2013 Omkostningsgodtgørelse - vurdering

2013 Omkostningsgodtgørelse - vurdering (af Skat)

 

SKM2013.510.LSR 19 april 2013g

Emneord Omkostningsgodtgørelse, nedrivningsomkostninger, erhvervsmæssig kørsel.

Resumé

 

 

Sagen

 

Landsskatterettens afgørelse

 

 

 

Klagers argumenter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

en meget subtil vurdering per instans


Ved vurdering af, om klageren havde fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, var det alene klagerens påstande i klagen til den pågældende klageinstans, der skulle sammenholdes med klageinstansens afgørelse.

Da klagen ikke ved Landsskatterettens kendelse havde fået medhold i nogen grad, var klageren alene berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af udgifterne til sagkyndig bistand ved klagen til Landsskatteretten.

Klagen skyldes, at SKAT ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten, da klageren ikke er anset for at have fået medhold i overvejende grad.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 procent af de samlede udgifter vedrørende klagen til Landsskatteretten på i alt 86.336 kr. ekskl. moms, svarende til omkostningsgodtgørelse med 43.168 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

 

Klagerens påstand og argumenter.


Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter til sagkyndig bistand ved klagen til Landsskatteretten.

Klageren har beløbsmæssigt fået medhold med mere end 50 procent, og klageren har således fået medhold i overvejende grad. Der skal foretages en helhedsvurdering af selve sagen og ikke bare et underpunkt i den samlede sag. I skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, henvises der således til sagen, ligesom det er i overensstemmelse med intentionerne med loven, som disse fremgår af forarbejderne til loven. Klageren har ud fra en samlet vurdering af sagen fået medhold i overvejende grad både ved en beløbsmæssig opgørelse og ved antallet af punkter, som der er givet medhold i. Der er ikke hverken i loven eller forarbejderne hertil holdepunkter for, at et enkelt punkt vedrørende et indkomstår, der påklages videre til en administrativ klageinstans, skal vurderes uafhængigt af den samlede skattesag.

SKAT har forhøjet klagerens virksomhedsindkomst for indkomståret 2007 med i alt 688.206 kr. fordelt på seks forskellige underpunkter. Skatteankenævnet har givet klageren medhold på samtlige punkter på nær et enkelt. Herved har klageren fået nedsat sin virksomhedsindkomst for indkomståret 2007 med 586.029 kr., svarende til 85 procent af den samlede forhøjelse. Det sidste punkt har Landsskatteretten taget stilling til, men heller ikke retten har givet klageren medhold på dette punkt. Klageren har dermed ikke fået nedsættelse på dette punkt, som udgør 15 procent af den samlede forhøjelse.

SKAT har begrundet sit afslag på fuld omkostningsgodtgørelse med, at gives der fuldt medhold eller medhold i overvejende grad ved Landsskatteretten, så vil der efter anmodning og under visse betingelser kunne ske godtgørelse af alle udgifter til sagkyndig bistand ved samtlige instanser. SKAT har anlagt den betragtning, at det er medholdsgraden hos Landsskatteretten, som er afgørende, når SKAT foretager en helhedsvurdering af sagen til brug for bedømmelsen af, hvor stor en omkostningsgodtgørelse, der kan ydes vedrørende klagebehandlingen i det administrative klagesystem. Det afgørende må derimod være, at SKAT foretager en samlet vurdering af sagen, og hvis SKAT her finder, at klageren har fået medhold i overvejende grad, så har klageren ret til at få dækket alle sine sagsomkostninger ved samtlige administrative instanser. Det fremgår således af L 54 2001/2002, at der skal foretages en sådan samlet vurdering af sagen.

Ved vurderingen af medholdsgraden, skal der blandt andet indgå den beløbsmæssige værdi, og som det fremgår, har klageren fået medhold med 85 procent, hvilket efter praksis på området er medhold i overvejende grad. Det kan ikke udledes af loven eller forarbejderne, at der ikke kan ydes fuld omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter til sagkyndig bistand ved en højere instans, hvis en mindre del af en samlet skattesag tabes ved denne højere instans.

Der er blandt andet henvist til de almindelige bemærkninger afsnit 3 i L 54 2001/2002, bilag 26 til L 54 2001/2002 og SKATs Juridiske Vejledning, afsnit  A.A.13.6.

Der er også henvist til  SKM2012.711.BR vedrørende sagsbegrebet. Fra ministeriets procedure i  SKM2012.711.BR kan fremhæves, at ministeriet gjorde gældende, at tre klager for en række indkomstår skulle anses som én samlet sag, og at der skulle foretages en samlet medholdsvurdering. I proceduren tales ligeledes om udgifter vedrørende sagen modsat udgifter vedrørende punkter i sagen.

