Skat på hjælp af familien

Skattepligt på social familiehjælp.

22-07-2003

Af Jørgen Larsen

Hjælp ikke familien med bolig Højestret idømmer ekstra skat til borderen
En husejer kunne ikke længere klare ydelserne på sit hus og Kreditforeningen overtog huset.

Broderen ville imidlertid hjælpe husejeren ud af kniben og købte huset på tvangsauktion for 250.000 kr i 1993. 
Han udlejede herefter huset til sin bror. I lejekontrakten havde de to indsat en passus om at broderen kunne erhverve huset, når han igen havde penge til det. Prisen skulle være til erhvervelse plus udgifter til vedligehold.

Efter 4 år lykkedes det igen den tidl. husejer at samle midler nok til at erhverve huset. Imellem tiden var den offentlige vurdering steget til 450.000. Skattevæsenet siger nu at det kan man ikke. Der skal hos den igen nybagte broder betales aveafgift og den barmhjertige broder, der sælger under de 15% af vurderingen skal ligeledes betale skat.

Alene den sælgende broder skal i indtægt stige med kr. 82.000 kr og altså af med ca. kr. 52.000 i skat. 

Ligeledes skal broderen betale gaveafgift til staten af sin påståede gave.
Så trods den hårde dom i sin tid på Glistrup er skat af fiktive beløb helt almindeligt i Danmark. 

I det hele taget skal man passe på med at sammenblande det sociale og det skattemæssige. 

Det er to forskellige magistratsområder. Skattevæsent smider gernee en person ud af sit hus, for så at påføre den sociale afdeling større problemer.

Se også det tilsvarende i lejebolig.

Skat på fiktiv indkomst ansat af Skattevæsenet

I pengemagasinet bragte Mogens Rubinstein dette eksempel d. 8-9-99.

Fru Else Guldbæk Fogh boede sammen med sin søn og datter i en lejlighed i Odense.

Skattevæsenet mente sønnen var skattepligtig af en fiktiv ansat indkomst på Kr 22.000 per år. Det samme mente de gjaldt for søsteren. Arrangementet var af den lille familie valgt for at børnene kunne være fælles om at passe den meget syge moder.

Sagen blev anket til ankenævnet og senere til Landsskatteretten, hvor familien blev frikendt for den fiktive ansættelse.

 

I mellemtiden havde de ikke længere råd til at fortsætte, skattevæsenet opkrævede pengene på forhånd, lejligheden blev solgt, og fru Guldbæk måtte flytte i kommunal plejebolig.

Selv om familien således fik ret og Skattevæsenet fik uret blev familien kun tilkendt Kr 5.000 i erstatning til delvis dækning af de store sagsomkostninger. Resten var bare tabt helt.

I Frankrig får man et fradrag for at påtage sig en sådan forpligtelse.

Det skal endvidere fremhæves, at ligningskommunen kunne have givet sønnen henstand ifølge loven og ifølge Cir. 221 af 26/11 1990 §32 og §33.