2017 - Gæld og gaver - familierelation

2017 Om lån og gaver i familie relationer.

 

Dette område er som flere andre fortsat omgærdet af stor usikkerhed. her gælder som så ofte, at Skat udøver et betydeligt element af skøn.

Gaver er afgiftspligtige (mellem nære familierelationer 15%).

Overdrages således for beløb på mere end det årlige skattefrie beløb på ca. 62.000 kr  er hele beløbet afgiftspligtigt. Skat tillader sig den sammenhæng at bruge nutidsværdier, der kan blive betragtelige ud fra f.eks. en rente på 4% selv om mange vil kunne låne til rente væsentligt under denne rente.

Der må således advares mod at at overdrage langsigtede tilsagn - de vil blive kapitaliseret og anset som gave i siftelsesåret.

Lån på anfordring med en rente vil som hoved regel blive godkendt.

Men lån som forlods afdrages ved en eftergivelse svarende til det ovennævnte skattefrie vil ikke blive anerkendt - trods det, at det ikke er ulovligt at overdrage de kr 62.000 årligt.

I øvrigt er renteudgiften fradragsberettiget hos renteyderen og indkomstpligtig hos rentemodtageren.

Tommy V Christiansen har uddybbet spørgsmålet. Han siger:

citat: "Retsstillingen er ikke ganske afklaret, og der er grund til at udvise forsigtighed. En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at aftaler om afvikling af lånet gennem årlige gaver kan føre til gavebeskatning af hele lånebeløbet i udlånsåret."  altså ved start.   link

I 80'erne svarde skatteminsteren på dette spørgsmål således:

"… efter praksis er rentefri eller lavt forrentede lån, der ydes fra forældre til børn imod et uopsigeligt gældsbrev, en afgiftspligtig gave for så vidt angår den del af lånebeløbet, der udgør forskellen mellem det nominelle beløb og gældsbrevets kursværdi. Hvis gældsbrevet imidlertid udformes som et anfordringstilgodehavende, ansættes det til kurs 100, og en lav eller slet ingen forrentning af gælden anses derfor ikke for at være en afgiftspligtig gave."

Skatteministerens udtalelse førte til, at Skat medtog en omtale af denne retsstilling i Skats egen vejledning, og retsstillingen dannede udgangspunkt for beskatningspraksis i de følgende år.

Som det fremgår, sondres der mellem på den ene side anfordringstilgodehavender, dvs. lån, der kan kræves tilbagebetalt "på anfordring" og således i princippet med dags varsel, og på den anden side udlån, hvor der er aftalt tilbagebetaling over en længere periode.

Et andet eksempel på afgørelse og lov 1995:

Denne praksis blev imidlertid ændret i forbindelse med vedtagelsen af en ny gave- og arveafgiftslov (boafgiftsloven) i 1995. I skattevæsenets egen vejledning tilkendegives det således nu, at der ved rentefri eller lavtforrentede lån inden for den nære familie ikke er lovgrundlag for at kapitalisere den løbende rentefordel og beregne gaveafgift af den kapitaliserede værdi.

Det kan supplerende tilføjes, at Landsskatteretten i en afgørelse fra 1997 tilkendegav, at et lån mellem to brødre - der i skatte- og afgiftsmæssig sammenhæng ikke anses som nær familie - ikke var grundlag for at beskatte nogen af parterne.

Fordringer opstået ved overdragelse af et aktiv:

Fordringer opstået ved køb af aktiver

Ydes et lån inden for den nære familie i forbindelse med køb af et aktiv, f.eks. forældrenes salg af en udlejningsejendom til barnet, kan det efter praksis komme på tale at beskatte parterne efter andre regler. Udsteder barnet således et rentefrit eller lavt forrentet pantebrev eller gældsbrev som led i købesummens berigtigelse, skal denne fordring således kursansættes i forbindelse med vurderingen af, om købesummen svarer til ejendommens handelsværdi.

Viser det sig, at barnet efter kontantomregningen kun har betalt et mindre vederlag end ejendommens handelsværdi, anses differencen mellem ejendommens handelsværdi og den kontantomregnede købesum som en gave til barnet, der skal afgiftsberigtiges.

Er der eksempelvis tale om salg af en grund med en handelsværdi på 1 mio. kr., og udstedes der et gældsbrev på 1 mio. kr., der har kurs 80, har barnet modtaget en gaveafgiftspligtig gave på 200.000 kr.

Sælger, dvs. forældrene, vil blive avancebeskattet på grundlag af en salgssum på 1 mio. kr. - og ikke kun 800.000 kr. Spørgsmålet er herefter, om forældrene skal beskattes af en kursgevinst på 200.000 kr. En ældre vejledning fra 1988 samt et cirkulære fra 1992 synes at nå frem til, at der skal ske beskatning af denne kursgevinst, da mindsterentekravet efter dagældende regler ikke var opfyldt. Men en vejledning fra 1998 peger modsat. Hertil kommer, at en lovændring i 2010 har medført, at kursgevinster generelt er skattepligtige, hvilket dog må antages at være uden betydning, da kursgevinster i det pågældende tilfælde såvel før som efter lovændringen kunne beskattes. Skats nuværende vejledning omtaler ikke spørgsmålet. Så retsstillingen er uklar.

