørgsmålet efter skattevæsenets opfattelse ikke tilstrækkeligt oplyst, kan skattevæsenet anmode borgeren om at fremlægge yderligere oplysninger. Efterkommer borgeren ikke en sådan anmodning, kan skattevæsenet vælge ikke at besvare spørgsmålet. 

Hviler et ligningssvar på oplysninger, der er mangelfulde eller ukorrekte, er skattevæsenet ikke bundet af svaret. 
§ Skattevæsenets svar vil være bindende for skattemyndighederne.
Har man først fået et svar fra skattevæsenet, vil der ikke senere kunne rejses en sag om samme spørgsmål. Dette gælder, selv om skattevæsenets afgørelse er forkert. 
Heller ikke de statslige told- og skattemyndigheder vil kunne tage en sådan sag op og ændre ligningssvaret. 

Eneste undtagelse fra dette udgangspunkt er tilfælde, hvor der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret.

Som ved forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet kan der f.eks. foreligge ændrede forudsætninger, hvis borgeren har afgivet forkerte eller utilstrækkelige oplysninger til brug for Ligningsrådets behandling af sagen. Det samme gælder, hvis loven ændres. Derimod er borgeren beskyttet en ændret praksis, herunder fortolkningen af en given lov. 

Skattevæsenet er her bundet af svaret.
Et ligningssvar vil som udgangspunkt være bindende i en periode på fem år.
Perioden på fem år har betydning, hvis der f.eks. spørges til beskatning af en tilbagevendende indtægt eller udgift, eller hvis en påtænkt disposition først gennemføres lang tid efter forespørgslen. 

§ Er borgeren utilfreds med svaret, kan han klage over svaret, først til kommunens Skatteankenævn og dernæst til Landsskatteretten og eventuelt domstolene. Klageordningen er altså den samme som for klager i skattesager, der rejses mod borgeren efter indgivelse af selvangivelse.

Mens skattevæsenet er bundet af svaret, gælder dette ikke borgeren. Selv om en borger vælger ikke at klage over ligningssvaret, er han ikke bundet af dette. Borgeren kan altså vælge at selvangive, som han mener, at der skal selvangives. 

I denne situation bør man imidlertid klart og utvetydigt gøre skattevæsenet opmærksom på, at man har selvangivet på en anden måde, end hvad der følger af skattevæsenets ligningssvar. Det skyldes, at man i dette tilfælde handler mod bedre vidende, og der vil kunne blive tale om straf, hvis skattevæsenet har ret. 

§ I visse særlige tilfælde kan skattevæsenet afvise at give et bindende ligningssvar. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor spørgsmålet i sagen er af vidererækkende betydning, eksempelvis hvis der er tale om investeringsprojekter med mange borgere involveret.

Dernæst tilfælde, hvor sagen angår et betydeligt beløb. Der tænkes her på situationer, hvor svaret kan føre til en forhøjelse eller nedsættelse af den skattepligtige indkomst med mere end 5 mio. kr. Og endelig tilfælde, hvor spørgsmålet har en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. 

Bliver borgerens forespørgsel afvist, vil han i de to første tilfælde men ikke i det sidste tilfælde - altid kunne gå til Ligningsrådet og dér anmode om et svar. 

§ En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til skattevæsenet. Samtidig skal der betales et gebyr på 300 kr. Gebyret skal betales pr. disposition, som borgeren ønsker besvaret som et bindende ligningssvar. Gebyret tilbagebetales, hvis skattevæsenet afviser at besvare borgerens anmodning om ligningssvar.

Etablering af en ordning om bindende ligningssvar må anses som en klar styrkelse af retssikkerheden.
Skatteministerens oplæg er da også indtil videre generelt blevet modtaget meget positivt blandt de interesseorganisationer, som har haft oplægget til høring.
Kontakt

">Email

Registreret revisor, Flemming Nygaard Nielsen, Samsø, har filosoferet lidt over sager fra en revisors hverdag. Det er er blevet til tre små epistler, som hver for sig fortæller noget om det at være selvstændig. Og måske især noget om, hvordan told og skat ser på denne gruppe af ellers så nyttetige samfundsborgere. Vi bringer epistlerne her med forfatterens tilladelse