Ejendoms handel, Skat forhøjer den handlede værdi, der lå 30% over offt. vurdering

Ejendomshandel, skønnet handelsværdi, forhøjet indkomst

 

Denne sag kommer fra en Skatteborger, der køber et lejet hus af sin arbejdsgiver.

Skatteborgeren køber huset efter aftale i 1973 til en pris der er 30% over vurderingen. På grund af særlige omstændigheder berigtiges handelen ikke før 1975. Arbejdsgiveren blev involveret i politik.

 

3. år senere fremsætter Skattevæsenet varsel om et forhøjet indkomst på 110.ooo Kr. Svarende til dets opfattelse af værdien af handelen og den derved indvundne merindkomst. (påstand: maskeret lønindkomst)

Skatterådet ændrer opfattelse vedr. Værdi til kr. 85.000. Og den endelige kendelse ender på Kr. 52.000.

Sagen går videre til Landsskatteretten, der i 1980 kommet frem til at værdien i 1973 var 1.000 kroner højere end den værdi Skatterådet havde ansat værdien til.

 

Specielt for denne sag var et af Skatterådets medlemmer inhabil, hvilket selvfølgelig blev benægtet.

Dette spørgsmål blev begæret afprøvet af Landskatteretten, der fastholdt, at der ikke var tale om inhabilitet.

 

Ombudsmanden

Herefter blev dette spørgsmål forelagt Folketingets Ombudsmand.  Ombudsmanden henstillede til fornyet behandling, da han afgjorde, at rådsmedlemmet var inhabil.  Det ville Landskatteretten dog ikke finde sig i og nægtede at efterkomme henstillingen.

[Note: I lovgivningen for Ombudsmanden fremgår det, at han ikke har mulighed for at eksekvere tvangsfuldbyrdelse, han kan kun henvise til fornyet behandling].

 

Ombudsmanden gentager dog sine henstillinger og fremhæver, at det er usædvanligt, at en myndighed afviser at følge henstillingen uden begrundelse.

[Redaktøren: Det står fint til med retssikkerheden i Danmark].

 

Landsskatteretten fastholder Skatterådets ansættelse i sin kendelse. [Som LS har for vane]

 

Ombudsmanden foreslog derefter, at sagen blev behandlet for domstolen, og at Skatteborgeren fik fri proces.

 

Vestre Landsret.

Sagen kom for ved retten d 6-9-1983. Proceduren nåede dog ikke langt. Retsformanden [Rørdam] gjorde det tidligt klart, "det er en temmelig håbløs sag Skatteministeriet møder med".

 

Retsformanden henstillede til at Skatteborgeren opgav sin påstand om ugyldighed og at modparten samtidig anerkendte Skatteborgerens subsidiære påstand, at skattevæsenet droppede sin urimelig påstand.

Det tog 3 måneder før Skatteministeriet gav sig.

Så kunne sagen endelig lukkes efter 6 års kamp og ærgrelser.

Interesserede læsere kan finde mere om denne sag følgende steder:

I Ombudsmandens beretning for året 1979, hvor denne sag om inhabilitet er omtalt på 8 sider  fra sider 457 til og med s. 464. Sagen er fulgt op i Ombudsmandens beretning for 1980 side 86-89 og i beretningen for 1981 med kort omtale af procesbevilling og den efterfølgende indbringelse for civil domstol.

Skatteborgeren det gik ud over er Bent Jensen, Horsens.

Han har selv omtalt sagen i "Penge og privatøkonomi nr. 4/85 side 6."

[Retten slap derved også for at begrunde og skrive dom]

 

Redaktørens efterskrift:

Denne sag er det nærmeste eksempel der kendes om Ombudsmandens indvirkning på skattesager.

Andre hændelser understreger, at det er meget begrænset, hvad Ombudsmanden kan gøre, selv om Skattevæsenet overtræder egne love og bestemmelser.

 

Sagen viser også, hvor vigtigt det er at få en sådan skønssag prøvet uden for skattevæsenets eget domæne.  Som statistikken viser, taber Skattevæsenet overordentligt mange sager. Sagerne burde ikke være rejst overhovedet.

Der er ikke lovhjemmel kun subjektive skøn og formodninger.