Om dommen i  SKM2005.358.ØLR er det fremhævet, at dommen nok bærer den redaktionelle overskrift "Omkostningsgodtgørelse - medholdsvurdering - 3 instanser", men at dommens præmisser faktisk slet ikke omtaler Landsskatteretten. Den pågældende underliggende sag havde således været til prøvelse i både Landsskatteretten, landsretten og Højesteret. Imidlertid omtaler landsretten i sine præmisser ikke Landsskatteretten. Landsretten holder således Landsskatteretten uden for i forbindelse med medholdsvurderingen. Dommen foretager en samlet medholdsvurdering i forhold til resultatet ved landsretten og Højesteret, men dommen inddrager ikke resultatet ved Landsskatteretten i denne samlede vurdering. Nærlæses dommen, må dommen forstås sådan, at der skal ske en samlet vurdering for de administrative instanser henholdsvis en samlet vurdering for domstolene. I dommens præmisser tales således om en samlet medholdsvurdering for landsretten og Højesteret, og landsretten vælger altså at holde Landsskatteretten ude af denne samlede medholdsvurdering. Dommen er dermed baseret på en samlet vurdering af graden af medhold ved de ordinære domstole. Modsat medtager dommen ikke de administrative instanser i denne samlede medholdsvurdering.

I nærværende sag vil en samlet medholdsvurdering for de administrative instanser klart føre til, at der er givet medhold i overvejende grad. Eksemplet i SKATs Juridiske Vejledning afsnit  A.A.13.6 med en opdeling per instans uden en samlet medholdsvurdering findes der derimod ikke nogen afgørelse, der støtter. Eksemplet i vejledningen har heller ikke støtte i lovbemærkningerne. Der er simpelthen ikke hjemmel til den opdeling, som anvendes i eksemplet. Derimod støtter  SKM2005.358.ØLR, at der skal ske en samlet vurdering af medholdsgraden for alle de administrative instanser. Det er en helt bevidst formulering af præmisserne i dommen, at Landsskatteretten ikke er medtaget. Det er ikke et tilfælde. Dommen må derfor forstås sådan, at der skal ske en separat samlet medholdsvurdering for de administrative klageinstanser henholdsvis de ordinære domstole. Det er ved nærlæsning af dommen det budskab, som kan udledes af dommen.

Af lovbemærkningerne fremgår det i øvrigt klart, at intentionen med reglerne er, at klageren ikke skal have omkostninger, hvis klageren får medhold i sin klage i overvejende grad. I bemærkningerne er der bare ikke tænkt på en situation som i nærværende sag. Budskabet i bemærkningerne er dog, at klageren selvfølgelig skal have dækket alle sine udgifter i en situation som i nærværende sag. Der bliver ikke tale om en fribillet eller lignende ved en sådan fortolkning. Der skal stadig foretages en samlet vurdering, som skal vise, at klageren har fået medhold i overvejende grad ved de administrative klageinstanser.

 

Landsskatterettens udtalelser og brgrundelser:

 

...

(...)
Vurderingen af, om en skatte- eller afgiftspligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, foretages efter skattestyrelseslovens § 33 A instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige nedlage for den pågældende instans.

Det er under sagen ubestridt, at A hverken ved Østre Landsrets dom af 24. juni 1999 eller ved Højesterets dom af 25. marts 2003 fik overvejende medhold i de påstande, han havde nedlagt for disse instanser.

Endvidere har A efter en samlet medholdsvurdering ikke fået medhold i overvejende grad i forhold til sin påstand for landsretten på 1.143.851 kr., idet han samlet ved Østre Landsret og Højesteret alene fik medhold i et beløb på 174.584 kr.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.
(...)"

Ved vurderingen af, om der beløbsmæssigt er givet en skatteyder fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er det derfor påstanden i klagen til klageinstansen, der skal sammenholdes med klageinstansens afgørelse.

 

En sag mere her får klager ret, så det kan lade sig gøre

SKM2013.467.LSR 18 marts 2013

Klagen vedrører ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om nulstilling af A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2008 vedrørende løn fra et selskab til klageren.

Afgørelsen er begrundet med, at sagen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med det ansøgte beløb på 33.071,50 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. punktum, jf. § 55, stk. 1, nr. 1.

SKM2013.466.LSR 21 marts 2013  en mere godkendt

Klagen skyldes, at SKAT ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet, da klageren ikke er anset for at have fået medhold i overvejende grad.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 procent af de samlede udgifter vedrørende klagen til skatteankenævnet på i alt 25.000 kr. inkl. moms, svarende til omkostningsgodtgørelse med i alt 12.500 kr. inkl. moms.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og godkender omkostningsgodtgørelse med 100 procent af de samlede udgifter vedrørende klagen til skatteankenævnet på i alt 25.000 kr. inkl. moms, svarende til yderligere omkostningsgodtgørelse med i alt 12.500 kr. inkl. moms.

SKM2013.459.LSR 5 april 2013

Klagen skyldes, at de ansøgte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten ikke er anset for godtgørelsesberettigede, da den sagkyndige bistand er anset for ydet til udarbejdelse af årsregnskaber mv.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af 23.750 kr. inklusiv moms.

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatteretten godkender omkostningsgodtgørelse med 50 % af 1.875 kr. inklusiv moms.