Hvor udlånet til et barn har været bestemt til eller er anvendt til køb af værdipapirer med et sikkert afkast, er der i praksis i en række tilfælde foretaget beskatning af forældrene af en skønnet rente eller en rente svarende til den faktiske rente på værdipapirerne. Samtidig er barnet blevet beskattet af det faktiske afkast af værdipapirerne. Set i lyset af senere praksis på dette og beslægtede områder forekommer det dog tvivlsomt, om der i dag er grundlag for at gennemføre en sådan beskatning.

Tilsagn om fremtidige, mindre gaver

Ved overvejelser om lån i familieforhold er der endelig god grund til at være opmærk-som på Skats mangeårige praksis om gavebeskatning i tilfælde, hvor f.eks. forældre forpligter sig til at yde gaver til barnet med et bestemt årligt beløb, indtil der i alt er ydet et klart fikseret beløb eller et bestemt beløb i en bestemt årrække. Her kan der indtræde en uventet beskatning.

Eksempelvis kan nævnes den situation, at forældre forpligter sig til at betale et studerende barn 20.000 kr. om året i hvert af de fem år, som barnets studie varer. Da de 20.000 kr. ligger under bundfradraget for gaveafgift af gaver til børn på 62.900 kr. (2017), forventes det ofte, at dette tilsagn ikke vil udløse gaveafgift.

Et sådant tilsagn anses imidlertid som en "kapitalgave", der i sin helhed, dvs. alle fem gaver, skal beskattes eller, i familieforhold, afgiftsberigtiges, i det år, hvor tilsagnet om de fremtidige gaver gives. Gavens værdi skal dog ansættes under hensyntagen til den afdragsvise erlæggelse og vil derfor ikke andrage de fulde 100.000 kr., men alt andet lige kun et lidt mindre beløb.

Når denne praksis er aktuel også i relation til udlån i familieforhold, skal det ses i lyset af, at Skat også betragter et løfte om ratevis eftergivelse af en gældspost som en kapitalgave. Det indebærer, at den samlede gældseftergivelse (de summerede rater) skal indkomstbeskattes henholdsvis afgiftsberigtiges i det år, hvor løftet om gældseftergivelsen afgives til barnet.

Har en fader f.eks. udlånt 300.000 kr. til et barn og samtidig givet barnet tilsagn om, at faderen en gang om året vil eftergive barnet 60.000 kr. af denne gæld, dvs. med et beløb, der er mindre end bundgrænsen for gaveafgift af gaver til børn, anses barnet at have modtaget en afgiftspligtig gave på i alt 300.000 kr. på det tidspunkt, hvor de 300.000 kr. udlånes.

Landsskatteretten har i februar 2017 tiltrådt en beskatning som ovenfor beskrevet i en sag om en ejendomsoverdragelse fra moder til søn.

Sønnen havde i oktober 2013 købt moderens ejendom for 450.000 kr. og havde i denne forbindelse udstedt et gældsbrev på ligeledes 450.000 kr.

Af gældsbrevet fremgik, at gældsbrevet afdrages pr. år med det beløb, som en enlig forældre skattefrit måtte forære sin søn/datter. Af kendelsen fremgår modstridende oplysninger om, hvorvidt gælden skulle forrentes, men som det fremgår nedenfor skulle det siden vise sig, at forrentningsbestemmelser var uden betydning for sagens udfald. Gældsbrevet var efter det oplyste udformet med hjælp af advokat.

Efter Skats opfattelse havde moderen i gældsbrevet afgivet et gaveløfte svarende til gældens hovedstol og uddybede synspunktet derhen, at en aftale om nedbringelse af gælden med årlige afgiftsfrie gaver ikke fandtes at adskille sig fra den situation, hvor moderen havde overdraget ejendommen vederlagsfrit og dermed som en gave.

Skat henviste til, at det siden juli 2011 havde været præciseret i Skats vejledning, at: Der er f.eks. også tale om en kapitalgave ved løfte om ratevis eftergivelse af en gældspost. Hele den samlede gældseftergivelse (de summerede rater) skal indkomstbeskattes/afgiftsberigtiges i det år, hvor løftet om gældseftergivelsen afgives til skyldneren.

Skat beregnede på denne baggrund gaveafgift på grundlag af gældens hovedstol, dvs. de 450.000 kr.

Denne afgiftsansættelse blev opretholdt af Landsskatteretten med begrundelsen:

…I den foreliggende sag afgives, i gældsbrevet, et løfte om, at lånet i kommende år afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit må forære sit barn. Klagerens moder har dermed i gældsbrevet afgivet et gaveløfte til klageren. Det samlede beløb på 450.000 kr. skal derfor afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens §23 med 15 pct. af det beløb, der overstiger det afgiftsfrie bundbeløb på 57.800 kr. i indkomståret 2013, som er det kalenderår, hvori gaveløftet meddeles til klageren. Landsskatteretten stadfæster dermed Skats afgørelse.

Skat og siden Landsskatteretten synes vanskeligt at kunne nå frem til andet resultat end det foreliggende set i lyset af Skats praksis på dette område. En praksis, som har bestået siden 1978, som skatteministeren bekræftede i 1988, og som Landsskatteretten altså nu har fastholdt.

Note 1 se mere om mindsterenten her.

Note 2 familielån tilsidesat link til retsafgørelsen her.

Note 3 mere om lavt forrented lån og skat her.