Skattestyrelsesloven historisk

Skatteforvaltningsloven historisk

Skattestyrelsesloven (loven er ophævet 2005)

Lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004 af skattestyrelsesloven.

Skatteforvaltningsloven(2005)

. Af de opfordringer til ligestilling mellem skatteborger og skatteadministration fremgår det af en søgning i Retsinfo:
- at ligestilling har været gældende frem til 1996 ifølge loven (reelt ikke), se nedenfor anførte bevis og udtræk.


Skatteforvaltningsloven er den lov, der bestemmer, hvem og hvordan skattelovene administreres. 
Voldsomme udvidelser af Ligningsloven og andre har dog udhulet betydningen noget. 
Loven bærer ikke præg af at være opdateret til den nyeste administration. Der er ikke noget skema over hierarkiet - det skal gøre det vanskeligere at finde rundt i. 
Se under spørgsmål til Skattestyrelsen.

Dog er det nye grænsergænger center nævnt. Men bortset fra at forvirringen er blevet større er indholdet næsten som i tidligere lov

Se kommentar og debat om lovtillæg nr. 192.

2017-03-20 Nye overgreb i revision efter EU dom om ulovlig opsamling af data.

Udkast til ny skattelov: Udvidet adgang til personoplysninger uden dommerkendelse

Ny lov skal begrænse Skats frie adgang til teleoplysninger, men myndigheden har fortsat bedre adgang end politiet til en lang række følsomme data. Og i nogle tilfælde udvides adgangen, viser analyse.

Ny revison af skattelov skal sætte en effektiv stopper for, at Skat kræver adgang til borgeres teleoplysninger uden en dommerkendelse. Skats beføjelser er dog stadig mere vidtgående end politiets, når det kommer til at kræve personoplysninger udleveret, fremgår det af en analyse fra den juridiske tænketank Justitia.

Det nye udkast til en ændring af den såkaldte skattekontrollov - der endnu ikke er behandlet af Folketinget - understreger, at Skat skal gå i gennem politiet og få en dommerkendelse, hvis myndigheden har brug for data fra teleselskaberne til at afsløre skattesvindel.

Men formuleringerne er i bedste fald uklare, mener skatteadvokat ved Justitia Mette Christina Juul.

»Først og fremmest er bestemmelsen fortsat så bred, at SKAT i vidt omfang kan indhente personfølsomme oplysninger uden retskendelse, når blot oplysningerne efter Skatss skøn er nødvendige for skattekontrollen,« forklarer hun om lovudkastet.

I andre tilfælde udvides Skats ret til personoplysninger. Og selve lovens formål - at kontrollere adgangen til teleoplysninger - er tvetydigt beskrevet. At borgernes telefonforbrug nu skal være undtaget for Skats ret til indsigt er end ikke skrevet ind i lovteksten, men står kun i de såkaldte bemærkninger til loven, understreger skatteadvokaten.

Fx er det uklart om 'teleselskaber også omfatter logdata fra hoteller og boligforeninger, og om undtagelsen kun gælder klassisk taletelefoni eller også data som e-mails, sociale medier og IP-adresser,' fremgår det af analysen.

Det er vanskeligt at se, hvorfor Skat skal have adgang til private oplysninger - som politiet kun kan få med en dommerkendelse, siger skatteadvokat ved tænketanke Justitia Mette Christina Juul.

Underkendt af EU

Den nuværende skattekontrollov giver Skat ret til at bede virksomheder om oplysninger der har 'væsentlig betydning for skatteligningen'. I 2013 kom det imidlertid frem, at Skat tolkede loven på en måde, der gav dem mulighed for at kræve teleoplysninger fra teleselskaberne - uden den dommerkendelse, som politiet ellers skal have.

Flere teleselskaber har offentligt nægtet Skat adgang, men ifølge myndigheden har anmodningerne i flere år ledt til, at personoplysninger er blevet udleveret til Skat. Justitias analyse angiver desuden, at Skat har indhentet oplysninger uden, at der har været en konkret mistanke om skattesvindel!  Phishing

I 2014 kunne en EU-dom mod logningsdirektivet bestyrke flere eksperters overbevisning om, at tilgangen ikke er lovlig.

Endelig slog skatteminister Karsten Lauritzen i 2015 fast, at den praksis skulle stoppes og loven i givet fald skal revideres.

Udvidet adgang til advokater

Så langt så godt. Men den brede formulering af Skats beføjelser, som har ledt til hele miseren, er stadig meget bred, siger Mette Christina Juul.

»Med den her formulering har SKAT stadig mulighed for at kræve udlevering af persondata fra for eksempel advokater, revisorer, rejsebureauer og flyselskaber. Det er oplysninger, som politiet kun har adgang til med en dommerkendelse,« siger hun.

