2002 Huslejefiksering - sommerhus

T&S slår Glistrup med flere længder.

Skatteborgere der investerede i ferielejlighed i Frankrig er foreløbig sat skakmat på tvivlsomme argumenter i Landsskatteretten

Af Adv. Christian Bachmann uge 5 2002.

Uddrag af advokatens indlæg.

Huslejefixering, Frankrig.

Som det kan læses andetsted kan det blive meget dyrt at bruge virksomhedens ferielejlighed. 

Skattevæsenet viger ikke tilbage for at påstå, at ejerne kunne bruge lejligheden hele året. Det fører til en fiktiv husleje indtægt på Kr. 136.000 for hele året. T&S tager ikke hensyn til at en skatteborger faktisk kun har 5 ugers ferie, hvorfor det er helt hen i vejret. Det er en ren straffeekspedition.

Ferielejlighed

En virksomhed havde investeret i en ferielejlighed på kun 50 kvm. i Sydfrankrig til brug for de ansatte og andre. Købsprisen var næsten 1 mio. Kr. Udlejningen gik skidt selv om lejen var sølle Kr. 1.500 . Så stort set kun de fire anpartsejere fik fornøjelsen et par gange. 

Janteloven fik rigtig lov at fungere her. T&S ansatte værdien af brugsretten til kr. 86.000 og 82.000 for årene1996 1997. Det syntes ejerne godt nok var for stift og sagen blev indbragt for Landsskatteretten, der jo også er Skattevæsenet. Her blev den fiktive værdi øget til kr. 136.000 kr. og 139.000 kr. 

Det stemmer på ingen måde med de vejledninger T&S selv udarbejder om max. ½% af den offentlige vurdering.

Mens vi venter

Spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne i denne sag har tilstrækkelig lovhjemmel til at foretage en beskatning hos selskabet af en fiktiv leje, som oven i købet baserer sig på de værdiudmålingsregler, som gælder for personalegoder for ansatte , er særdeles tvivlsomt. 

Vi venter spændt på Højesterets opfattelse. Men vi kommer nok til at vente en ca. 5 år.

Redaktørens kommentar

Hvordan T&s kan komme frem til en fixeret værdi af Kr. 136.000 er helt uforståeligt og uden reelt indhold. 

En skatteborger har 5 ugers ferie. Det svarer til 5* 3.500 i højsæsonen. Da de er fire ejere (anparter) kan ikke alle holde ferie i højsæsonen følgelig er den aboslut maximal værdi 5*4*2.000 eller 40.000.- 

Eksemplet er blot et blandt mange på, at Skatteborgerne skal dokumentere (med bilag) og bevise med formåls angivelse for at få ret. T&S kan komme med helt vilde og udokumenterede påstande.

Det er udartet til det bizarre.

Et af de helt grove eksempler på, at Skat opkræves på basis af subjektive skøn og misundelse.

se mere huslejefiksering