Retsstaten fungerer stadig ringe

2019- Når retsstaten stadig fungerer ringe skyldes det ikke mindst historien.

Det er kun 100 år siden der kom en egentlig retsreform, der endelig skulle gøre op med  de gamle normer, hvor myndighed er både anklager og dommer. Politiets rolle er tydeligt gengivet af Karl Peder Pedersen i sin bog  ' Kontrol over København'. Grundloven blev godt nok indført i 1849 men ligesom det stadig var folk på landet, der alene udførte soldatertjeneste, var retsstaten ikke indført. (parlamentarismen slog heller ikke igennem før 1901). Det sidste fæste ophører i 1938 og loven om hoveri ophæves endelig i 1962.

Den danske retspleje var ganske enemandsvældeagtig og tilbagestående i form af brugen af isolationsfængsel og varetægtsfængsel. Vi bliver til stadighed kritiseret for isolationsfængsel og på varetægtsfængsling overgås vi af Tyrkiet og Albanien!

Systemet var baseret på inkvisitionsprincippet, dvs.  processen var lagt i hænderne på en forhørsdommer, som reelt set var dommer, anklager og forsvarer i en person. Se mere om byfoged, herredsfoged, birkedommer i 'Landbrugets historie' af Knud Jørgen Larsen. Ganske vist var det op til det lokale amt at udnævne en anklager og forsvarer. Men det skete først sidst i sagen - efter vidneafhøringen, bevisførelse og eventuel tilståelse. Sagførerne var reelt statister i straffesager.

1899 sagen om Alma Bondesen:

Der skulle en konkret sag til for at sætte gang i forandringsprocessen. Medens Alma's herskab var på ferie i Klampenborg forsvandt der ting fra familiens lejlighed på Nørrebro. Det var sølvtøj og en strudsefjer. Der var ikke tegn på indbrud, så derfor blev Alma straks mistænkt - hun havde nøgle til lejligheden for at passe sit job som jenestepige der. 2 dage efter blev hun fremstillet i Københavns Kriminal- og Politirets 2 kammer under forsæde af assesor Olaf Finsen.  Alma nægtede at have noget med tyveriet at gøre.  Følgelig bev hun varetægtsfænglet på Christianshavn. Hun blev stadig hentet til forhør, og hun fastholdt sin uskyld. Var det i det hele taget lovligt at varetægtsfængsle  Alma. Grundloven forbød varetægtsarrest, hvis strafferammen for en forseelse ikke overskred pengebøde eller simpelt fængsel dvs max 60 dage.

Mange overtrædelser af Grundloven:

En undersøgelse fra 1900 viste, at ud af de ca 2.164 mandlige arrestanter, der i løbet af et år havde været varetægtsfængslet i København, var det i 677 tilfælde i strid med Grundloven. Altså en fejlprocent på uhyrlige 31% - man kan ikke sige 'tvivlen kommer anklagede til gode'.

Den irriterede assesor Olaf Finsen måtte til sidst opgive  at få en tilståelse af Alma. Alligevel lykkedes det ham at få hende dømt for noget helt andet. Få dage før arrestationen havde Alma fået til opgave at farve en kjole for den anden tjenestepige - det blev afbrudt af arrestationen. Så de tre kroner, hun havde fået til opgaven var stadig i hendes besiddelse - fordi farveren havde lukket. Hun fik dog sin bror til at hjælpe med at udføre opgaven (uden at han fik de 3 kr.). Elise Andersen fik sin kjole farvet og betalte broren for opgaven 3 kr. Olaf Finsen dømte Alma for svigagtig optræden - kaldet bedrageri efter straffeloven §253. Efter den lange varetægtsfængsel på nu over tre måneder svarede hun fortumlet ja til anklagen. Det fik hun 5 dage på vand og brød for ( altså langt under grænsen på 60 dage). En sådan afgørelse skulle normalt afgøres i et kollegium af flere dommere, men bagatel sagen fik Olaf Finsen ført til en hurtig domfældelse ved mundtlige fremlæggelse og de fire andre fik ikke lejlighed til at læse protokollen. Der stod det ellers klart, at den anden husbestyrerinde Elise Andersen havdefafvist at anklage Alma.

Justitsmordet kunne være stoppet her. Men året efter fanger Københavns politi den rigtige tyv den 23 årige Ida Hasselberg, hun havde tiltvunget sig adgang med en dirk. Det satte Alma Andersen sagen i et helt nyt lys. Olaf Finsen reagerede hurtigt og efter forhandling med Justitsministeriet blev Alma tilkendt den enorme sum af kr 500 i erstatning iflg en lov fra 1888 om uforskyldt fængsling. Det var rundt regnet 2 års lønninger for en stuepige og noget mere end man ellers tilkendte i slige sager.

Socialdemokratiets politiker Frederik Borbjerg fik nys om sagen og begyndte en artikelrserie om Finsen, der blev fældet. Sagen blev bragt til Højesteret og Justitsministeriet fik en næse.

Borbjerg fremførte at systemet  var forældet og skulle reformeres. Olaf Finsen havde misbrugt sin magt til at få Alma dømt for noget andet.

Finsen så som så mang andre forhørsdommere en skyldig i enhver anklaget. Under inkvisitionsparadigmet var enhver skyldig indtil det modsatte var bevist. Det er som bekendt stadig sådan i civil sager og skattesager.

Højestreret tilkendte Alma yderligere 500 kr i erstatning. Der skulle dog gå næsten 20 år før systemet endelig blev reformeret.  Juristen Stener havde allerede i 1892 rejst spørgsmålet: " Skal systemet indrettes efter den ufejlbarlige jurist?".

Inkvisitionsprincippet havde fremmet en syg kultur i strafferetsplejen, hvor den ene forhørsdommer efter den anden mere stod som systemets beskytter end retfærdighedens kappe.

Den offentlige anklagemyndighed blev indført i 1919. I Tyskland havde kejserriget indført dette i 1878.

Det er stadig sådan, at danske varetægtsfængslede sidder markant længere end i vore nabolande.