1963 Ekspropriation ulovlig Grundloven

Magthaverne konfiskerer privat ejendom København d. 17-06-2015

Peter Nordentoft skriver  om skat ved ekspropriation i JP den 16- juni 2015.

Selvom det offetnlige (almenvellet som det uskyldigt også bliver kaldet) tvangsfuldbyrder inddragelse af privat ejendom ved ekspropriation, kan der alligevel blivet ale om at beskatte 'fortjeneste' ved tvangen.

Eksemplet stammer fra Vejle Kommune.

Der er tale om grov tvang i afgørelsen afsagt af byretten i Kolding.

Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten er sat helt ud af kraft. Der er ikke nogen der håndhæver denne paragraf. Tvært imod gør Stat og Kommune, hvad de kan for, at den skal blive betydningsløs.

Det kan illustrres med endnu et eksempel, der  viser at metoden har været anvendt i mere end 50 år.

I 1960 gennemførtes landsbyggeloven med store og alvorlige omlægninger fra landzone til mellemzone og eller byzone. De medførte uhyrlige skatter på de jorder, der pludselig befandt sig i mellemzone eller byzone området. Skatterne var langt højere end en den bruttoindtægten, som landbrugsdrift kunne honorere. Det klarede Kommunen ved at forlange den 'fiktive' gæld tinglyst i ejendommen (med renter naturligvis), så måtte problemet udskydes til løsning, når ejendommen var et fallitbo. Ved revision af loven i 1970 ændrede Staten både zoner og kommuner (oplæg) og jorden endte igen i landzone.

Men den 'fiktive skat' , der nu klart var afstedkomet af grove fejl og vilkårlig planlægning blev ikke annulleret og slettet fra tingbogen.

Senere blev der ved mindst to lejligheder foretaget ekspropriation af dele af ejendommen. Der skulle skaffes arealer til cykel og gangstier (rene naturstier - ikke begrundet i noget som helst færdselsbehov).

Første gang fremførtes stien langs en å. Erstatningen for det tabte areal indeholdt også erstatning for høsttab under anlæg af stien.

Der blev ydet erstatning efter vilkårlig subjektiv vurdering, der ikke tog hensyn til den vurdering der var gældende på jorden. Der var i de foregående år blevet betalt skatter efter 10 kr per kvm, medens erstatningen ikke kunne udmåles til mere end 4 kr.  Den 'fiktive skat', der var pålignet mange år tidligere blev ikke annulleret men skubbet over på resten af ejendommen.

Nogle år senere gentog kommunen manøvren igen. Denne gang skulle stien pludselig forløbe tværs igennem det største og mest effektive markstykke, til kæmpe skade og nærmest umulig adgang tilligemed en voldsom forhøjelse af driftomkostningen.

Ejeren søgte derfor i overensstememlse med ekspropriationsloven kompensation for den forhøjede driftudgift tilligemed selvfølgelig areal-erstatning efter gældende skattebetaling, samt annullering af den 'fiktive skat fra 60'erne.

Taksationskommissionen med en pensioneret dommer som formand, kommenterede overhovedet ikke drifttabet ej heller den gamle 'fiktive skat'.

Det undervurderede tilbud skulle bare accepteres klager modtages ikke.

Den 'fiktive skat'  blev først slettet af tingbogen, da Kommunen til sidst overtog ejendommen.

Der er den dag i dag ikke sket nogen udnyttelse i henhold til den oprindelige mellemzone eller byzone plan.

Magthaverne har de magtmidler, der er nødvendige for at tryne menigmand, og midlerne bliver (mis)-brugt.

se ovenfor sagen i Vejle

2017 Ekspropriation er lige pludselig skattepligtig?

En kommunes pligtmæssige overtagelse af en landbrugsejendom, der er overført til byzone eller sommerhusområde, kan medføre beskatning af ejendommens ejer.

Når en landbrugsejendom helt eller delvis overføres fra landzone til enten byzone eller sommerhusområde, kan ejendommens ejer forlange, at kommunen overtager ejendommen. Selv om en sådan overtagelse skal ske efter de regler, der gælder for ekspropriation af fast ejendom, har Højesteret i en ny dom fastslået, at en sælger, der udnytter denne overtagelsespligt, ikke er fritaget for beskatning af sin fortjeneste.

Mens fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som hovedregel er skattepligtig, er ejendomsavance, der opnås ved ekspropriation, fritaget for skat. Skattefritagelsen for ekspropriation gælder også ved frivillige salg, når det står klart, at alternativet til en frivillig aftale vil være ekspropriation. Det er dog her en forudsætning for skattefriheden, at der er den fornødne hjemmel i lovgivningen til at gennemføre en ekspropriation, og at der også er en konkret forventning om, at ekspropriation faktisk vil blive gennemført, hvis ejendommen ikke sælges frivilligt.

Tvangsmæssigt indgreb

Kommuner kan bl.a. ekspropriere privat ejendom, når det er af væsentlig betydning for at virkeliggøre en lokalplan. I nogle tilfælde kan en ny lokalplan dog også medføre, at ejeren af en ejendom, der omfattes af lokalplanen, selv kan forlange, at kommunen overtager ejendommen. En sådan overtagelsespligt kan f.eks. gøres gældende, hvis en lokalplan helt eller delvist forbeholder en ejendom til et offentligt formål - såsom vejareal, park og til en institution - sådan at ejendommen ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde. Efter praksis anses en pligtmæssig overtagelse af en ejendom efter denne bestemmelse med et tvangsmæssigt indgreb, sådan at der også er skattefrihed efter reglerne om ekspropriation.

En kommune kan også have overtagelsespligt, hvor en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, helt eller delvis overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde. Ejeren kan her - inden fire år efter overførslen - forlange, at kommunen overtager ejendommen for et beløb fastsat af taksationsmyndighederne efter de samme regler som gælder for ekspropriation. Ifølge den nye dom fra Højesteret er et ejendomssalg imidlertid skattepligtigt i denne situation.

Sagen for Højesteret var anlagt af en landmand, som i en periode havde forhandlet med Vejle Kommune om kommunens overtagelse af en del af sin landbrugsejendom. Kommunen havde i 2008 vedtaget en ny lokalplan for området, som betød, at området - mod landmandens protest - blev udlagt til erhvervsområde. Området blev samtidig overført fra landzone til byzone.

Skattepligtig fortjeneste

Kommunen havde efterfølgende tilbudt landmanden erstatning for ekspropriation. Kommunen meddelte dog senere landmanden, at kommunen ikke ville indgå en frivillig aftale om overtagelse af ejendommen. Kommunen oplyste desuden landmanden om, at den ikke ville foretage sig yderligere i forhold til en ekspropriation.