Særligt i forhold til oplysninger fra advokater, er lovudkastet uklart, vurderer hun. I lovbemærkningerne fremgår det, at den adgang er den samme som altid.

»Men når man ser i den egentlige lovtekst, så er der indsat nye punkter i forhold til den nuværende lov. Og jeg kan ikke læse det på andre måder, end at adgangen til data fra advokater bliver udvidet,« siger Mette Christina Juul og fortsætter:

 


Udgave: LOV nr 824 af 19/12/1989 (Historisk)

Kapitel 4

Særlige bestemmelser

§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

 

§ 35. Skattemyndighederne kan ikke forhøje en ansættelse vedrørende indkomst- og formueskat senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår , ansættelsen vedrører. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

 

Stk. 2. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.

 

Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Eks afgørelse for sent link.

2016-04-01 Eks Skat blev dømt til at genoptage sagen, der var baseret på forkerte oplysninger se link.

 

Udgave: LBK nr 85 af 07/02/1995 (Historisk)

§ 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

§ 35. Skattemyndighederne kan ikke forhøje en ansættelse vedrørende indkomst- og formueskat senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, ansættelsen vedrører. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

 

[Redaktørens kommentar: Selv om der er høringsfrist kan T&S desværre godt slippe afsted med at ændre igen inden høringen er sket. Note 1. Ligeledes kan aftale om mundtlig høring ikke bruges som undskyldning for en udsættelse/ugyldighed. Det påhviler, skatteborgeren, at møde, selv om ahn har aftalt andre aktiviteter. Det er derfor Skatteborgerne mener der skal være længere frister for borgerne. Det er urimeligt, at Skattevæsenet kan fremkomme med helt nye krav 3½ år efter ligningsåret med så korte frister.]

Stk. 2. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.

 

Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

 

Stk. 4. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.

 

LBK nr 276 af 12/04/1997 (Historisk)

 

Kapitel 4

Særlige bestemmelser § 34. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

§ 35. Skattemyndighederne kan ikke afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb [I prakis ser man stort på denne begrænsning se Landsretskendelse om fremførsel af tab]. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, medmindre en anmodning fra den skattepligtige om udskydelse af denne frist er imødekommet. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

 

Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 kan skattemyndighederne ændre en skatteansættelse på punkter, hvor det efterfølgende viser sig, at den forpligtelse eller erhvervelse, som er lagt til grund for en foretagen skatteansættelse, giver anledning til en højere skatteansættelse.

 

Stk. 3. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på et skøn.

 

Stk. 4. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

 

Stk. 5. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.

 

Note: Dom U.2000.776H.

Ændring af skatteansættelse inden udløbet af høringsfrist ikke ugyldig.

Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 5. oktober 1998.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere:Pontoppidan, Marie-Louise Andreasen, Melchior, Per Sørensen ogJytte Scharling.

Appellanten, Brita Pio, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har tillige gentaget sin subsidiære påstand om hjemvisning. Brita Pio har for Højesteret frafaldet anbringenderne om, at afgørelsen af 29. december 1994 er ugyldig som følge af, at mundtlig forhandling ikke blev afholdt inden indsigelsesfristens udløb, eller som følge af, at afgørelsen var i modstrid med Told- og Skattestyrelsens instruks af 11. marts 1993.

Til støtte for påstanden om ugyldighed gøres det herefter gældende, at afgørelsen er truffet inden indsigelsesfristens udløb, og at den fastsatte indsigelsesfrist er for kort. Søllerød Kommunes skrivelse af 16. december 1994 til Brita Pio lyder således: »Meddelelse om skat for året 1991. Skatteafdelingen har til hensigt at ændre Deres selvangivne indkomst for året 1991 således: Skattepligtig indkomst iflg. årsopgørelsen 0 kr. Kapitalindkomst: + ikke godkendt del af fradrag for renteudgifter af gæld til Bank/m.v. på grund af manglende dokumentation 415.997 kr. regulering vedr. modregnede underskud m.v. 123.546 kr. Skattepligtig indkomst 292.451 kr.

De behøver ikke at foretage Dem noget, hvis De kan godkende dette forslag. Deres skattepligtige indkomst er dermed fastsat som vist ovenfor og vil som sådan indgå i årsopgørelsen. (jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1). Specifikation af personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag vil fremgå af den ændrede årsopgørelse. Kan De derimod ikke godkende ændringen, kan De rette personlig eller skriftlig henvendelse hertil inden 14 dage fra dato. Ønsker De mundtlig forhandling, bedes dette anført i brevet.«

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Højesterets bemærkninger. Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, Brita Pio, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.